torsdag den 29. september 2011

At være nummer 1 er...

... på en gang mega hårdt og ganske vidunderligt!!

Vidunderligt fordi: Sommerfuglene der gav bobler i maven, er blevet til elefanter der tramper! Vidunderligt fordi vi ved det er vores tur næste gang! Vidunderligt fordi vi slet ikke havde turdet håbe på en førsteplads i år 2011! Forventningens glæde er bare skøn!

Hårdt fordi: Vi bare gerne vil vide hvilken lille størrelse der finder vej til os NU! Hårdt fordi bekymringerne begynder at rumstere og tankerne flyver til Colombia 24/7! Hårdt fordi vi ikke har nogen anelse om hvornår vi er færdige med at vente. At vente er bare forfærdeligt!!

Jeg havde ikke forestillet mig at ventetiden kunne give søvnløse nætter så mange dage i træk, at koncentration kunne blive forstyrret så meget og tankerne så svære at kontrollere. Man kan kun håbe, at dette er "begynder" problemer ved at være nr. 1 og at lidt tids erfaring giver ro! Men på den anden side, så gider vi hellere ikke have alt for meget erfaring med at stå nr. 1, så vi håber det fantastiske tempo fra ayudame holder!!! HEP HEP!! GO' GO' GO'!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar