torsdag den 29. september 2011

At være nummer 1 er...

... på en gang mega hårdt og ganske vidunderligt!!

Vidunderligt fordi: Sommerfuglene der gav bobler i maven, er blevet til elefanter der tramper! Vidunderligt fordi vi ved det er vores tur næste gang! Vidunderligt fordi vi slet ikke havde turdet håbe på en førsteplads i år 2011! Forventningens glæde er bare skøn!

Hårdt fordi: Vi bare gerne vil vide hvilken lille størrelse der finder vej til os NU! Hårdt fordi bekymringerne begynder at rumstere og tankerne flyver til Colombia 24/7! Hårdt fordi vi ikke har nogen anelse om hvornår vi er færdige med at vente. At vente er bare forfærdeligt!!

Jeg havde ikke forestillet mig at ventetiden kunne give søvnløse nætter så mange dage i træk, at koncentration kunne blive forstyrret så meget og tankerne så svære at kontrollere. Man kan kun håbe, at dette er "begynder" problemer ved at være nr. 1 og at lidt tids erfaring giver ro! Men på den anden side, så gider vi hellere ikke have alt for meget erfaring med at stå nr. 1, så vi håber det fantastiske tempo fra ayudame holder!!! HEP HEP!! GO' GO' GO'!!!!

tirsdag den 27. september 2011

Lækker gave!!

I weekenden havde vi besøg af vores Colombia venner og med sig havde de, en fin gave til tumling. Ihhh! Så fint. Tusind tak!

fredag den 23. september 2011

Stadig nummer 1 ;o)

Marie-Cecilie har ikke ringet i dag - hvad laver hun?? ;)
Vi stor nyder vores 1. plads. Det giver kriller i maven og håbet er lysegrøn. Vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at nyde den sidste tid som 2, og ikke at lade utålmodigheden og ventekulleren overtage styringen... pist - mind mig lige om det når jeg om 1 uge begynder at pive!! ;)
Vi har ingen anelse om, om det bliver i næste uge eller om 6 mdr. vi modtager det magiske opkald. Hvis bare man vidste det...

Når vi bliver forældre ringer Marie-Cecilie med beskeden. Kort tid efter modtager vi en mail med beskrivelse af barnet (baggrund, sundhed/sygdom, udvikling osv.) og ofte er der også et billede med af barnet (håber vi virkelig der er). Når vi har sagt ja tak til barnet giver vi besked om det og det store papir-ræs kan gå i gang. Det tager 3-5 uger og så er det tid til at hoppe i flyveren og rette kursen mod Colombia. Ofte modtager man barnet dagen efter ankomst. Det bliver så stort!!
Er vi så heldige at bliver forældre i år, så tyder alt på at vi får et langt ophold (9-12 uger) i Colombia, da retten som skal godkende vores adoption holder lukket fra slut december og en månede frem. Bliver vi forældre i 2012 kan vi forberede os på et ophold på 5-8 uger. Vi har begge ret til udrejse orlov i 8 uger, resten står for egen regning.

Håber det gav dig svar på spørgsmålet Anita? :o)

torsdag den 22. september 2011

♥ número uno ♥

Tårene triller ned af kinderne, hjertet banker og maven bobler. Det er vores tur næste gang!!! Vi er i dag blevet nummer 1 på ventelisten. Hvor er det bare helt fantastisk!!!



Vi kender den tidligere nummer 1 på listen - vi har delt ventetiden sammen og har dagligt gennem den sidste tid snakket i telefon. Hun vidste, at jeg skulle på arbejde i dag... så da min mobil i formiddags vibrede i min kitel lomme med hendes navn på displayet, vidste jeg bare at det var et opkald jeg ikke ville gå glip af. Jeg var slet ikke i tvivl da jeg kunne hører stemmen i den anden ende i røret.  Og så kom den næst bedste besked til dato "Vi er blevet forældre" ♥  STORT TILLYKKE søde Kisa & Tobias med jeres prinsesse - hun er cute!!! (vi håber vi ses i Colombia) Ihhh det betyder jo nemlig at vi er nummer 1. Det er for vildt!! Nu bliver det virkelig spændende, at se hvor lang tid der går inden telefonen ringer med jordens bedste besked. Og ved i hvad, det der med lydløs er et overstået kapitel... den er på fuld styrke alle steder og tider på døgnet!!!! ;o)

Nå efter denne fantastiske nyhed og jubel-glæde med hr. mand måtte jeg tilbage på jobbet. Kollegaerne sad til kaffepause og der stor jeg og trippede med tåre i øjnene og kunne slet ikke skjule min glæde. Tak søde kollegaer for alle lykønskningerne med første pladsen. Chefen blev da vidst også lidt svedt og måtte lige hører lidt nærmrer om udrejse respons osv. ;) Den stakkels elev jeg havde med som føl i dag, lærte vidst ikke så meget... jeg var vidst en anelse distret ;)

Nu venter jeg på manden. Champangen skal der skåles i og så tror jeg vi fejre vores 1. plads med lækkert mad ude i byen :o)

onsdag den 21. september 2011

Den kommende far er begyndt at drømme....

