Navne

Jeg ved ikke om det er onsdagens sommerfugle der stadig blafre??!! Men navnelisten er fundet frem og der er blevet sorteret i den efterhånden laaange liste. Det er bare hyggeligt at overveje navne til den lille tumling!!Mange navne har været vendt herhjemme i det lille hjem. Da vi jo ikke er de første til at få børn, så har venner og familie jo også været kreative og "stjålet" flere af vores navne ;o) Er i nysgerrie? Vil I hører hvilke navne der har fået lov at blive på listen?

Selma
Isolde
Sofia
Emillia
Smilla
Filippa
Alba

Ludvig
William
Villads
Tristan
Noah
Vitus
Villum
Marvin
Elton

Om et år er det ikke sikkert der er nogen af de navne tilbage! Hihi det har tildens til at skifte en del ud. Dog er der et par stykker som har fulgt med de seneste år ;o)

Gode bud modtages også gerne. Vi kan have lidt svært ved at blive enige herhjemme. Der må gerne være unikt og helst ikke et navn i top 20... byd løs!!! Og kom gerne med input om dit favorut navn fra listen eller dit eget. Vi lader os gerne inspirere!

Møde på AC

Gårdagens møde på AC var en god oplevelse.
Det var rigtig dejligt, at få sat ansigt på Marie-Cecilie, som formidler vores sag. Vi fik et rigtig godt indtryk af hende. Man kan mærke at hun virkelig brænder for at sikre, at børnen i Colombia har de bedst tænkelig vilkår frem til adoptionen. Det betyder utroligt meget for os, og så er hun med et tilgivet for at have lavet et par fejl frem til nu :o)

Programmet i går indeholdte en masse billeder fra næsten alle børnehjemmene fra de private instutioner. Sikke nogle billeder. Vores hjerter smeltede af alle de skønne børn og sommerfuglene i maven basker stadig!!
MC fortalte at det er gennerelt for alle børnehjemmene, at de har en meget høj standart. Alle børnehjem har ansat psykolger, sygeplejersker, socialrådgiver + plejere. Desværrer er det gældende, at der er for få hænder. Så børnene får ikke den voksenkontakt de har brug for. Sådan er livet som et institutionsbarn desværer i hele verden. I Colombia er de bevidste om, at beskæftige og udvikle børnene. De har farverige udsmykninger på væggene, legetøj, legeplads på grønne områder og bibliotekker. Og tingene bliver brugt, hvor det i modsætning af andre lande kun er til pynt!
Vi blev bekræftiget endnu engag om i går, at vi har valgt det rigtige fødeland til vores barn.

Under Cecilie's rejse havde hun besøgt alle børnehjem pånær FANA, så desværrer ingen billeder derfra (men vi har set billeder fra andre). Det var meget taktisk af AC at de ikke skulle besøge FANA. Heldigvis havde rygtet om Danmarks besøg nået til lederen af FANA. Ifølge Cecile stoppede formidlingen fra FANA dengang tilbage i 2008 pga. USA donerede mange penge dertil og de adoptere en del ældre børn. Det har gjort at de er blevet "belønnet" med mange børn. Denne tildens har Danmark ikke efterfulgt, da AC gør meget ud af, at det ikke på nogen måde skal misforståes "at vi køber vores børn". Heldigvis har det imponeret FANA's leder, at vi i Danmark som adoptanter er godt rustet til at give et barn en god familie og sikre deres fremtid på bedste vis. Det har betydet at de selv bad om at få en sag ud - vores sag. I går fik vi så at vide, at endnu en sag er under klargøring. En eneadoptant som skal adoptere et størrer barn. Sikke en nyhed - når institutionerne siger ja tak til flere sager, så kan det kun betyde at de forventer at kunne formidle de børn. Nøj der steg spændningen lige!!

Cecile må ikke/kan ikke sige noget om hvor mange børn der forventes at komme i 2011. Tænk at love os ventende at det bliver i 2011 og det så ikke gør. Man har som ventende adoptant ikke så meget tålmodighed og er hele tiden på overarbejde - tolerance og fejl bliver det slået hårdt ned på... Helvede ville bryde løs hvis der blev "lovet" noget og ikke ovrholdt! Så vi forsøger at have forståelse for, at vi intet kan få at vide. Hun sagde dog i går, at hun håbede vi kunne se, at der var kommer flere familier på de enkelte børnehjems ventelister og det var der selvfølgelig en grund til. Så mellem linierne sagde hun jo, at formidlingen i 2011 forventes at komme til at gå godt!

