Der er sendt en bunke invitationer ud til den nye blog. Håber I kan få det til at virke?
Jeg skylder nok en forklaring til jer der ikke har modtaget en invitation. Tak for jeres søde hilsner pr. mail. Jeg har ikke haft tid til at svarer jer alle. Jeg troede vi kunne dele rejsen med alle, men kan mærke at vi har behov for at vælge lidt til og fra for at værne om hans historie og vores "liv som 3". Derfor er der kun sendt invitationer til venner/familie og de persoer på verden jeg har skrevet med privat, mødt til træf og de som venter på lige netop Colombia listerne og derfor kan have interesse i at følge "sagens gang" i Colombia. Det håber jeg I alle forstår.
Er der venner, familie + Colombia "venner" der ikek har modtaget deres invitation, så send lige en ny mail. Det har været en lidt crazy uge og det kan have glippet for mig i mængden af mails ;)
Jeg lover at jeg nok skal lave en lille opdatering herinde i ny og næ under vores rejse. Og I skal slevfølgelig nok få billeder af den skønne Konrad ♥♥
lørdag den 15. oktober 2011
onsdag den 5. oktober 2011
Rejse-blog
Vi har valgt at lave en ny blog til selve rejsen.
Så har du lyst til at følge vores rejse til Colombia efter Konrad ak Tumlingen, så send din mailadresse til betinahede@gmail.com så sender vi dig en invitation til den nye blog :)
Så har du lyst til at følge vores rejse til Colombia efter Konrad ak Tumlingen, så send din mailadresse til betinahede@gmail.com så sender vi dig en invitation til den nye blog :)
Så fandt lille Konrad vej til os ♥
Den 4. Oktober 2011 vil for altid være printet i hukommelsen og husket som en helt vidunderlig og fantastisk dag!!
Palle stod op halv seks som han plejer, spiste morgemad, luftede Nanna og kørte på arbejde. Klokken 7.15 satte jeg nøglen i døren, endelig hjemvendt fra job. Snakkede med en adoptions-veninden inden jeg klokken 7.45 endelig gik til køjs. Jeg sov uroligt og tjekkede mobilen hver 30 min.Vi vidste at noget meget stort var på vej!! Telefonen var placeret ved siden af hovedepuden på højeste styrke. Klokken 9.42 blev jeg vækket at ringetonen og på displayet stod "Marie-Cecilie AC". Hjertet fløj op i halsen og med søvn i stemmen fik jeg svaret. En meget glad stemmen mødte mig i den anden ende: "forstyrrer jeg?" Øhh nej bestemt ikk! Og så kom den magiske besked vi har glædet os til og som jeg har forsøgt at forestille mig i mange måneder: "Jeg ringer fordi vi har et barn til jer!" Verden stod stille et split sekund og så sprang tårene i øjnene på mig.
Vi har fået en lille dreng som er født 3. august 2010. Hans Colombianske navn er Sebastian Alexander. Vi har fået det mest fantastiske billede af ham, hvor han har glimt i øjet og et lille smil på de små læber. Han er intet mindre end fantatsisk og vi har været forelsket i ham fra første øjekast. Alt giver mening nu. Vi har nemlig ventet på lige netop ham!!!
Han har gylden brun hud (meget lys), store brune øjne og mørk blond hår. Han er bedårende, fantastisk, vidunderlig og smækker-lækker. Og han er VORES!!!! ♥♥♥
Palle har den seneste tid spurgt "er det nu?" når jeg har ringet til ham. Men af en eller anden grund gjorde han det ikke denne dag. Så det eneste jeg sagde var "nu er det nu". Og så fik tårende frit løb. Det er det bedste opkald jeg har foretaget til dato. Tænk at få lov til at fortælle sin elskede mand, at han er blevet far til den lækreste lille dreng. Palle var i Viborg og havde en times kørsel hjem - shit den time var lang!
Hjemme gik jeg og trippede på mailen med alle oplysningerne om vores søn og billedet! Det kom ikke! Efter 45 tålmodige minutter ringede jeg til AC. De havde sendt den til min gamle mail!! :( En ny blev sendt afsted og 2 min. efter var den der...MAILEN!!! 5 min. efter kom den grådkvalte far ind af døren. Og nogen mener det var meget godt, at der skete det der skete... de tror ikke jeg kunne vente med at åbne den mail, til Palle var der. Jeg aner ikke hvor de har det fra ;)!!!
Der sad vi med rystende fingre og åbnede mailen. Det var så kæmpe stort at se vores søn for første gang. Vi har været så heldige!! Tænk at vinde i livets lotteri!!!
