Grædefærdig

I dag ringer telefonen. I den anden ende er x fra AC. Hjertet banker lidt hurtigere... gode nyheder? x siger "jeg ringer for at tilbyde jer en plads på et af børnehjemmets lister - ja der er faktisk to i kan vælge mellem" Det er for vildt! Det største smil bredder sig på mine læber. Ihhh juleønsket bliver opfyldt. X siger "I kan vælge at komme på Chiquitines" Hmmm... tænker damen her. Sidst jeg tjekkede krævede de 3 års ægteskab?! Der bliver frygtelig stille i røret efter de besked... hvortil jeg forklarer at vi jo kun har været gift i 5 mdr. Man kan næsten mærke de røde kinder i den anden ende af røret. Men det positive (??) menneskse jer er, tænker jeg selvfølgelig strakt - hun havde sagt vi kunne vælge mellem 2 børnehjem. Så ingen skade sket! Men men... det andet børnehjem Pisinogos har samme krav, som vi jo desværrer ikke opfylder. Det går her op for mig, at det opkald vi har ventet på ikke blev i dag. Åh piv. Det er godt nok slet ikke sjovt. Jeg er mere end grædefærdig :(

Det positive ved samtalen var, at AC tror på formidlingen forbliver den samme - ja måske endda stiger det kommende år. Vi forsøger at hæfte os ved denne besked, men det er bare rigtig svært at se lyst på det hele efter sådan en nedslående samtale. Så tæt på og alligevel så langt fra!

Jeg er glad for at dette er blevet et lukket forum, ellers kunne jeg ikke tillade mig at skrive dette - men havde brug for at dele min frustration med nogen. Mon samarbejdet med A-C nogensinde kommer til at leve op til vores forventninger?

Remee

I går smuttede den nye biografi med den smukke Remee i indkøbskurven.
Jeg har kun haft tid til at smug læse nogle sider, men bliver nød til at dele et citat fra bogen med jer:

"En af de gode ting ved at være adoptivbarn er, at dine nye forældre ikke kan få dig, hvis de ikke virkelig, virkelig gerne vil have dig, så det er en helt speciel måde at være ønskebarn på"

Jeg kan da ikke give Remee mere ret - vores kommende barn er ønsket og planlagt mere end noget andet i denne verden!!
Glæder mig til at fordybe mig i hans bog i de kolde vinter aftener :o)

1 månede til jul, så hr. julemand har travlt

Så er der kun 1 mdr. til jul. Hvor blev det her år lige af??
Hvor er der sket mange ting i 2010:
Året hvor vi afsluttede vores fertilitetsbehandlinger, Betina fik nyt arbejde, vi ansøgte om adoption, Betina mistede sin højt elskede bedstemor, vi blev mand og kone, blev godkendt til adoption, hoppede på venteliste til barn fra Colombia, Palle blev 30 år, Palle blev udlært.... vi håber sidste punktum for år 2010 bliver sat ved at hoppe på "den rigtige" venteliste. Så kære hr. julemand i år er vores største ønske at indtage en plads på et af børnehjemmest lister og være et stort skirdt tættere på at blive forældre.

Året har budt på mange op og nedture.
Det har været umådelig hårdt at være i behandling. Et stort ønske om en graviditet er ikke blevet opyldt. Det har kostet en strøm af tåre. Mit liv har været sat i skema, jeg har været fanatisk og prøvet samtlige ting for at fremme en graviditet. Jeg har i et helt år levet i en tilstan af "ked af hed", skuffelser og frustrationer. Først mange måneder efter vi sagde stop til behandlinger opdagede jeg, hvilket helvede jeg havde gennemlevet. Det er en underlig følelse at stå på den anden side af alt det. Nu er livet igen fyldt med livsglæde, håb og drømme. Vores barn kommer fra Colombia og det kunne ikke være anderledes. Adoption er vores andet valg, men ikke det næst bedste!

Marie-cecilie (adoptionsrådgiver ved AC børnehjælp) er tilbage fra sit charme-offensive i Colombia. Vi håber på godt nyt i det næste nyhedsbrev fra organisationen :o)

Vi har rundet 5 mdr. som mand og kone. Vildt! Årets begivenhed (for os) Den bedste dag i vores liv til dato. Drømmer allerede om endnu en stor fest om 12 år og en mdr. ;o)
Eneste anderledes ved at være gift er, at jeg nu skal skrive Jørgensen og min hr. mand Hede i underskriften... men det kan faktisk også tage tid at vende sig til det ;o)

Jeg har nu været snart 1 år på mine arbejdsplads - og er vild med akutsygepleje!!
Palle har fået lov ved at blive ved sin mester, så vi håber på mester bliver ved med at arbejde i mange år endnu - i hvert fald til adoptionen er i hus. Som bekendt er det er krav fra Colombia at manden skal være i arbejde! Så den kolde de vinter de lover kan de godt pakke sammen med. Vi har ikke tid til en vinteryrring herhjemme. Niks!!