Fødselsdags menuen i går var ikke at råbe hurra på, sandwich og pomfritter, men jeg ville ikke have undværet det møde for noget. Det gav et indblik i vores barns hverdag indtil vi henter det og vi fik lov at møde andre ventende. Dejligt!!

Et år mere på kontoen

Tillykke til brormand Bjarke. Så blev vi 28 år. Jeg holde hovedet oppe, da jeg forleden blev skudt til at være i starten af 20'erne!!! At det så blev vuderet at en særdeles beruset herrer, ja det taler vi ikke om ;o)

Det er vældig indbringende at fylde år. Her er et lille udpluk at de dejlige gaver:

Smuk halskæde fra designeren Scherning fra min søde mand. Min er bare turkis.

Den fine boston terrier pude fra fam. Bech Thomsen. Sådan en må man jo eje når man har den skønneste lille vovse af samme race :o)

Nye støvler fra mor & far.

Ja det er slet ikke så tosset at have fødselsdag!!!!!

I aften skal vi til AC børnehjælp og hører om deres seneste rejse til Colombia. Vi er spændte på hører nyheder!!!

Luna

Fredag den 21-02-2011 kom Luna til verden. Det var en meget stolt moster B, der i dag hilste på den lille prinsesse. Ihhh hvor er hun dejlig!! Jeg glemte at tage et billede... men det skal jeg nok rode bod på senere ;o)

Man kan altså godt føle sig en smule bagud - Luna er ønskebarn nummer to i den familie og vores ønske om børn startede kort før dem. Hmmm... der inderst inde, når jeg tillader det, så gør det ondt. Men jeg nægter at lade det fyldei min hverdag, for så bliver ventetiden ulidelig. Jeg ved at vores barn finder vejen til os når tiden er. I mellemtiden nyder jeg at være legetante.

I fredags hentede vi Nanna's (vores hund) hvalp på 7 mdr. Dem der havde købt den, kunne ikke beholde den. Nøj hvor er den skøn - og den kunne bestemt fylde et tomrum for en stund. Men vi skal altså kun have en hund... fornuften er nød til at sejre. Heldigvis har vi fundet en god løsning - Chloe er nemlig på prøve hjemme ved mine forældre og de har tabt deres hjerter til den lille klump - så jeg er ret sikker på vi har fundet et godt hjem til hende. På den måde bliver hun også i familien. Perfekt!

Chloe 8 uger

I dag har ligeledes stået i familiens tegn. Vi har fejret min  og tvillingebror Bjarkes fødselsdag. På onsdag runder vi de 28 år... hvor bliver tiden af? På en måde snegler den sig afsted og på den anden side flyver den afsted og det er svært at følge med... inden i er jeg ikke en dag over 20 ;o) Og jeg holder fast i ordsproget, at man ikke er ældre end man føler sig!

Huuu hej hvor det går....

Jeg har lige fået en mail, hvor MC bekræfter at hun har modtaget alle vores papirer (lige minus den vandelattest). De er allerede gået i gang med at oversætte dem. Vi kan forvente at de kan være klar til at sende til Colombia i starten af februar. Så lad os håbe det kommer til at holde stik.

Det bliver altså underligt, at vi snart ikke "skal gøre mere". Da vi var på puljeventeliste kunne vi følge med på AC's hjemmeside og glæder os over der kom børn i forslag og derved følge vores vej op af puljeventelisten. Så var vi så heldige, at blive tilbudt pladsen på FANA's venteliste og det store projekt "vi samler dokumenter og rapporter" gik igang. Nu er vi lige ved og næsten færdig med det... og så skal vi vente. Arh kan mærke en vis uro inden i. Jeg dur ikke til at vente. Der er rigtig mange der følger med i vores adoption (det er vi virkelig glade for) og vi får dagligt spørgsmålet: "Er der noget nyt?" Indtil nu har der været nyt at berette. Nu kommer en (ingen ved hvor lang) periode hvor vi intet hører. Vi skal bare vente på den dag vi får en opringning om at nu er vi blevet forældre. Det bliver en prøvelse med den uvished og ventetid! Men vi skal nok klare det - og jeg har ladet mig fortælle, at resultatet er hele ventetidenværd :o)