Da vi havde sundet os skulle den glade nyhed deles. Palle ringede til hans forældre og de blev overrasket og glade. Vi kørte efterfølgende ned i byen og købet en buket blomster til mine forældre. En lille indflytter gave ;) På kortet skrev vi: Tillykke med det nye hus. Kærlig hilsen Betina, Palle & Konrad. Da vi kørte ud med buketen var de selvfølgelig ikke hjemme! Heldigvis kom de 5 min. efter. Ind med os og dem. De undrede sig godt nok over Palle ikke var på arbejde ;) Han sagde han ahvde været til læge pga. rygsmerter... den købte de. Min mor fumlede længe med at pakke blomster op inden hun nåede til kortet. Hun blev helt stille, inden hun sagde "der står ´Konrad... hvorfor gør der det??" Ha ha. Og så fik de at vide de var blevet mormor og morfar :)
Resten af dagen gik med at ringe og skrive til familie og venner. Det væltede ind med gode ønsker, gaver og blomster. Vi havde gæster hele eftermiddagen og aftenen. Vi er virkelig glade for, at I alle ville dele den store dag med os og og gøre den helt speciel. Vi kunne ikke forestille os en bedre måde at fejre vores nye titler på. TUSIND TAK!!
♥♥♥♥ Vi venter med længsel på at hente vores søn hjem♥♥♥♥
Palle stod op halv seks som han plejer, spiste morgemad, luftede Nanna og kørte på arbejde. Klokken 7.15 satte jeg nøglen i døren, endelig hjemvendt fra job. Snakkede med en adoptions-veninden inden jeg klokken 7.45 endelig gik til køjs. Jeg sov uroligt og tjekkede mobilen hver 30 min.Vi vidste at noget meget stort var på vej!! Telefonen var placeret ved siden af hovedepuden på højeste styrke. Klokken 9.42 blev jeg vækket at ringetonen og på displayet stod "Marie-Cecilie AC". Hjertet fløj op i halsen og med søvn i stemmen fik jeg svaret. En meget glad stemmen mødte mig i den anden ende: "forstyrrer jeg?" Øhh nej bestemt ikk! Og så kom den magiske besked vi har glædet os til og som jeg har forsøgt at forestille mig i mange måneder: "Jeg ringer fordi vi har et barn til jer!" Verden stod stille et split sekund og så sprang tårene i øjnene på mig.
Vi har fået en lille dreng som er født 3. august 2010. Hans Colombianske navn er Sebastian Alexander. Vi har fået det mest fantastiske billede af ham, hvor han har glimt i øjet og et lille smil på de små læber. Han er intet mindre end fantatsisk og vi har været forelsket i ham fra første øjekast. Alt giver mening nu. Vi har nemlig ventet på lige netop ham!!!
Han har gylden brun hud (meget lys), store brune øjne og mørk blond hår. Han er bedårende, fantastisk, vidunderlig og smækker-lækker. Og han er VORES!!!! ♥♥♥
Palle har den seneste tid spurgt "er det nu?" når jeg har ringet til ham. Men af en eller anden grund gjorde han det ikke denne dag. Så det eneste jeg sagde var "nu er det nu". Og så fik tårende frit løb. Det er det bedste opkald jeg har foretaget til dato. Tænk at få lov til at fortælle sin elskede mand, at han er blevet far til den lækreste lille dreng. Palle var i Viborg og havde en times kørsel hjem - shit den time var lang!
Hjemme gik jeg og trippede på mailen med alle oplysningerne om vores søn og billedet! Det kom ikke! Efter 45 tålmodige minutter ringede jeg til AC. De havde sendt den til min gamle mail!! :( En ny blev sendt afsted og 2 min. efter var den der...MAILEN!!! 5 min. efter kom den grådkvalte far ind af døren. Og nogen mener det var meget godt, at der skete det der skete... de tror ikke jeg kunne vente med at åbne den mail, til Palle var der. Jeg aner ikke hvor de har det fra ;)!!!
Der sad vi med rystende fingre og åbnede mailen. Det var så kæmpe stort at se vores søn for første gang. Vi har været så heldige!! Tænk at vinde i livets lotteri!!!
Da vi havde sundet os skulle den glade nyhed deles. Palle ringede til hans forældre og de blev overrasket og glade. Vi kørte efterfølgende ned i byen og købet en buket blomster til mine forældre. En lille indflytter gave ;) På kortet skrev vi: Tillykke med det nye hus. Kærlig hilsen Betina, Palle & Konrad. Da vi kørte ud med buketen var de selvfølgelig ikke hjemme! Heldigvis kom de 5 min. efter. Ind med os og dem. De undrede sig godt nok over Palle ikke var på arbejde ;) Han sagde han ahvde været til læge pga. rygsmerter... den købte de. Min mor fumlede længe med at pakke blomster op inden hun nåede til kortet. Hun blev helt stille, inden hun sagde "der står ´Konrad... hvorfor gør der det??" Ha ha. Og så fik de at vide de var blevet mormor og morfar :)
Resten af dagen gik med at ringe og skrive til familie og venner. Det væltede ind med gode ønsker, gaver og blomster. Vi havde gæster hele eftermiddagen og aftenen. Vi er virkelig glade for, at I alle ville dele den store dag med os og og gøre den helt speciel. Vi kunne ikke forestille os en bedre måde at fejre vores nye titler på. TUSIND TAK!!
♥♥♥♥ Vi venter med længsel på at hente vores søn hjem♥♥♥♥
Abonner på:
Opslag (Atom)