Tak for 2010 og velkommen til 2011

Kære alle.
Rigtig godt nytår. Må 2011 blive fyldt med dejlige oplevelser :o)

Som tidligere skrevet på denne blog, så har 2010 være et travlt år for vores vedkommende. Højdepunkterne var vores bryllup og da vi blev godkendt til adoption - helt sikkert begge dage vi tænker tilbage på med glæde.
Den ene dag fordi den var fyldt med kærlighed. Det var virkelig stort at dele vores glæde med dejlige venner og familie. Og den dag fordi den kommer til at ændre vores liv for altid. Dag dag vi blev godkendt til adoption, ja den dag begyndte glæden også at strømme lidt mere her i villa villa kulla.

Det er nok ikke svært at gætte sig til, hvad vores højeste ønske for 2011 er (men jeg siger det ikke højt, så går det ikke i opfyldelse) når klokkerne ringer til midnat i morgen. Jeg kan sige så meget, at jeg har været ved min chef og proklarmeret, at jeg forventer at gå på barsel i 2011 ;o) Meget spændende om det kommer til at holde stik....

I den første uge efter nytår skal vi både forbi lægen og psykologen. Kryds finger for at vi er sunde, raske og mentalt begavet ;o) Vi mangler et par vandeattester - men ellers er vi faktisk ved at være klar til indlevere de mange papirer lige efter nytår. Dejligt!!!

Glædelig jul....

Ønskes her fra til alle jer derude på den anden side af skærmen. Jeg håber i får en dejlig jul. Palle skal fejre jul ved hans forældre med begge hans søstre og deres påhæng og børn. Betina skal arbejde - et valg vi har taget, da vi håber de næste mange jule bliver med børn :) Så er i så uheldige at komme galt afsted i morgen eftermiddag/aften, så tager jeg pænt imod jer på skadestuen.

GLÆDELIG JUL!!

FOTOSHOT:

Nanna ønsker også glædelig jul. Hun håber på, at et barn kan overtage hendes plads næste år, da hun ikke syntes sådan en fotoshot er det sjoveste i hele verden ;-)

Papirræs

I mandags kom den ventede mail med oversigten over alle de dokumneter der skal indsamles. Hold da k...!!! Palle åbnede mailen og da jeg kom hjem var han helt grå i ansigtet. Han proklarmerede hurtigt at han nok skulle lave aftensmad, mens jeg fik et overblik.
Følgende skal samles og sendes til Colombia:

Internationale dåbsattest
International vielses attest
Navneerklæringer
Lægeerklæring
Psykologerkæring
3 x vandelattester
Skatteerklæring
Arbejdsattester x 2
Personligt brev til børnehjemmet
International straffeattest
2 x nye pas
Billeder af hjemmet inde og ude + os
+ diverse attester der skal underskrives

Det er bare at komme i krig. Vandelattesterne er uddeligeret til 3 hod venner - dejligt de vil hjælpe :) Vi har fået tid til læge + psykolog henholdsvis d. 4 + 5 Januar. Og resten af attesterne må vi løbende have indhentet. Problemet er, at vi begge skla være til stede diverse steder og at de flere steder holde julelukket... bøvl!! Men vi håber på at have det hele klar midt i januar, jo hurtigere det bliver samlet jo hurtigere kommer det til Colombia, så de kan matche et barn til os.
Vi er enige om herhjemme, at den dag det hele er samlet kører vi til Århus med det.. tænk hvis det blev væk i posten!!

1/2 års bryllupsdag og venter på mail

I dag er det 6 mdr. siden vi fejrede vores kærlighed til hinanden med en brag af en fest. Det var simpelthen den bedste dag til dato. Wauw!!! Til alle jer der ikke er gift... skynd jer at blive det ;o) Det er en fantastisk oplevelse. Min bedste veninde, havde lagt et post kort med forskellige billeder af os under hver af vores gæsters tallerkener. Vi har løbende de sidste 6 måneder modtaget dejlige hilsner fra venner og familier. Sikke en sød ide og vi bliver SÅ glade hver gang der dukker et postkort op fra den dag - billederne der er valgt, er så en helt anden side af historien ;o)
Fordi billeder siger mere end tusind ord, vil jeg dele dette lille vidoeklip med jer og mindes en skøn dag:

Weekenden har stået på arbejde, men alligevel har vi levet på en rus af lykke. Hver overskydende minut har vi brugt på at søge information om FANA. Vi er glade for vores valg - det tyder på at være et rigtig godt børnehjem. Tak for alle de søde lykkeønsninger vi har fået alle vegne - det varmer. Tænk at så mange mennesker glæder sig med os :o)
Her er det vi har ventet på at se:

Fana: Placering/journalnummer/udsendelsesdato:



nummer 1.  17411 = os

I morgen får vi tilsendt en mail fra AC med alle de dokumenter der skal indsamles og sendes til Colombia. Der er mange!!! Jo hurtigere vi får den samlet, ja jo hurtigere kommer de til Colombia. Når Colombia har godkendt vores sag, ja så er det bare at vente på telefonen ringer. Vildt!!!

Julemanden har opfyldt ønsket...!!!!!

Vi er i dag blevet tilbudt en plads på venteliste til børnehjemmet Fana og har takket ja. Det er SÅ vildt!! Vi er jublende lykkelige. Nu ved vi at tumlingen kommer fra Bogata i Colombia

Danmark har i mange år haft et samarbejde med Fana, men har de sidste år ikke modtaget børn derfra og haft mulighed for at sender sager dertil. Men i går fik AC den glædelig meddelse, at de må sende en sag derud. Og det blev så vores!!

Her er hvad AC skriver om børnehjemmet:
Præsentation af FANA

Fana er et privat børnehjem i Colombia, der siden 1972 har arbejdet for bedre forhold for Colombias forladte børn. Mere end 11.000 børn har via Fana fået forældre i de seneste 30 år. Institutionen bor i et stort, moderne bygningskompleks med bl.a. plads til ca. 200 forældreløse børn. Fana iværksætter omfattende børnehjælpeprogrammer - bl.a. gratis lægehjælp til lokalbefolkningen, programmer for handicappede børn samt mødrehjem for børnenes biologiske mødre, uanset om de vælger at bortadoptere barnet eller vælger at beholde det.

Børnehjemmet Fana

Børnehjemmet Fana

Vi er helt rundt på gulvet herhjemme.... JUHUUUUUUUUU!!!!!
I morgen modtager vi en stor kuvert fra AC med beskrivelser af alle de papirer vi skal have samlet sammen, så de kan sendes til Colombia. Så inden længe skal vi have styr på diverse attester, læge og spykolog erklæringer osv.
 