Mangler nu kun en vandelattest

I lørdags kørte vi til AC med en meget tyk kuvert med næsten alle vores indsamlede dokumenter, rapporter og billeder. Vi turde simpelthen ikke tage chancen og sende det med postmand Per - tænk det blev væk!! Så nu har vi selv proppet det i postkassen hos AC. Sikke en skøn følelse. Og sørme om ikke vores færdige psykolograpport dukkede op pr. mail i dag. Den blev straks videre sendt til AC. Det eneste vi mangler er den sidste vandelattest - den er skrevet, mangler kun et stempel fra notaren. Grunden til vi venter på den er, at min søde veninde havde termin d. 7/1 .... intet er sket endnu. Planen var de skulle til notar når de begge gik på barsel. Men lille Wilma i maven driller og vil ikke ud ;o) Men der er håb forude... inden længe skal hun sættes i gang. Så kan jeg blive moster B for 2 gang og vi kan få det sidste dokument, så vi også kan blive forældre. Jeg glæder mig vildt til begge oplevelser ♥



Det eneste vi kan nu, er at vente på det bliver oversat til spansk og bliver sendt til Colombia - hvor lang tid det tager har vi ingen anelse om. Vi håber det går stærkt. Tænk at vi lige om lidt "kun" er en opringning fra at få opfyldt drømmen ♥♥

Skuffelse, delmål, håb...

Vores psykolog meddelte i går, at hendes computer er brut sammen og derfor har vi stadig ikke modtaget den psykologattest. Hun håbede hendes IT mand kunne genskabe den i dag og kunne det ikke lade sig gør, ja så ville hun skrive en ny torsdag. Arh.. det er et lille bitte bumb på vejen, men det slår mig lidt ud af kurs. Lige nu er vi bare i en grå zone - vi ved intet sker før vores papirer er godkendt i Colombia (ja og derfra kan der jo være lang vej stadig).
Det er så svært at beskrive hvordan jeg har det. For de fleste dage er gode. Vi er stadig gode til at fylde vores liv med oplevelser og selvforkælelse, så tiden til BIF (barn i forlag) bliver fyldt ud og savnet mindre. Men nogle dage fylder savnet, tankerne flyver til Colombia og jeg fantasere om vores fremtid med tumlingen. Man føler en afmagt. Vi aner ikke hvornår det magiske opkald kommer. Er det om 6, 12 eller 24 mdr? Er det for optimistisk at vi tror på 2011 bliver vores år? Skal jeg drosle mine forventningerne ned? Det er svært ikke at håbe på at det bliver i år. Og jeg har tænkt meget over det i dag... og tror den konklusionen jeg er nået til, er at jeg sætter delmål. Første delmål er at få sagen godkendt i Colombia og herefter giver jeg mig selv lov til at håbe og tro på at dette er vores år. Finder tumlingen så ikke vejen til os i 2011, så må der sættes et nyt mål. Skuffelser kommer man ikke uden om i denne proces og vi er jo efterhånden også frygtelig trænet i at blive skuffet... tænk at jeg skriver det! Men det er så sandt som det er sagt. Jeg tror nøgleordet i dette er, at man giver sig selv lov til at være ked af det og syntes verden er uretfærdig. Jeg ved heldigvis også at det sorte hul (endnu) ikke er så dyb, at jeg ikke kan finde op igen.

Nu hopper je i træningstøjet så jeg kan få sved på panden og få tankerne i en anden retning....

Ventekalender Januar 2011

En ny månede og jeg har fået lov til at shoppe ting ting tumlingen :o)
Et flexi badekar så den lille kan blive ren og fin:

Og denne er nok mere til tumlingens mor, som har savlet over de lækre tasker fra bystroom i meget meget lang tid. Og da hun så fandt lige præcis den model hun ønskede sig på bud, ja så måtte hun eje den:

Og det er virkelig smart, at når man engang ikke skal bruge en pusletake mere, ja så kan man bruge den til weekendtaske. Åhh sikke et fantastisk køb!!! 



Min veninde er bange for, at den dag tumlingen melder sin ankomst, så er der ikke noget vi ønsker os - men bare rolig, det sker ikke! Jeg har en laaanng liste med ønsker til barselsgaver ;o)

Tak for beskederne til mine indlæg - det er altså lidt hyggeligt at blogge når man ved nogen læser med og har en mening om det jeg skriver om. Lige pt kan jeg bare ikke skrive kommentarer til indlæggene - jeg arbejder på at finde problemet. Så bliv i bare ved med at skrive...



Haft børn til låns

I dag har jeg haft lånt Filipppa og Mathilde på 7 år. Vi har været en tur i det nye svømmebad i DGI huset - Herning. Det var super godt. Tøserne hyggede sig og jeg syntes det skønt at få lov til at hoppe fra trampolin, svømme med svømmeføder, gå armgang osv. Det er nemlig det man kan når man har man har børn - man kan få lov til at være barn selv igen ;o) Jeg drømmer om at få lov til at vise vores børn alle dyrene i zoo, lege i legoland, svømme i svømmehallen, hoppe i hoppeloppe land, se film i biografen osv. Det bliver bare så skønt når vi engang skal alt det med vores barn. Indtil da nøjes jeg med at låne :o)

Begge piger har hørt vi skal adoptere. Og jeg var faktisk imponeret over, hvor meget de vidste og hvor intresseret de var. Børn er simpelthen skønne - de pakker ikke noget ind, alt kommer ud af deres mund som de tænker. Filippas forældre har lavet den ene af vandelattesterne og hun var med inde at skrive under hos notaren. Arh det var kedeligt! Men hun glæder sig til at lege med vores barn fra Colombia ;o)

Da jeg så afleverede Filippa fik vi lige forærede en odder barnevogn, en højstol og en handysit. Ihh altså. Lidt fordele skal der vil også være, ved at være en af de sidste i vennekredsen til at få børn ;o) Vi siger Tak!!

Vi kan nu bevise...

.. at vi både er psykisk og fysiske raske. Vi har papir på det, så det kan bevises ;o)
Vi var i går en tur i Århus ved psykolog. Forinden havde vi via nettet lavet en personlighedstest. Det var sjovt at hører en helt fremmede sidde og fortælle hvordan vi er som mennekser. Utroligt nok ramte hun 99% plet. Ja ja vi er skam udadvente, selvstændige, spontane, omsorgsfulde og meget meget mere. Og dette koster så kun ca. 6000 kr at få konstateret!! Jeg håber seriøst Colombia læser de mange sider grundigt... selvom man kan have sine tvivl?!
Vi har også været forbi doktoren. Det er en "gamle kollega" som havde mere lyst til at snakke om besparelser på sygehuset og derved hurtig kunne konstatere jeg var rask. Palle fik det samme stemple. Sådan! Og helt gratis oven i købet. Tænk noget i denne proces er gratis?!!!
Inden længe er alt klar til at komme til a-c, blive oversat og komme til Colombia. Og så er vi kun et opkald fra at blive forældre.

Et opkald fra at blive forældre... man kan godt få lidt ondt i maven. Vi glæder os, tag ikke fejl af dette, men det er samtidig mega skræmmende. Vi aner ikke hvilken lille størrelse der venter på os i Colombia. Er det en pige/dreng? Alder? Hudfarve? Og hvad har "den" med i rygsækken? Kan vi klarer den store opgave?
Ja spørgsmålene er mange. Vi håber snart at kunne besvarer nogle af dem. Vi vælger at være optimistiske og tror på 2011 bliver vores år. Året vi skal knus-elske et vidunderlig lille væsen og være dens mor og far.

Min fødselsdag skal fejres på AC børnehjælp, hvor vi er blevet inviteret til informationsmøde for alle dem der står på venteliste til de private i Colombia. Vi glæder os til at hører om Marie Cecilies rejse og om den nye lovgivning de er ved at indfører i Colombia ang. adoption. Desuden håber vi at møde en masse familier - måske nogle af de familier vi skal møde i Colombia engang også. Ja hvem ved?!

Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år. Mit nytårs fortsæt er at bevarer optimismen og tro på 2011 bliver vores år. Hvad er dit nytårs forsæt??