Er I klar over hvor mange sommerfugle i maven man kan få af, at hoppe fra 5 til 4 til 3 til 2 på bare fem uger??  MANGE!!!!! Det er simpelthen for vildt. Lykken bobler. Tænk at det bliver vores tur snart... det håber vi virkelig! Vi er helt kulret... selv Palle er begyndt at give udtryk for den spændningen der vokser i vores kroppe. Han har indtil nu taget det meget rolig - for roligt efter min mening ;) Men det har måske været meget fint, at han har kunne trække mig ned fra himlen, når jeg har været helt oppe at svæve :)

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke har Colombia i tankerne. Vi er ret overbevidste om, at vores tumling er født. Nu er det bare spændende, hvor mange måneder der skal gå inden den finder vej til os! Vi tror på, at vi bliver forældre inden for det næste halve år... farligt at skrive, for vi ved det jo overhovedet ikke. Men holdt op mod statestikken fra de tidligere år, så er det ikke et helt tosset bud tror vi ;o) Det er vel ikke nødvendigt at skrive vi bare glæder os SÅ meget!? 
I Colombia matcher de jo børnene, hvilket betyder at vi jo i princippet kan være så heldige at det er os AC ringer til næste gang. VILDT!!!!! Jeg kan huske, at det eneste jeg ønskede mig i julegave sidste år var en plads på en af de "rigtige" ventelister (og det ønske blev jo opfyld den 17/12) - er det for meget at  skrive et barn på ønskelisten i år??!! ;o) All I Want for christmas is....

Vi har faktisk nået vores mål for i år, at nå toppen af ventelisten... 3,5 mdr. inden året er omme. Men I ved mer' vil ha' mer'!! Og ingen kan jo tage drømmen fra os, vel?! Men vi prøver at få lidt styr på tankerne og ikke puste for meget til stormen, for det er jo set at der kan gå mange månder mellem hver barn der bringes i forslag. Vi kan ikke gøre andet end vente på telefonen ringer... RING NU!!! Telefonen er blevet min bedste ven. Den er med over alt. På arbejde er den i kitel lommen, hjemme er den altid i samme rum som jeg og når vi er i byen har den fast plads i tasken. Lyden lader ikke livet andet end på job... men vibrateren er på højeste styrke ;) Og det er ikke fordi vi tror de ringer lige om lidt - men man ved jo alligevel aldrig, vel ;o)

mandag den 19. september 2011

Indlægget der har ventet på grøn lys...

Vi har kendt til denne nyhed lidt tid, men nu er den endelig officel.....
VI ER NUMMER


JUUHHHHHHHHHHHHHU!!!!!!!!!!!!!!!!!

Ventekalender September 2011

Flere dejlige ting til tumlingens ventekalder:


Vi har været så heldige, at arve en puslepude fra dejlige venner. Derfor består denne månedes ventekalender af et puslepude betræk fra katvig, som skal shine den op :)

Praktiske bøtter fra Avente til grød, frugt og andet spiseligt til tumlingen

Der er opdateret med lidt flere ønsker i tumlingens ønskeliste. Bud til gode ideer modtages også gerne :)

tirsdag den 13. september 2011

Kunsten at hækle..

Jeg har kastet mig ud i, at lære at hækle. Min mor fik fornøjelsen at lære mig den svære kunst og hun smilede en del af mig. Det var svært for mine hænder både at styrer garn og hæklepind og jeg spændte så meget at garnet blevså stramt at det næsten blev en umulig opgave. Det ikke faldt mig ikke helt naturligt ;) Men jeg er kommet godt efter det, hvis jeg selv skal sige det :)


Det skal gerne ende ud i et multifarvede patchwork inspireret tæppe til tumlingen. Er spændt på om resultatet ender med noget jeg rent faktisk vil bruge til vores barn ;)

mandag den 12. september 2011

Ventetid

Tænk at man kan glæde sig til mandag... en ny uge hvor alt kan ske! Det ville ikke være så tosset med endnu et hop. Man må gerne drømme ik´?!

I går havde jeg besøg af to journalist studerende, som gerne ville interwive mig til en artikel om ventetid. Den kære ventetid!! Hvordan overlever man den? Dage som i dag, hvor alt energi er brugt og ønsket om tumlingen brænder i mit hjerte, ja der ved jeg ikke hvordan man kommer igennem. Men heldigvis har vi oftes en positiv tilgang til livet i venteposition. Vi tror på det sker og vi tror på at vi ikke når den estimerede ventetid på 2-3 år og det gør at det hele er mere overskuelig. Vi giver os selv lov til at glæde os og det tror jeg er vores opskrift til at kunne overleve en svær periode af vores liv. Men det kan atså være svært at beskrive hvordan hvad ventetiden gør ved en til nogen som ikke ved hvad det vil sige at vente på ønskebarnet...
Jeg glæder mig til at læse artiklen :o)

fredag den 2. september 2011

Kuller!!

Ventekulleren har ramt mig!
Jeg snakkede med Marie-Cecilie i forbindelse med muligheden for nyt job, for lige at hører hvilke forventninger de har til formidlingen fra Ayudame. Hun forventede stadig en god formidlingen. En sommerfugl i maven blafre. Hun kunne jo selvfølgelig intet love, men troede ikke vi nåede op på den estimerede ventetid på 2-3 år. 2 sommerfulge i maven blafre. Og da jeg spurgte ind til cancerne for at blive forældre inden for 6 mdr. sagde hun at det kunne hun jo ikke love mig ikke skete! En hel sværm af sommerfugle er sat løs i min mave!! Det var en virkelig positiv telefonsamtale og det gav os håb om BIF inden sommer 2012. Ihhhhh!!!! Vi ved godt alt kan ske og ingen kender dagen før solen står op. Men kulleren kan være svær at tøjle. Jeg glæder mig bare så frygtelig meget til at blive mor. Kan ikke vente mere. Kom nu Ayudame, skynd jer at matche vores tumling til os. Vi venter med længsel!!!!!!

I aften skal vi hygge med sushi og bobler og lur mig om ikke snakken nok skal runde Colombia :)