Se hvad der vokser i mit ♥

Når man bliveer gravid er der er beviser på det iform af en positive graviditetstest, hcg blodprøve og en mave der vokser i omfang. Man har en terminsdato at se frem til og planlægge til. Det er tilladt at gå shop-amok i diverse baby butikker og falde i svimme over lyserødt/blåt babytøj.

Når man venter barn fra Colombia er der ingen synlige tegn på kroppen, ingen positiv test og ingen scanningsbilleder der kan dokumentere at der vokser liv inden i maven.... for det gør der jo ikke. Men i ♥ vokser håb, drømme, glæde og kærlighed til den kommende lille guldklump.
Dette billede er tyvstjålet fra en anden adoptant - men syntes jeg vil dele det med jer. Vores helt eget scaningsbillede:

Nogen vil grine af mig når jeg fortæller, at jeg har været i babysam og fejre godkendelsen med en lille ting. For hvad køber man når man ikke kender kønnet og aldren?? Og nogen vil tænke at det er vandvittigt at købe børneting, som først skal bruges langt ude i fremtiden. Men jeg er ligeglad! For jeg venter barn og på trods af, at jeg ikke har hormoner farrende rundt i kroppen, så er jeg ikke til at styrrer alligevel ;o)

Så i fredags troppede jeg op i babysam for at handle - og da jeg gik der fra var det som om det var meget mere virkeligt at vi skulle være forældre.

Jeg går til kassen og damen spørger: "Er det til en gave?" Jeg svarer: "Nej det er til mig selv"

Det var så vildt!!!! Og det skal helt sikker prøves igen............................. og igen ;o)

Og i skal da se hvad jeg købte :-)

Barnets bog

Vi venter på dig!

Dagen efter den fantasiske dag med den dejligste besked.

Da jeg kom hjem fra job kl. 23.30 stod Palle klar med champange. Så sad vi der ved vores spisebord og drak dejlig champange og snakkede om hvilken lille tumling der mon skulle være vores ønskebarn. Den bedste aften længe!!

Tusind tak for alle de skønne hilsner vi har fået her, på facebook, på zonen, pr. telefon og sms. Det er overvældende og virkelig dejligt at så mange glæder sig på vores vegne.

Igår bragte en masse tanker med sig.
Det er uvirkeligt, hårdt og meget meget skønt at tænke på at derover langt væk, er der på et tidspunkt (måske allerede nu?!) en Colombiansk pige som bære vores barn i sin mave, måske uviden om at hun ikke selv kan beholde barnet - måske allerede med en viden om at det barn i hendes mave ikke skal vokse op hos hende. Tænk at hendes sørgelig skæbne skal være vores lykke. Det gør på en gang ondt at tænke de tanker og samttidig gør det os lykkelige at tænke på, at vi kan give det barn en familie og et hjem fyldt med kærlighed. Ingen tvivl om at det barn er ønsket mere end noget andet!

Dette bringer tåre i mine øjne når jeg læser det:
To kvinder
Engang var der to kvinder, som ikke kendte hinanden
En har du aldrig kendt
Den anden kalder du mor

Ud af to forskellige liv skabtes du som én, vidunderlig person:
Den ene gav dig livet
Den anden lærer dig at leve det

Den ene gav dig behov for kærlighed
Den anden er der til at give dig den

Den ene gav dig nationalitet
Den anden gav dig et navn

Den ene gav dig medfødt talent
Den anden viser dig hvordan du udnytter det

Den ene gav dig følelser
Den anden dæmper din angst og trøster dig

Den ene så dit første blik til verden
Den anden tørrer dine tårer og tæller dine smil

Den ene søgte at give dig et hjem men kunne ikke
Den anden bad til Gud om et barn og blev bønhørt

Du spørger:
“Arv eller miljø, hvad præger mig mest?”
Svaret er:
“Ingen af delene, men to forskellige slags kærlighed”

af Audrie LaVigne

Bamse venter på vores barn og minder os om hver dag at vi skal være forældre til lige netop dig!

JUHUUUUUUUUUUUUUUUUUU!!!!!!!!!!!!!!!!

Tak til Karina for at jeg allerede i dag kan lave mit juble-indlæg :o)
Da postmanden desværrer ikke havde brev med til os i dag, blev jeg opfordret til at ringe til vores sagsbehandler. Ikke langt fra tanke til handling. 5 min. efter fik jeg den mest fantastiske besked: "Tillykke I er blevet godkendte"

Hvor er det bare helt vildt. Tænk engang - vi skal være forældre. Jeg skal være MOR!!! Godt nok en lang graviditet ;-) Det er slet ikke til at fatte at vi nu "bare" skal vente. Jeg er bare SÅ lykkelig!!!


Palle er i skole og jeg skal på job, så var nød til at ringe til ham med den gode nyhed. havde først skrevet brevet ikke var med i dag - så han blev noget overrasket!! Øv vi ikke kan fejre det sammen i aften. Champange propperne må springe i weekenden istedet for.

A-C er kontaktet og vil sende os papire så vi kan komme på listen til de private i Colombia.

Kh. En meget lykkelig kommende mor

Ingen post i dag

I går var vores sag på samråd og i dag har jeg tålmodigt ventet på postmanden.
Desværrer havde han ikke brev med til os. Men det var måske også en anelse for optimistisk at tro på, at statsforvaltnigen er så hurtige ;-)

Vi håber spændningen bliver udløst i morgen.

Jeg håber (selvom det jo er forkert at håbe på, men min stilling) at vi får en travl vagt på skadestuen i aften - tiden må gerne løbe, så tankerne kan blive fyldt med andet end ventekuller.

Hvalpene er rejst og der er meget meget stille herhjemme. Nanna nyder freden og de lange gåture vi nu kan komme afsted på.

I søndags tog jeg en stor beslutning. De næste 14 dage skal min krop afruses. Og så må jeg lige pragle lidt. Jeg er nu på 4 dagen uden sukker. Har taget en kold tyrker!! Det kræver lidt omtanke, for hvad man putter i munden. Og hvor vildt det end lyder kan jeg allerede mærke min krop reagere positivt på det.... og forhåbenlig kommer det også til at betyde at tøjet strammer lidt mindre. Nu skal de ekstra kilo fra hormoner og trøstespisningen væk. Endelig har jeg overskudet til at tænke på mig selv igen.

Nu vil jeg tage regntøjet på, kalde Nanna og gå en god lang tur i den friske luft.

Hvalpene rejser

Så blev de to krutugler 8 uger.
"Stribe" aka Chloe fik i søndags nyt hjem Og på torsdag rejser Luna til Odense.
Der bliver stille i det lille hjem.
Lidt fotos af de to ballademager:

1 uge...

Om 1 uge kender vi dommen over vores fremtid.
Desværrer var vi ikke så heldige at de har taget vores sag med på samråd allerede i onsdags - postkassen var tom i dag. Palle var skuffet da han ringede til mig på job - vi havde jo håbet. Men vi klarer jo nok lige den uge mere - vi er jo efterhånden i træning. 6 mdr. har det taget os at nå igennem godkendelses systemet til adoption.
Weeekenden er fyldt op med fødselsdagsfester og den kommende uge med arbejde. Så forsøger at fylde ventetiden ud. Alligevel er jeg temmelig sikker på, at jeg bliver umulig og mine tanker bliver sværer at holde styr på.

A-C har opdateret deres hjemmeside. Og et heldigt par er blevet forældre. Stort Tillykke!! På puljeventelisten står der 4 i øjeblikket. Og nu da et par har "frigivet" en plads på et af børnehjemmenes ventelister står det jo kun 3 på puljen. Så vi satser på at komme på som nr. 4. Og det er faktisk ret vildt, da puljeventelisten er meget kortere end normalt. Man kan jo håbe det forkortere vores ventetid. Ja ja kom ikke her og sog jeg ikke forsøger at være optimist!!

God weekend til jer alle derude på den anden side af skærmen!!

Skuffet...

... må være det der beskriver mine føleser bedst lige nu.

Da vi var til landevalgs samtale fik vi at vide, at der på det tidspunkt pt. ikke stod nogen på ventlisten til brnehjemmet Casita de Nicolas. Det ville betyde at var "pladsen" ledig når vi fik vores godkendelse, kunne vi "hoppe" direkte ind på listen og dermed forkorte ventetiden på ønskebarnet betydeligt.

Til de af jer, som ikke kender til "arbejdsgangen", er det sådan at vælger man at adoptere fra de private i Colombia er der 6 børnehjem. Hver af de seks børnehjem har krav til de kommende forældre. For 3 af børnehjemmene er der et krav om 3 års ægteskab (som vi på nuværende tidspunkt ikke opfylder) De sidste 3 børnehjem har ikke krav om dettte. Derudover er der nogle af dem der har krav om max. alder, børn i forvejen osv. For alle 6 børnehjem er det gældende at de ha ret antal "max" sager (ventede adoptiv par) de vil have tilsendt. Når alle pladserne er fyldt op kommer man på en puljeventeliste indtil der er plads på den "rigtige" venteliste på et af de 6 børnehjem.

Idag blev nysgerriheden for stor. Den godkendelse føltes så tæt på og tankerne omkring det nu kunne lade sig gøre at hoppe dirkete på Casita de Nicolas's venteliste blev for meget. Jeg ringede til a-c børnhjælp og snakkede med Pia (hende der tager sig af formidlingen til Colombia). Hun kunne oplyse at der var en familie på venteliste til Casita de Nicolas og endnu en havde fået buddet. De vil max have 2 sager tilsendt i øjeblikket, så det betyder at vælger parret at sige ja tak til pladsen (og hvorfor skulle de ikke det?) så skal vi på puljeventeliste. Det vil sige at ventetiden er 2,5 - 3 år formentlig for vores vedkommende, inden vi kan forsøge vores familie med en lækker lille guldklump.

Jeg begyndte at tude da jeg havde lagt røret på. Jeg har nok i mit lille hovede gået og tænkt at vi var så heldige at det kom til at gå forholdsvis stærkt for os. Havde håbet at vi måske allerede næste år kunne blive en familie på 3. Jeg blev bare så skuffet!!! Og vi er ikke engang godkendt endnu... hvordan kan jeg så gå at drømme om sådan noget??? Dumt!!! Men jeg er nu engang ikke klogere ;o)

Nu forsøger jeg at slappe lidt af og satser på at få en godkendelse i hus først. Og så må vi jo nok væbne os med tålmodigheden. Spændende hvordan det hele ser ud når vi ender på den (pulje)venteliste

Dato for samråd

I lørdags da jeg åbnede postkassen blev vi glædeligt overrasket. Vores socialrapport fra sagsbehandleren var der nemlig allerede. Fedt! Hun skriver at vi kan forvente at komme på samråd d. 25/8. Vi ved dog, at der allerede er samråd d. 18/8 - og har hørt flere der er har fået deres sag med på et tidligere råd end forventet. Måske vi er så heldige?!!

16 fulde a4 sider om os har hun skrevet. Nøj det var underligt at læse. Men vi syntes hun har fået beskrevet det hele godt og vi kan genkende os selv i det. Vi blev begge lettet da vi læste rapporten. Ud fra det hun har skrevet (som jo er det rådet skal vudere os på)kan jeg ikke se nogen grund til vi ikke skulle få den godkendelse. Men lad os nu se. Vi vil gerne stå med dengodkendelse i hånden inde vi 100% tror på det lykkes.

Nu kan dagene faktisk kun gå for langsomme... vi håber på godt nyt snart

Vi har fået et journal nummer..

... nu mangler vi bare godkenelsen.
Da sagsbehandleren var kørt i mandags, printede jeg tilmeldningen til a-c ud. Og indbetalte de 5200 kr. I onsdags modtog vi så et brev fra dem med vores registring hos dem og vores journal nummer!!
A-C børnehjælp er den danske organisation der formidler adoptionen. Der er to organisationer i Danmark (A-C børnehjælp i Århus og Danadopt i København). Det er obligatorisk at tilmelde sig en af de to organisationer. Det er dem der formidler kontakten til udlandet og herved sikre alt går efter reglerne.

Vi venter i spænding herhjemem på vores sagd ender på samråd. Såmrådet består af en jurist, en psykolog og en sagsbehandler (ikke hende vi har haft samtaler med). Ud fra den socialrapport som vores sagsbehandler skriver om os, skal de vurdere om vi er egnet til at blive godkendte. Det krydser vi fingre for de syntes!!!

Ferien herhjemme er ved at være slut. På mandag starter Palle på job. En uge og så skal han på sidste skoleophold... svendeprøven er lige om hjørnet. Der er nu ingen tvivl om (fra min side) at han kommer til at være i top 10 i hans klasse. Han valgte den rigtige uddannelse - han er nemlig rigtig god til det han laver! Der er vidst en vis stolthed at sporer... men jeg er virkelig også stolt ar ham!!!

For mit vedkommende så kalder skadestuen først på torsdag. Så det betyder jeg starter arbejdsugen med lidt fridage. Ja indimellem er det okay at være sygeplejerske med skæve arbejdstider ;o)

Nu er det bare at vente...

Så er sidste fase 3 samtale overstået.
I dag handlede det om os. Vores barndom, baggrund og fremtid. Det var en god samtale med en masse reflektioner over vores liv - hvorfor vi er som vi er.
Vores sagsbehandler sluttede af med at sige, at hun ville indstille os til en godkendelse. Eneste lille bekymring, er Palles barndom (som jeg ikke vil komme i detaljer med her). I væreste tilfælde kunne samrådet bede om en psykolog erklæring, men hun troede nu ikke det blev nødvendig. Hun syntes han var en velfungerende ung mand, som er god til at reflektere og bearbejde livets udfordringer. Og sammen er vi jo et stærkt team!

Så nu krydser vi alt hvad vi har lært. Om 2-3 uger kender vi vores dom!

I mellemtiden skal vi have printet tilmeldningen til a-c, så alt er klart og vi forhåbenlig snart kan komme på venteliste.

Hvor er det mærkeligt, at vi ikke kan gøre mere nu. Nu skal vi forhåbenlig "bare" vente på netop vores barn bliver matchet til os :o)

Huset skinner og haven er trimmet..

Vi er top klar til vores sagsbehandler kommer i morgen tidlig.
Hun er velkommen til at kører fingeren over alt - der er ikke et fung at finde her ;-) Men tvivler nu på, at hun er intresseret i om vi har tøret støv af. Men alligevel vil man gerne her er pænt og rent.

Vores villa er en gamle ungdomsbolig. som førhen bestod af 6 lejligheder. Alt var væltet da vi overto huset. Vi købte 4 ydervægge og et rødt tag for 1,5 år siden. Indvendig er det totalrenoveret - vi er super glade for resultatet. I år skulle det så have haft den store tur udvendig. Men det er dyrt at være i behandling og igen at have et ønske om at adoptere. Det har betydet, at renovering er sat på standby. Pyt - ønsket om et barn er meget størrer end ønsket om hvide vandskurret vægge og sort tegltag. Men det betyder også, at man vireklig bliver overrakset når man træder indenfor, da man har en helt anden forstilling når man ser huset udefra. Haha. Har dog frisket op med blomster i krukker og nyklippet græs - ja lidt har også ret.

Vi ser frem med spændning til morgendagens besøg.
Opdate følger....

Første fase 3 samtale...

... er nu et overstået kapitel.
Ikke for at rose mig selv, men jeg er faktisk super god til at gå til eksamen. Jeg har altid formået at beholde roen og holde nervøsiteten for døren. Men i går havde jeg simpelthen ondt i maven. Vi anede jo ikke hvad vi skulle forvente og kunne ikke forberede os på samtalen. Hvilken eksamen er det lige man går til uden at have forberedt sig??? Nej vel... det er faktisk slet ikke rart ikke at være forberedt.

Nå men vi læste vores levnedsbeskrivelser og drog så mod Ringkøbing.
Her blev vi mødt at en smilende sagsbehandler , som undskydte den lange ventetid på samtalen... og så fik jeg også sagt "undskyld" for min utålmodighed. Men det var selvfølgelig ikke første gang hun oplevede det ;o)

Hun lagde ud med at sige vi havde sendt nogle fine beskrivelser, hvilket gjorde hendes job meget lettere. Dejligt! Samtalen omhandlede meget vores indtryk af fase 2 kurset og forestillinger/forventninger om barnet. Det var meget afslappende og slet ikke som jeg havde forestillet mig - og i må ikke lige spørger hvorfor den samtale i mit hovede var blevet til en meget ubehagelig oplevelse?? Det var det bestemt ikke i virkeligheden!
Sagsbehandeleren sagde konstant HVIS i bliver godkendt.. åh, jeg lagde selvfølgelig mærke til det hver gang. Hvorfor er det man har tildens til at fokusere på det negative frem for det positive?

I adoptions sammenhæng er Palle og jeg jo nogle unge mennesker med vores henholdvis 30 og 27 år, hvilket også blev påpeget et par gange i samtalen. Sagsbehandleren syntes heldigvis vi virkede meget velovervejet og var langt i vores tankeproces. Det fik vi også at vide til fase 1 samtalen. Så er det jeg tænker: Hvor mange er det lige der hen over natten beslutter at de vil adoptere?? Nej vel! Man beslutter jo ikke sådan noget uden at have det tænkt grundigt igennem.
På fase 2 kurset bliver den tankeproces jo også hjulpet på vej og man reflektere over den store udfording og drøm der er forude.

Nå men alt i alt var det en god oplevelse og vi gik der fra med en god fornemelse i maven.
Nu ser vi frem til besøg på mandag. Her skal vi snakke om os selv 2-3 timers samtale om os. Hmm... det bliver... ja hvad er det rigtige ord?? Udfordrende!!

Det er nu også 100% sikkert at vores valg af land bliver Colombia. Palle har nemlig fåret lov til at blive ved sin mester efter endt uddannelse. Sådan!! Juhuuu!!!!!

Dagen før dagen

I morgen drager vi fra morgenstunden mod Ringkøbing. Er MEGET spændt på vores første fase 3 samtale. Altså jeg er da ikke i tvivl om, at vi bliver godkendte - men måske det er "farligt" at være så sikker i sin sag? Og vi er da noget spændte på, hvad vores sagsbehandler kan finde på at spørger om??!!

Jeg fik vidst også sendt en lidt utålmodig mail inden ferien - fik i hvert fald en lidt "stram" besked tilbage. Hmm.... lad os håbe hun kan bære over med min utålmodighed. Men det er nok ikke første gang hun prøver det.

Det kribler for at komme på den venteliste. Vi ser kun ventetiden stiger og stiger. Øv!
Vi kan jo håbe vores sagsbehandler hurtigt kan lave vores report så vi kan komme på samråd og få vores dom. Gad vide hvornår vi kan forvente at få den??

Weekenden står i rengøringens tegn. Mandag morgen kl. 9 skal huset nemlig "godkendes" af sagsbehandleren.
Hvad servere man lige for hende?? Overvejer at lave en skål med frisk frugt... det er jo trods alt formiddag. Hjemmebag ville være at stramme den, jeg bager jo nærmest aldrig. Men kan det give gode point så skulle man måske overveje det?? ;-) Men måske det kan smages jeg ikke gør det så tit - haha
Bom bom... måske bare kaffe, vand og frugt. Nu må vi se.
I må vente i spændning på at få svaret :o)

I dag skal jeg øve mig i at passe barn. Venindens datter har fået vaccination i formiddags og i eftermiddag og aften skal hun være hos os fordi de unge forældre skal arbejde og passe fodboldkarrieren. Jeg har forlangt panodil i pusletasken. Men lad os håbe smukke Karla ikke reagere så volsomt på sådan et lille prik. Hyggeligt bliver det helt sikkert at have hende på besøg.

Jeg vender stærk tilbage med opdatering på samtale og børnepassing.'
So long