I weekenden skal årets første julefrokost afholdes. Det bedste ved at være administrativt gravid, må være stadig, at kunne drikke dejlig røvin, skåle i Asti og skråle snapseviser :o)

Ventekalender November måned

I denne månede blev det til stofbleer fra småfolk og en pegebog med dyr

Hvor kan man bare købe sig fattig. Listen over ting til tumlingen er stadig lang, så lige foreløbig løber jeg ikke tør for gode ideer til ventekalenderen. Men jeg tager gerne imod gode ideer fra erfarene forældre... hvad kan tumlingen ikke leve uden??

Har stadig ikke lært det...

... altså det der med ikke at glæde mig før tid.
I dag er der nemlig kommet barn i forslag fra Cran (børnehjem, de private i Colombia) Tillykke til de heldige!! Herhjemme er humøret højt, da vi er ret overbevidste om at det betyder, at vi nu indtager første pladsen på puljen. WUP WUP!!!!!!!!!!!!!! Det betyder, at næste gang der kommer barn i forslag til heldige danske forældre (og det er fra et af de børnehjem, hvor vi opfylder kravene) så bliver det vores tur til at indtage den meget eftertragtede venteliste. Det er for vildt. Måske det sker inden jul!!

Skål i bobler på en helt almindelig tirsdag, som med et bare blev SÅ meget bedre ;o)

Jeg skal lærer ikke at glæde mig alt for tidlig...

I går var vi i en kort rus af lykke og hænderne over hovedet. Endnu et colombiansk barn har fundet vej til sine forældre i Danmark. Sådan!!! Og for os troede vi jo, at det betød endnu et hop op af listen og vi dermed indtog fører positionen på puljelisten. Hvad vi ikke så da vi tjekkede listen var, at dem der har fået barn i forslag - på underlig vis - er "nye". De har ikke tidligere stået på listen... underligt! Jeg har af kilder hørt, at de har sagt ja til et speciel need barn. Men hvorfor de er blevet "puttet" ind på Aydume listen vides ikke. Mon ikke AC kan svarer på det mandag?!
Så går dagens lærestreg må være, at man ikke skal glæde sig for tidligt i denne adoptionsverden.

Nå men vi er lykkelige for vores 2 plads - den kan ingen tage fra os ;-)

Marie-Cecile og Pia (AC's kontaktpersoner, som formidler vores sag) er i øjeblikket i Colombia for at pleje kontakten til landet. Vi glæder os til at hører nyt derfra - og man kan jo håbe de har gode nyheder med hjem :)

Helt uofficelt og med et særligt ønske til jul ;o)

Juhuuu endnu en dansk familie er blevet berigget med en smuk lille søn fra Colombia ♥ TILLYKKE!!
Det betyder at vi uofficelt indtager en fantastisk 2 plads på puljen. Åh det der tæt på vores første del mål - at hoppe på den "rigtige" liste. Det ville være den bedste julegave til dato at forlade puljen. Men vi må spændt vente og se, om ønsket bliver opfyldt :o) Vi har fået en skøn start på ventelisten. Dejlig start!

Og så tummel op til AC for at opdaterer listerne allerede den 11 i måneden!!!

Fase 4, gudbørn og AC

Sikke en dejlig weekend der er forsvundet på ingen tid. Det var så hyggeligt at have besøg og afholde "fase 4" :o) Vi glæder os allerede herhjemme til en sommerhus tur i det nye år.

I går (d. 9/11) kom vores 2 smukke gudbørn til verden ♥
Jeg tilbragte min aften på skadestuen, da Palle ringede og fortalte at de to små guldklumper var født tidligere på dagen. Heldigvis var der en stille stund på jobbet, så jeg måtte lige forbi barselsgangen og hilse på Frida & Karla og deres dejlige forældre. Frida lagde trygt og godt ved sin mor. Lille bitte og SÅ sød. Karla måtte desværrer sove på neonetal afdelingen pga. komplikationer ved fødslen. Hun stortrives efter omstændighederne og vi håber hun snart kan sove sammen med søster. Stor tillykke til Tina & Thomas. 

Efter sådan en dejlig oplevelse, ja så glæder man sig i hvert fald ikke mindre til at det bliver vores tur til at blive forældre.....
Så kan man godt blive lidt utålmodig og håbe på at flere børn fra Colombia skal have danske forældre meget snart. Vi har snakket en del herhjemme om, at vi er lidt frustreret over vores formidlende organisation (tidlig i et meget langt forløb) Men vi syntes simpelthen informations niveauet er alt for lav. Vi har fået meget få informationer om "det at stå på venteliste". Det vi ved har vi måtte lærer fra andre ventende og hvad vi ellers har kunnet opsporer på nettet. Når man ringer til dem føles det som om, at de ikke har tid til at snakke med en og når man mailer til dem går der dage inden man får svar... og de svar er ofte mangelfulde. Jeg vi er altså ikke imponeret! Desværrer må vi bare finde os i det, da de ingen "konkurranter" har og vi derved ikke har andre muligheder. Vi har hentydet til vores utilfredshed, men jeg overvejer kraftigt at sende dem en klage... man bliver bare lidt parnoide og bekymret for om det kan få indflydelse på vores sag!
Mon det kun er os der oplever denne frustration over for AC???

Glædeligt gensyn i weekenden

Så er det weekend inden længe. For mit vedkommende mangler der en aftenvagt på skadstuen og så skal jeg nyde 3 fridage. Ikke tosset!!
På lørdag får vi besøg af tre par fra vores fase 2 kursus. Det bliver bare SÅ hyggeligt at gense dem alle igen. Vi glæder os til at hører om deres oplevelser siden sidst og til at få en god snak om adoption, det at stå på venteliste osv. Da vi jo er spredt over det ganske danske land overnatter de alle. Så der bliver fuld hus i villa villa kula ;-) Ingen tvivl om, at det bliver en god weekend.

I øjeblikket går vi spændt og venter på et opkald fra vores venner Tina & Thomas - Tina kan nemlig føde hvornår det skal være. Vi har fået den store ære, at være gudforældre til de to (forventede) piger. Det er virkelig stort og vi glæder os helt vildt til det.

Det var dagens opdatering herfra. Nu må jeg svinge støvkluden, så vores hjem kan blive klar til dejligt besøg. God weekend til alle på den anden side af skærmen :-)

Er det hårdt at vente??

Ja det er det!!! Uden tvivl. Fik dette spørgsmål af en kollega og svaret blev sådan lidt: "Nej det er ikke så galt - eller jo det er hårdt" Altså det jeg mener er, at vi har jo ikke ventet så længe som nogen har, så med fare for at lyde "forfærdelig" i andre adoptanteres øre så må jeg hellere uddybe lidt.
Vi ville gerne have været forældre for 3 år siden og udsigten til, hvornår det sker er stadig lange. Det er hårdt at bliver "overhalet" af vennerne der "spytter" den ene lækre baby ud efter den anden. Jeg vil også!! Altså jeg vil ikke have en lille hvid baby med rødt hår - men jeg længes efter min lille brune baby med lækkert sort hår. Kan slet ikke forestille mig det skal være anderledes.
Det er hårdt at vente allerede nu, så tør ikke forestille mig hvordan de næste mange månder/år bliver. Og vil hellere ikke forestille mig det. Bliver i nuet og tager en dag af gangen

Det er hårdt at man ikke selv kan bestemme og have kontrol over, hvornår hele ens liv skal vendes op og ned af sådan en lille størrelse. Men når det er sagt, så har vi også taget et valg herhjemme. Vi vil ikke leve hver dag i længsel og sætte vores liv på standby fordi vi venter. Vi vil nyde hinanden og to-som-heden. Nyde at vi kan gå ud at spise en helt almindelig tirsdag, gå i biografen fordi vi lige har lyst, sove længe søndag - ja alt det som skal planlægges meget mere når det tredje familie medlem(eller er det, det fjerde medlem?? Vi må jo ikke glemme dejlige Nanna-Nia) dukker op og vender op og ned på det hele.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi herhjemme i villa villa kula venter på to meget forskellige måder. Tumlingen er i mine tanker hver dag og kun i Palles når noget minder ham om det. Det er mig der har behov for at shoppe børne ting og palle der har indført "ventekalenderen" så det ikke løber helt løbsk ;-) Det er mig der laver lange navnelister og Palle der hver gang tålmodig giver sit besyv med, når et nyt fantastisk navn dukker op.

Hvor er det underligt at man kan længes efter noget, uden at vide helt præcis, hvad det kommer til at betyde for det liv man lever nu........