Sikke en dejlig dag det blev!!!

Bedre humør...

En mail blev sendt afsted mod ac i går og der kom svar retur allerede efter 1 time.
Pt. skal vi ikke forvente at forlade puljen i år. Sikke en nedslående besked. Men også rart at vide, hvad vi kan forvente. Mit nytårs forsæt i 2011 må være, at forsøge ikke at sætte for høje forventninger til hvor og hvornår vi hopper op af listen - det bliver noget af en udfordring!!
Humøret i dag er bedre. Heldigvis er de dybe huller ikke så dybe endnu. Vores kamp er stadig meget kort, i forhold til andre adoptanters. Jeg følger en blog, hvor et par venter på barn fra de offentlige i Colombia. Da de hoppede på venteliste var ventetiden ca. 1-2 år. De venter nu på deres 5 år. Jeg får helt dårlig samvittighed, når jeg så brokker mig over vores korte tid på puljen. Det er pinligt!

Håndbold i boxen i går var en fantastisk oplevelse. Vi havde pladser helt i toppen. Jeg skal gerne indrømme at jeg var noget højdeskræk da vi indtog pladserne. Puha!! Men efter lidt tid var det helt okay - og sikke en udsigt vi havde derfra. Danmark udelte bøllebank og sikke en stemning i halen! Det var lige hvad humøret trængte til. God stemning, godt selskab og en sluk fadøl :o)

En dårlig dag...

Jeg undskylder på forhånd dette klage indlæg...

Inde i mit lille hovede, har jeg jo nok sat mig op til, at vi inden jul forsvandt fra puljen... det tyder det desværrer ikke umiddelbart på. Det er nu 14 dage siden den trælse opringning og intet har vi hørt siden. Vi ved ikke hvornår AC holder juleferie ?? men mon ikke dette er den sidste uge de arbejder = vi skal hører fra dem NU for at få den bedste julegave. Mit ellers så optimiske jeg, er lidt svær at finde frem.... åh hvor ville vi gerne hører godt nyt inden årsskifte.

Nogen dage fylder ventetiden bare enormt. Og i dag er så en af de dage! Ventetid er træls, ulidelig og mega hårdt!! Det er svært at beskrive, hvordan det helt bestemt er at vente på noget der er så stort og som kommer til at ændre vores liv total. Det er nu 2 år siden vi første gang opsøgte vores læge, fordi der simpelthen bare ingen børn kom på trods af ihærdige forsøg. Jeg husker tydeligt hvor ked af det man blev hver månede når tante rød dukkede op og jo flere måneder der gi,k jo mere gik det op for en, at når man smider p-pillerne er det ikke = at man bliver gravid. Den tur i rutchebanen vi troede skulle være en kort og sjov tur, blev med et meget længere end vores vildeste fantasi kunne forestille sig. Sikke et chok det var!! Så troede man at behandling var`= graviditet. Endnu en lang rutchetur med dobbelt loop. Vi kører stadig i rutchebanen og er længe klar til at stige af!! Turen har ændret sig drastisk. Før gik det mere op op ned, hvorimod nu kører det mere ligude. Men det er squ også hårdt - bare på en helt anden måde!!!
3 år har vi været klar til af udvide til et tre kløver. Intet er sket! Og med den optimisme jeg har lagt for dagen, så siger min logik mig, at vi nok kommer til at skive 5 år inden det sker... hvis det nogensinde sker??!!

I aften står den på håndbold i jysebank boxen i Herning med dejlige venner. Mon ikke det kan aflede tankerne og bringe lidt smil og glæde tilbage.... GO DANMARK!!!!

Ventekalender december

Så kan tumlingen holde varmen i de kolde danske nætter:

December 2010

Billeder til Colombia

Bruger ventetiden på, at tage billeder af os og vores hjem, som skal sendes til Colombia den dag vi bliver tilbudt en plads på et af børnehjemmets lister.
Så når hjemmet er ryddet og vi har sat håret og taget vores pæne tøj på, så knipser jeg et billede eller to ;o)

De kommende forældre til tumling fra Colombia

Palle vasker hænder - det syntes de sikkert er super spændende i Colombia ;o)

Betina koncentrer sig om en meget spændende bog...

Ja teknik vil de gerne se, så selvfølgelig skulle computeren med på billederne



De skal da også se vi både har vaskemaskine og tørrertumbler...



Hvem snakker du med Palle??

Fra stuen ind i køkkenet

Se er der dækket op til fødselsdags gæster

Tvét måtte også med på billederne...

Fra Egypten. Billede foreviger den aften Palle friede til Betina

Køkken

Ja et lille udsnit af billederne, som vi regner med skal til Colombia (snart??!!). Mangler stadig bilelder af husets badeværesler, børneværelser og ude. Dumt vi ikke tog billeder ude inden alt det sne dukkede op... men så må de se den danske vinter i Colombia.
Vi sender også et par bryllupsbilleder med - måske de her:

Brudgommen venter på sin brud

Betinas kollegaer fejre os med flag og blomster

Hr. & Fru. Hede Jørgensen

Brudeparret, brudens forældre og gommens forældre

Grædefærdig

I dag ringer telefonen. I den anden ende er x fra AC. Hjertet banker lidt hurtigere... gode nyheder? x siger "jeg ringer for at tilbyde jer en plads på et af børnehjemmets lister - ja der er faktisk to i kan vælge mellem" Det er for vildt! Det største smil bredder sig på mine læber. Ihhh juleønsket bliver opfyldt. X siger "I kan vælge at komme på Chiquitines" Hmmm... tænker damen her. Sidst jeg tjekkede krævede de 3 års ægteskab?! Der bliver frygtelig stille i røret efter de besked... hvortil jeg forklarer at vi jo kun har været gift i 5 mdr. Man kan næsten mærke de røde kinder i den anden ende af røret. Men det positive (??) menneskse jer er, tænker jeg selvfølgelig strakt - hun havde sagt vi kunne vælge mellem 2 børnehjem. Så ingen skade sket! Men men... det andet børnehjem Pisinogos har samme krav, som vi jo desværrer ikke opfylder. Det går her op for mig, at det opkald vi har ventet på ikke blev i dag. Åh piv. Det er godt nok slet ikke sjovt. Jeg er mere end grædefærdig :(

Det positive ved samtalen var, at AC tror på formidlingen forbliver den samme - ja måske endda stiger det kommende år. Vi forsøger at hæfte os ved denne besked, men det er bare rigtig svært at se lyst på det hele efter sådan en nedslående samtale. Så tæt på og alligevel så langt fra!

Jeg er glad for at dette er blevet et lukket forum, ellers kunne jeg ikke tillade mig at skrive dette - men havde brug for at dele min frustration med nogen. Mon samarbejdet med A-C nogensinde kommer til at leve op til vores forventninger?

Remee

I går smuttede den nye biografi med den smukke Remee i indkøbskurven.
Jeg har kun haft tid til at smug læse nogle sider, men bliver nød til at dele et citat fra bogen med jer:

"En af de gode ting ved at være adoptivbarn er, at dine nye forældre ikke kan få dig, hvis de ikke virkelig, virkelig gerne vil have dig, så det er en helt speciel måde at være ønskebarn på"

Jeg kan da ikke give Remee mere ret - vores kommende barn er ønsket og planlagt mere end noget andet i denne verden!!
Glæder mig til at fordybe mig i hans bog i de kolde vinter aftener :o)

1 månede til jul, så hr. julemand har travlt

Så er der kun 1 mdr. til jul. Hvor blev det her år lige af??
Hvor er der sket mange ting i 2010:
Året hvor vi afsluttede vores fertilitetsbehandlinger, Betina fik nyt arbejde, vi ansøgte om adoption, Betina mistede sin højt elskede bedstemor, vi blev mand og kone, blev godkendt til adoption, hoppede på venteliste til barn fra Colombia, Palle blev 30 år, Palle blev udlært.... vi håber sidste punktum for år 2010 bliver sat ved at hoppe på "den rigtige" venteliste. Så kære hr. julemand i år er vores største ønske at indtage en plads på et af børnehjemmest lister og være et stort skirdt tættere på at blive forældre.

Året har budt på mange op og nedture.
Det har været umådelig hårdt at være i behandling. Et stort ønske om en graviditet er ikke blevet opyldt. Det har kostet en strøm af tåre. Mit liv har været sat i skema, jeg har været fanatisk og prøvet samtlige ting for at fremme en graviditet. Jeg har i et helt år levet i en tilstan af "ked af hed", skuffelser og frustrationer. Først mange måneder efter vi sagde stop til behandlinger opdagede jeg, hvilket helvede jeg havde gennemlevet. Det er en underlig følelse at stå på den anden side af alt det. Nu er livet igen fyldt med livsglæde, håb og drømme. Vores barn kommer fra Colombia og det kunne ikke være anderledes. Adoption er vores andet valg, men ikke det næst bedste!

Marie-cecilie (adoptionsrådgiver ved AC børnehjælp) er tilbage fra sit charme-offensive i Colombia. Vi håber på godt nyt i det næste nyhedsbrev fra organisationen :o)

Vi har rundet 5 mdr. som mand og kone. Vildt! Årets begivenhed (for os) Den bedste dag i vores liv til dato. Drømmer allerede om endnu en stor fest om 12 år og en mdr. ;o)
Eneste anderledes ved at være gift er, at jeg nu skal skrive Jørgensen og min hr. mand Hede i underskriften... men det kan faktisk også tage tid at vende sig til det ;o)

Jeg har nu været snart 1 år på mine arbejdsplads - og er vild med akutsygepleje!!
Palle har fået lov ved at blive ved sin mester, så vi håber på mester bliver ved med at arbejde i mange år endnu - i hvert fald til adoptionen er i hus. Som bekendt er det er krav fra Colombia at manden skal være i arbejde! Så den kolde de vinter de lover kan de godt pakke sammen med. Vi har ikke tid til en vinteryrring herhjemme. Niks!!

I weekenden skal årets første julefrokost afholdes. Det bedste ved at være administrativt gravid, må være stadig, at kunne drikke dejlig røvin, skåle i Asti og skråle snapseviser :o)

Ventekalender November måned

I denne månede blev det til stofbleer fra småfolk og en pegebog med dyr

Hvor kan man bare købe sig fattig. Listen over ting til tumlingen er stadig lang, så lige foreløbig løber jeg ikke tør for gode ideer til ventekalenderen. Men jeg tager gerne imod gode ideer fra erfarene forældre... hvad kan tumlingen ikke leve uden??

Har stadig ikke lært det...

... altså det der med ikke at glæde mig før tid.
I dag er der nemlig kommet barn i forslag fra Cran (børnehjem, de private i Colombia) Tillykke til de heldige!! Herhjemme er humøret højt, da vi er ret overbevidste om at det betyder, at vi nu indtager første pladsen på puljen. WUP WUP!!!!!!!!!!!!!! Det betyder, at næste gang der kommer barn i forslag til heldige danske forældre (og det er fra et af de børnehjem, hvor vi opfylder kravene) så bliver det vores tur til at indtage den meget eftertragtede venteliste. Det er for vildt. Måske det sker inden jul!!

Skål i bobler på en helt almindelig tirsdag, som med et bare blev SÅ meget bedre ;o)

Jeg skal lærer ikke at glæde mig alt for tidlig...

I går var vi i en kort rus af lykke og hænderne over hovedet. Endnu et colombiansk barn har fundet vej til sine forældre i Danmark. Sådan!!! Og for os troede vi jo, at det betød endnu et hop op af listen og vi dermed indtog fører positionen på puljelisten. Hvad vi ikke så da vi tjekkede listen var, at dem der har fået barn i forslag - på underlig vis - er "nye". De har ikke tidligere stået på listen... underligt! Jeg har af kilder hørt, at de har sagt ja til et speciel need barn. Men hvorfor de er blevet "puttet" ind på Aydume listen vides ikke. Mon ikke AC kan svarer på det mandag?!
Så går dagens lærestreg må være, at man ikke skal glæde sig for tidligt i denne adoptionsverden.

Nå men vi er lykkelige for vores 2 plads - den kan ingen tage fra os ;-)

Marie-Cecile og Pia (AC's kontaktpersoner, som formidler vores sag) er i øjeblikket i Colombia for at pleje kontakten til landet. Vi glæder os til at hører nyt derfra - og man kan jo håbe de har gode nyheder med hjem :)

Helt uofficelt og med et særligt ønske til jul ;o)

Juhuuu endnu en dansk familie er blevet berigget med en smuk lille søn fra Colombia ♥ TILLYKKE!!
Det betyder at vi uofficelt indtager en fantastisk 2 plads på puljen. Åh det der tæt på vores første del mål - at hoppe på den "rigtige" liste. Det ville være den bedste julegave til dato at forlade puljen. Men vi må spændt vente og se, om ønsket bliver opfyldt :o) Vi har fået en skøn start på ventelisten. Dejlig start!

Og så tummel op til AC for at opdaterer listerne allerede den 11 i måneden!!!

Fase 4, gudbørn og AC

Sikke en dejlig weekend der er forsvundet på ingen tid. Det var så hyggeligt at have besøg og afholde "fase 4" :o) Vi glæder os allerede herhjemme til en sommerhus tur i det nye år.

I går (d. 9/11) kom vores 2 smukke gudbørn til verden ♥
Jeg tilbragte min aften på skadestuen, da Palle ringede og fortalte at de to små guldklumper var født tidligere på dagen. Heldigvis var der en stille stund på jobbet, så jeg måtte lige forbi barselsgangen og hilse på Frida & Karla og deres dejlige forældre. Frida lagde trygt og godt ved sin mor. Lille bitte og SÅ sød. Karla måtte desværrer sove på neonetal afdelingen pga. komplikationer ved fødslen. Hun stortrives efter omstændighederne og vi håber hun snart kan sove sammen med søster. Stor tillykke til Tina & Thomas. 

Efter sådan en dejlig oplevelse, ja så glæder man sig i hvert fald ikke mindre til at det bliver vores tur til at blive forældre.....
Så kan man godt blive lidt utålmodig og håbe på at flere børn fra Colombia skal have danske forældre meget snart. Vi har snakket en del herhjemme om, at vi er lidt frustreret over vores formidlende organisation (tidlig i et meget langt forløb) Men vi syntes simpelthen informations niveauet er alt for lav. Vi har fået meget få informationer om "det at stå på venteliste". Det vi ved har vi måtte lærer fra andre ventende og hvad vi ellers har kunnet opsporer på nettet. Når man ringer til dem føles det som om, at de ikke har tid til at snakke med en og når man mailer til dem går der dage inden man får svar... og de svar er ofte mangelfulde. Jeg vi er altså ikke imponeret! Desværrer må vi bare finde os i det, da de ingen "konkurranter" har og vi derved ikke har andre muligheder. Vi har hentydet til vores utilfredshed, men jeg overvejer kraftigt at sende dem en klage... man bliver bare lidt parnoide og bekymret for om det kan få indflydelse på vores sag!
Mon det kun er os der oplever denne frustration over for AC???

Glædeligt gensyn i weekenden

Så er det weekend inden længe. For mit vedkommende mangler der en aftenvagt på skadstuen og så skal jeg nyde 3 fridage. Ikke tosset!!
På lørdag får vi besøg af tre par fra vores fase 2 kursus. Det bliver bare SÅ hyggeligt at gense dem alle igen. Vi glæder os til at hører om deres oplevelser siden sidst og til at få en god snak om adoption, det at stå på venteliste osv. Da vi jo er spredt over det ganske danske land overnatter de alle. Så der bliver fuld hus i villa villa kula ;-) Ingen tvivl om, at det bliver en god weekend.

I øjeblikket går vi spændt og venter på et opkald fra vores venner Tina & Thomas - Tina kan nemlig føde hvornår det skal være. Vi har fået den store ære, at være gudforældre til de to (forventede) piger. Det er virkelig stort og vi glæder os helt vildt til det.

Det var dagens opdatering herfra. Nu må jeg svinge støvkluden, så vores hjem kan blive klar til dejligt besøg. God weekend til alle på den anden side af skærmen :-)

Er det hårdt at vente??

Ja det er det!!! Uden tvivl. Fik dette spørgsmål af en kollega og svaret blev sådan lidt: "Nej det er ikke så galt - eller jo det er hårdt" Altså det jeg mener er, at vi har jo ikke ventet så længe som nogen har, så med fare for at lyde "forfærdelig" i andre adoptanteres øre så må jeg hellere uddybe lidt.
Vi ville gerne have været forældre for 3 år siden og udsigten til, hvornår det sker er stadig lange. Det er hårdt at bliver "overhalet" af vennerne der "spytter" den ene lækre baby ud efter den anden. Jeg vil også!! Altså jeg vil ikke have en lille hvid baby med rødt hår - men jeg længes efter min lille brune baby med lækkert sort hår. Kan slet ikke forestille mig det skal være anderledes.
Det er hårdt at vente allerede nu, så tør ikke forestille mig hvordan de næste mange månder/år bliver. Og vil hellere ikke forestille mig det. Bliver i nuet og tager en dag af gangen

Det er hårdt at man ikke selv kan bestemme og have kontrol over, hvornår hele ens liv skal vendes op og ned af sådan en lille størrelse. Men når det er sagt, så har vi også taget et valg herhjemme. Vi vil ikke leve hver dag i længsel og sætte vores liv på standby fordi vi venter. Vi vil nyde hinanden og to-som-heden. Nyde at vi kan gå ud at spise en helt almindelig tirsdag, gå i biografen fordi vi lige har lyst, sove længe søndag - ja alt det som skal planlægges meget mere når det tredje familie medlem(eller er det, det fjerde medlem?? Vi må jo ikke glemme dejlige Nanna-Nia) dukker op og vender op og ned på det hele.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi herhjemme i villa villa kula venter på to meget forskellige måder. Tumlingen er i mine tanker hver dag og kun i Palles når noget minder ham om det. Det er mig der har behov for at shoppe børne ting og palle der har indført "ventekalenderen" så det ikke løber helt løbsk ;-) Det er mig der laver lange navnelister og Palle der hver gang tålmodig giver sit besyv med, når et nyt fantastisk navn dukker op.

Hvor er det underligt at man kan længes efter noget, uden at vide helt præcis, hvad det kommer til at betyde for det liv man lever nu........

Sender knap så pæne tanker....

... til alle dem som ikke holder ved fodgængerfelterne!!
I dag, eller stort set hele denne uge, minder mig om den ulykke jeg var ude for 6 år tilbage. Nakken smerter og på nethinden er der dobbet op meget af tiden + diverse følge symptomer. Arhhh!!!
Jeg syntes ellers jeg var blevet god til at leve livet i et tempo, hvor helbredet kan følge med - men nogen gange overhører jeg kroppens signaler og så bøder jeg for det! Så kan jeg lærer det!!!!
Men intet er ikke så skidt at det ikke er godt for noget - mit liv tog en drejning efter jeg havde lagt der et par døgn, hvor maven og benene ikke kunne bevæge sig. Jeg har lært at sætte pris på de små ting, at glæde mig over livet og leve efter, at vi aldrig ved om vi er der i morgen!
Men dage som denne hvor livet er på stand by, hvor alt fungere i snegle tempo. Ja de dage har jeg ondt af mig selv. Jeg bander det hele langt væk. Hvorfor var det lige mig der blev ramt i det fodgængerfelt, hvorfor er det mig der ikke kan tåle at feste hele weekenden og derefter arbejde fuld skrue en hel uge. Hvornår lærer jeg det??!! Piv piv.....

Ja livet er bare ikke lutter lagkage i dag - men i morgen er jeg forhåbenlig tibage og har fundet den positive mig frem.

Mange spørgsmål..

Ja denne adoptions verden er temmelig ukendt for mange. Heldigvis tør de stille en masse spørgsmål og vi svarer gladelig på dem alle - det er nemlig dejligt at vide folk følger med i vores vente verden :)

Ofte stillede spørgsmål er: Hvor lang tid skal i vente? Og her da vi jo er hoppet 2 pladser, er der flere der er optimistiske og mener det jo må betyde ventetiden bliver kortere for os. Det lyder jo nemlig super godt kun at stå nr. 3!!
Ventetiden er sat til 2-3 år. Ikke at det ikke kan betyde før og desværrer kan det også blive senere. I øjeblikket venter vi på puljeventelisten og det vi venter på, er at komme på en ny venteliste. Det gør vi, fordi de i Colombia kun ønsker at have x antal sager sendt ud af gangen. Hvert hop op af listen er positiv og betyder vi kommere tættere på målet. Desværrer er der bare perioder (måneder, ja helt op til et år) hvor der ingen børn kommer fra Colombia, hvilket gør at det er meget svært at spå om udsigterne til vi får et barn i forslag. Sidste år kom der 13 børn til Danmark. Og i år er der indtil nu kommet 12 børn til Danmark. I øjeblikket venter ialt 25 danske familier på børn fra de private i Colombia. Det eneste vi kan håbe på, er at formidlingen af børn bliver ved med at fortsætte i samme tempo eller bliver øget :o)

Et andet spørgsmål: Kan i selv vælge om det bliver en dreng eller pige? Og nej det kan vi ikke. Det kan man jo hellere ikke når man føder sine børn - så hvorfor skulle det være anderledes ved adoption.

Hvor gammel er barnet? Vi er her i Danmark godkendt til et barn mellem 0-36 mdr. Når vores sag sendes til Colombia laver de en ny godkendelse til alder. Ifølge ac vil vi højest sandsynlig få en godkendelse der hedder 0-12 mdr. Men vi ved det ikke endnu.

Kan i sige nej tak til det barn i får i forslag? Nej det kan vi ikke - lige som man ikke kan sige "nej tak" til det barn man har født.

Håber det kan give lidt et indblik i vores måde at blive forældre på. Dukker der flere spørgsmål op så "fyr løs" - der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar ;-) Vi ved at vores venner, familie og bekendte spørger af oprigtig intresse og fordi de ikke kender til denne "nye verden".

Vi elsker vores tredje plads!!!!

Så skete det - vi hopper den rigtige vej på listen! I dag har vi indtaget en fin 3 plads på puljeventelisten. Fedt!!! Det kunne jo være fantastisk hvis Colombia opfyldte flere danske forældres/kommende forældres drømme i 2010, og det ville jo også betyde at vi måske allerede i år kunen hoppe på et af børnehjemmets ventelister... men det er virkelig optimistisk herfra ;o) Mere realistsk er jo nok at vi kommer på et af børnehjemmest lister forår/sommer 2011.
Som det er nu venter vi på en plads på Aydume, Cran eller Casita de Nicolas. Vi ved at vi på puljen står nr. 3 til Aydume, Nr. 2 til Cran og nr. 1 til Casita de Nicolas - altså til at hoppe op og indtage en plads på en ny venteliste. Uhhh hvor er det spændende hvilken liste vi skal på.

Ja man kan jo ikke (eller jeg kan i hvert fald ikke) lade være med at spå om hvornår det mon er realistisk at vi bliver forældre. Men vi glæder os over hvert eneste hop og nyheder vi får fra Colombia. Og hvor er det fantastisk at på 2 mdr. er vi hoppet 2 pladser... lad det blive ved ;o)

Sporløs...

Ved tilfældeighed stod tv'et tændt og kørte i baggrunden mens vi gjorde rent i villaen... de lidt lange øre fangede introen til sporløs på dr1 og så var interassen vagt. I aften handlede det nemlig om Carolina som er adopteret fra Colombia. Det var spændende at hører hendes historie og lidt af hendes tanker om det at være adopteret. Vi kan vel alle sætte os ind i den nysgerihed der fanges i dem som ikke kender deres biologiske forældre. Hvem ligner man af sind og udseende?? Hvorfor blev ens forældre dem i Danmark? Ja spørgsmålene gennem opvæksten må være mange...

For os som kommende adoptivforældre, må den vigtigste opgave være at give vores børn kærlighed og lade dem vide de er ønsket og elsket, Og så må det være at hjælpe dem med at finde svar på alle de spørgsmål der må dukke op - at det altid er tilladt at spørger og en del af deres historie at de er født i Colombia og måske stadig har familie der også.

I aften blev vi endnu engang mindet om den vidunderlige gave der venter på os, men samtidig også den smerte et andet menneske føler. Tårende fik frit løb da Carolina og hendes biologiske mor blev genforenet.... jeg tror det var godt for begeg parter at få svar på, at de havde det godt der, hvor de var i deres liv. Som den biologiske mor sagde, så kunne Carolinas forældre tilbyde hende et liv hun ikke kunne og hun var glad for den beslutning hun havde truffet.

Nu med fototapet på væggen

Ja jeg har jo snakket om det fantastiske koncept: fototapet!! Og i går blev vores vægge klister til med det herlige fænomen. Her er resultatet, som vi selv er temmelig glade for :)

Så næste gang må det være børneværelsets tur.....

Ventelisterne er opdateret

Ja så blev ventelisterne endelig opdateret - endnu engang 3 dage for sent. Man kan ikke ligefrem påstå, at vi syntes ac børnehjælp er de hurtigste!!

Nå men det var en kedelig opdatering, da vi ikke er hoppet et eneste hop op af listen (dog hellere ikke den anden vej) Det på trods af, at der i Oktober mående er kommet hele 2 børn i forslag til danske familier. En pige og en dreng på begge 4 mdr. Stort tillykke til familierne.
Men der er håb forude, da vi satser på at ac i øjeblikket arbejder på, at tilbyde to familer fra vores puljeventeliste de to ledige pladser på børnehjemmenes ventelister = vi hopper 2 pladser og næste gang og indtager en 3 plads (håber vi!!!!)

Desuden er Oktober månedes ventekalender ting indkøbt - og vi glæder oa til at tage den i brug. Det blev til denne lækre voksi pose:

Og I skal da ikke snydes for et billede af den lækre seng tumlingen skal sove i når den kommer til det Danmark - har altid drømt om en lille per seng, så da vi var et godt stykke henne i adoptions processen fandt jeg denne fine seng jeg måtte eje:

I skal ikke tage jer er den flotte revne i væggen.....

Den venter nu på det kommende børneværelse. Revnerne i væggen har min kære mand lovet bliver lappet i nærmeste fremtid (det er nu kun 1 mdr. siden han lovede det - er det ikke noget med at når man har en hndværker i huset, så er det alligvel der at det sidst bliver lavet) Jeg venter tålmodigt på manden min ;-)

På lørdag skal vi have huset fuldt af gæster - vi skal holde svendegilde for manden i huset, da han er blevet udlært murer. Og på søndag får vi besøg af Tina & Claus som vi var på fase 2 kursus med. Sikker på det bliver en dejlig weekend vi går i møde

Måske det første hop op ad listen...

Et ventede par her i det danske land har fået barn i forslag fra de private i Colombia. Stort Tillykke.
Vi håber det betyder at vi ved næste opdatering af listen bliver nr. 4 på puljeventelisten. Vi venter i spændning på opdatering d. 15/10.....

Den smukkeste lille pige

Vi er blevet fadder til smukke Angie Valentina på 4 år fra Colombia.
Man kan kun blive forelsket når man ser der billede, ja jeg fik helt tåre i øjnene - kan kun forestille mig hvor vildt det bliver den dag vi ser det første billede af vores lille tumling!
Angie har 6 søskende og hendes mor er alene med dem. At vi er blevet hendes fadder betyder, at hun kan starte i børnehave. Herved får hun en bedre hverdag med god kost og psykisk og fysisk stimulering så hun kun udvikle sig. Vi har fået en lang beskrivelse af Angie Valentina og hendes familieforhold + billede af hende, familien og deres hjem.

Inden længe vil vi skrive et brev til hende og fortælle om vores liv i Danmark og hvorfor vi gerne vil hjælpe hende med at få en bedre barndom. Og så må vi hellere sende et par billeder med, så hun kan se hvem hun modtager brev fra.

Fadderbarn fra Colombia ♥♥♥

Vi har overvejet det et stykke tid og har nu valgt at blive fadder for et barn i Colombia.
A-C børnehjælp har et fadderskabs projekt i Colombia, hvor udsatte familier kan blive optaget. Hver mdr. betaler vi 180 kr og på den måde hjælper vi fadderbarnet med at få råd til skole, læge osv.
To gange årligt får vi brev og billeder fra barnet (+ familien) og herved får vi mulighed for at følge med i barnets liv og trivsel.

Vi glæder os til at modtage det første brev fra vores fadderbarn :o)

Er der nogen derude på den anden side af skærmen der vil hjælpe et barn med en bedre barndom, så klik her

Tilknytning

Inspireret af en anden adoptivmor bringer jeg emnet tilknytning på banen.

Der går jo nok lidt (læs år) inden dette bliver aktuelt, men det er aldrig for tidlig at informere omverdenen - familie og venner - om hvordan vores kommende barn oplever verdene og hvordan vi giver ham/hende den bedste start på vores liv sammen.

Når man føder sit biologiske barn er der allerede en bånd knyttet mellem mor og barn. Det barn føler sig tryg og elsket - allerede mens det vokser i mors mave.
Et adoptivbarn har ofte ikke mærket den kærlighed mens det vokser i mors mave - allerede her sker det første svigt i dets liv. Inden barnet kommer til os, har det måske 2-3 svigt med i baggagen idet det skrifter til børnehjem/plejefamile x flere. Dette gør at der er en meget vigtig opgave i sigte for os som kommende adoptiv forældre. Et barn kan have tilegnet sig mange overlevelses strategier. Måske smiler det og charmer alle på sin vej, måske sidder det stille og rokker og er svær at få kontakt med eller en helt tredje ting. For at vi kan vinde barnets tillid og kærlighed er det vigtigt at det kun er os der er primær omsorgsperson. Det vil sige kun Palle og jeg der trøster, mader, pusler osv. Så vores barn kommer ikke til at gå på omgang til familiefester, vi kommer til at blive nogle "skrappe" forældre der ikke vil have i roder tumlingen i håret, trøster hvis det er ked af det, der ikke vil have i løfter op på skødet selvom barnet ber om det... osv.

For at I måske bedre kan sætte jer ind i, hvordan vores kommende barns første del af livet kommer til at se ud og hvorfor der er andre "regler" vil jeg be jer om at bruge 5 min. af jeres tid på at læse dette:

Et anderledes perspektiv

Et essay af Cynthia Hockman-Chup

Mange adoptivbørn oplever i det første leveår at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker. Tænk f.eks på et lille barn der først er hos sin biologiske mor, så i en plejefamilie eller på et børnehjem, og til sidst kommer til sin nye adoptivfamilie - måske indenfor få måneder.


Her er et lille tankeeksperiment til dig. Prøv om du kan forestille dig følgende:


Du har mødt den mand, som du har drømt om hele dit liv. Han har bare alle de kvaliteter, som du søger. Du planlægger dit bryllup og tilbringer al din tid sammen med din elskede. Du nyder hans berøring, hans duft og den måde han kigger dig dybt i øjnene. For første gang i dit liv forstår du meningen af begrebet ”soulmate”, for denne person forstår dig på et helt andet plan end alle andre. Jeres hjerter slår i takt. Dine følelser er uløseligt knyttet til hans glæde og sorg.


Bryllupsdagen oprinder. Det er en dejlig fest og du er lykkelig. Du falder udmattet i søvn ovenpå dagens begivenheder. Du er glad og afslappet og tryg i forvisningen om, at du ligger ved siden af den person, som elsker dig mere end nogen anden i hele verden…den person du skal tilbringe resten af livet sammen med.


Næste morgen vågner du op i din elskedes arme. Du åbner øjnene på klem og kigger på hans ansigt.


MEN DET ER IKKE HAM! Du ligger arm i arm med en fremmed. Du trækker dig væk i chok og forfærdelse. Hvem er denne mand? Hvor er din elskede? Du stiller spørgsmål til den fremmede mand, men det bliver hurtigt tydeligt, at han ikke forstår dig.


Du leder i hele huset og kalder og kalder. Den fremmede følger dig rundt og forsøger at kramme dig, klappe dig beroligende på ryggen og stryge dig på armen. Som om alting var normalt. Men du ved, at intet er normalt. Din elskede er forsvundet. Hvor er han? Kommer han tilbage? Hvornår? Hvad er der sket?


Ugerne går. Du græder og græder over tabet af din elskede. Nogle gange bliver du helt stille, når du overvældes af smerten, og af savnet og chokket over, hvad der er overgået dig. Den nye prøver på at trøste dig. Du værdsætter det, men han taler ikke samme sprog som dig. Hverken verbalt eller emotionelt. Det er ligesom om, at han ikke forstår, hvad det er for en forfærdelig ting, der er overgået dig. Din elskede er væk.


Det er svært at sove. Den nye prøver at trøste dig ved sengetid med søde og dog blide berøringer, men du prøver at undgå ham. Du foretrækker at sove alene, væk fra alle former for intim kontakt.


En måned senere. Du har stadig et smerteligt savn efter din elskede, men du er så småt begyndt at stole på den nye. Han har endelig fundet ud af, at du foretrækker at få din kaffe sort - uden mælk og sukker. Du forstår stadig ikke alle hans sange, men du kan lide hans stemme, og den bringer dig en vis trøst.


Tiden går, og en dag vågner du op, og ser en kuffert stå ved døren. Du prøver at spørge ham, hvad det betyder. Han tager dig blot i hånden og følger dig ud til bilen.


I kører og kører. Du genkender ikke stederne. Hvor er du? Hvor skal I hen?

I holder foran en stor bygning. Han følger dig hen til en elevator og op til et rum fyldt af mennesker. Mange græder og nogle virker helt overvældede af glæde. Du bliver forvirret og bekymret.


Du bliver fulgt over til et hjørne. En anden mand åbner sine arme og trækker dig ind til sig i en omfavnelse. Han gnider dig på ryggen og kysser dig på kinden. Han er tydeligvis henrykt over at møde dig. Du føler dig alt andet end henrykt over at møde ham. Hvem i alverden er han? Hvor er din elskede?


Du rækker ud efter ham, der bragte dig, men han smiler bare, selvom han ser grædefærdig ud, hvilket gør dig urolig. Han aer dig hen over ryggen og lægger din hånd i den nye mands. Den nye tager din kuffert og følger dig over til døren. Den anden græder nu åbenlyst og vinker og vinker, mens elevatordøren stille lukker sig efter dig og den nye mand.


Den nye mand kører dig til en lufthavn. Du følger med, for du ved ikke, hvad du ellers skal stille op. Du græder lidt, men den nye mand forsøger at få dig til at smile, så det gør du. Du vil gerne gøre ham tilpas.


I går om bord på en flyvemaskine. Det er en lang tur, og du sover det meste af vejen. Det er den letteste måde at flygte mentalt fra hele situationen.

Timer senere lander flyet. Den nye mand er opstemt, og leder dig ind i lufthavnen, hvor en stor flok fremmede mennesker tager imod dig. Blitzene fyres af igen og igen lige i hovedet på dig. Den nye mand tager dig med hen til en anden mand som giver dig et kram. Hvem er han? Du smiler forsigtigt til ham. Så hen til en endnu en mand som klapper dig på hovedet og kysser dig på kinden, og endnu en som giver dig et kram og roder op i dit hår.


Til sidst er der en helt tredje mand (hvem er nu han?) som trækker dig ind til sig og giver dig det største kram du nogensinde har fået. Han kysser dig i hele ansigtet og taler til dig på et sprog, som du aldrig før har hørt.


Han følger dig ud til en bil og I sætter jer ind og kører. Alt ser anderledes ud. Klimaet er også anderledes end det, du er vant til. Lugtene er fremmede, og intet smager som det du plejer at få. Undtaget kaffen. Du spekulerer på, om nogen har fortalt ham, at du bedst kan lide din kaffe sort.


Det er umuligt at sove. Nogle gange ligger du vågen i timer og stirrer ind i mørket. Du er stadigvæk rasende på din elskede over, at han forlod dig. Savnet og smerten er der stadig. Den nye mand kigger ind til dig. Han virker bekymret og prøver at trøste dig med søde ord og et krus varm mælk. Du vender ryggen til ham og lader som om du sover.


Folk kommer på besøg. Du kan mærke angsten indeni når du ser alle de nye fremmede ansigter. Du tager et fast greb i den nye mands hånd. Han trækker dig ind til sig. Folkene smiler og forundres over hvor hurtigt du er blevet forelsket. De rækker ud efter dig – ønsker at få del i lykken.


Hver gang en ny person giver dig et kram, spekulerer du på, om det vil være ham, der vil tage dig med væk derfra. For en sikkerheds skyld har du pakket din kuffert, så du er klar. Selvom den nye mand er rar, så har du lært af dine erfaringer, at mænd kommer og mænd går, så du venter på den næste.


Hver morgen rækker den nye mand dig et krus kaffe og ser forventningsfuldt på dig. Nogle gange er din smerte og din længsel efter din elskede så stor, at du kaster kruset fra dig, så den skoldhede kaffe slynges ud i rummet, og den nye mand gisper af smerte. Han kigger forvirret og rådvild på dig.


De fleste dage tager du imod kruset og smiler til ham. Og venter. Og venter. Og venter.

Desuden har a-c børnehjælp lavet denne folder: Kære bedste som også beskriver vigtigheden af barnets start på liv i Danmark hos os og hvordan du/I bedst hjælper med det.
Vores forældre har allerede fået den udleveret - og du/I må meget gerne læse den. Den henvender sig ikke kun til bedsteforældre.

Og lidt gode nyheder mht. ventetid. Vi står pt. nr 1 til en plads på Casita de Nicolas børnehjemmets venteliste. De 4 par der står foran os på puljen opfylder enten ikke kravene fra børnehjemmet eller ønsker ikke barn derfra. Det betyder at så snart der bringes et barn i forslag fra det nævnte børnehjem indtager vi en plads på listen. Så lad os håbe de snart "rør" lidt på sig i Colombia :o)

Så gik den første månede...

Ja så runder vi den første månede på ventelisten. 1 månede har vi nu vidst at vi skal være forældre til en tumling fra Colombia. En meget fantastisk følelse at have en i sin krop.

Sammen med alle lykkeønskningerne, som vi stadig modtager når vi møder nogen vi ikke har set i lang tid, kommer også spørgsmålet: "Hvor lang tid skal i vente?" Og jeg ville ønske vi kunne svarer på det. Men a-c's forventede ventetid er 2-3 år. Men da ventelisten til de private i Colombia i øjeblikket er forholdvis kort - så håber vi på 2 år. Det vil sige at der måske "kun"  er 23 mdr. tilbage af ventetide ;o)
Vi håber inderligt på at der inden jul kommer lækre colombianske børn i forslag til ventende familier i Danmark. Det vil jo betyde, at vi hopper på den "rigtige" venteliste og derved er tættere på målet. Så kryds finger for gode nyheder fra Colombia snart.

Den dag det sker - at vi bliver tilbudt en plads på en venteliste på et af børnehjemmene i Colombia, den dag skal vi (igen) igang med et størrer indsamlingsprojekt at diverese papirer. Bla. skal vi have 3 vennepar til at skrive en vandelattest. Herved skal de bekræfte, at vi er gode mennesker med en tryg økonomi som kan tage varer på et barn. Desuden skal vi tage billeder af vores hjem, inde og ude + af os selv. Der er små detaljer de gerne ser vil se på billederne i Colombia. Det er vigtigt vi har sko på, da man i Colombia anses som fattig hvis man ikke har sko på. Desuden er de glade for teknik... så mon ikke vi nok skal formå at fange et par tv'er, telefoner og computere på billederne :)
Dette kan vi jo allerede nu så småt begynde at få gjort, så er der det mindre når det hele skala indsamles, så vi hurtigt kan sende vores papirer til Colombia når det sker. Det vides ikke om det er om 3 mdr, 6 mdr eller om 1 år??!!

Vi venter i spændning og i mellemtiden nyder vi vores liv med hiannden. Den dag tumlingen flytter ind bliver intet jo som før...

Fototapet

For nogle uger siden blev jeg enig med mig selv om, at min fridag skulle bestå af ren afslapning. Jeg invisterede derfor i en pose snold og et boligblad. Godt begravet inde i dette inspirende blad faldt jeg over fænomenet "fototapet". Wauw!!!! Det er bare super fedt. Jeg er simpelthen nød til at have en væg med smart 3d effekt og kæmpe billede.
Så nu har jeg været på jagt i fototapet-junglen på nette. Det er jo umuligt at vælge.
Jeg har fået den fantastiske ide at vores børneværelse skal dekoreres med fototapet. Er i frygtelig god til ( I know). Og måske det først bliver ført ud i livet når barnet er her... for ellers kræver det at det kan bruges til begge køn.
I får lige et par billeder til inspiration - kom gerne med menninger og ideer :o)

Lena (Miss-Lena) har lavet dette flotte tapet - og har lovet at designe et til os der kan bruges til begge køn, da jeg syntes dette er for tøset

          Verdenskortet og så er min tanke at Colombia og Danamrk skal markeres med en farvet prik......

                               Ja hvis vi vidste det blev en pige kunne dette sagtens være en mulighed

                         Er helt tosset med dette... men bliver vidst lidt for lyserødt til en dreng

                        Og det her er super flot! Men igen en anelse for rødt til en dreng, er det ikke??

Ventekalender

Jeg er blevet inspireret af andre adoptanter, hvilket har medført at vi herhjemme har indført en ventekalender. Det vil sige, at hver måneder omkring d. 15 når ventelisterne bliver opdateret må vi (ja det er jo nok mest mig der har brug for denne kalender) købe en ting til tumlingen. Palle syntes det er lidt fjolet - men har forklaret ham hvor økonomisk der er at købe lidt hen af vejen og ikke alt på en gang. Så siger manden: "ja bare du nu ikek når at blive trær at det du så har købt". Altså den mand kender mig vist en anelse for godt. Hihi

Jeg lover at dele indkøbene herinde med jer :o)

Her er hvad vi købte da vores nummer kom på listen:

Sengetøj fra Roommate

                                            Super seje Converese sko i str. 21

Så nu går jeg og spekulere i hvad næste månedes køb skal bestå af ;o) Gode ideer modtages gerne... Hvad kan vores kommende tumling (eller dens mor) ikke leve uden??

I venstre side af bloggen er et billede med en bamse. Her bliver alle billeder af fremtidige ventekalender køb samlet.

Til familie og venner og nysgerrie sjæle, har jeg endelig fundet ud af af, at oprette online-albums og linke til dem i bloggen. Så nu er der billeder fra vores bryllup i venstre side af bloggen - lidt nede. God fornøjelse. Selv smiler jeg bredt og har en varm følelse af lykke helt ind i hjertet efter at have "genoplevet" en fantastisk dag via billeder :)

Det er officielt

.. at vi er kommet på puljeventeliste. A-C har i dag opdateret deres ventelister og vores nummer er på. Juhuu!!!

Desværrer er der sket en fejl, idet vi er blevet oplyst, at vi ville indtage en 4 plads på listen. Det var en fejl fra a-c. Vi er blevet nummer 5 på listen. Må indrømme det ikke var sjovt at stå længere nede på listen end ventet. Blev virkelig ked af det. Men det er jo en menneskelig fejl og vores kontatperson var virkelig ked af den fejl. Skulle lige sunde mig lidt og kan nu glæde mig over endelig at se vores helt eget nummer. Vi håber på en kort tid på puljen - så kryds finger for mange skønne børn fra Colombia finder vej til danske familier meget snart, så vi kan flyve op aflisten og bliver forældre :o)

I dag er projekt "vi venter" startet. Nærmere betegnet en scrap book om ventetiden på vores tumling. Tænker at det på sigt kan komme barnet til gode, at kunne læse om vores længsel på at lige netop han/hun dukkede op. Bonus er, at jeg syntes det er lidt hyggeligt at klippe-klister
Jeg har MEGET at lærer endnu - men her er hvad jeg har lavet indtil nu:

Brev fra a-c

Vi har pr. brev fået bekræftigelse på, at vi er blevet skrevet på puljelisten. Om de har talt forkert da vi fik besked i telefonen om at vi var nr 5 på listen eller der er kommet barn i forslag til en familie vides ikke - men vi er i hvert fald blevet nr 4 på ventelsiten. Juhuhhh!! Et skridt i den rigtige retning :o)

Sammen med brevet var der et giro kort som skal betales inden for 10 dage. 43.600 kr i landevalgs gebyr. Pengene skal dække de omkostninger der er for a-c ved formidlingen af vores adoption.

Så nu er det bare at vente på at vi forhåbenlig flyver op af listen :-)

Nummer 5 på puljen

Så er det ganske vidst - vi bliver nummer 5 på pujen til de private i Colombia.
Den 15. september bliver det officielt på a-c's hjemmeside - vi glæder os til at se vores nummer på ventelistenlisten.

Et nummer i køen...

I dag har vi modtaget en kopi af den social rapport statsforvaltningen har sendt til a-c børnhjælp. Det betyder, at vi i dag bliver et nummer i køen - altså vi er kommet på puljeventeliste til de private i Colombia. Juhuuu. Idag starter den "bedste" ventetid i dette lange forløb. Nu venter vi nemlig på et barn.
Har sendt en mail, til Pia fra a-c som er ansvarlig for fomidlingen fra Colombia, med en lang række spørgsmål om hvad vi kan forvente i den kommende tid.
Vi vil gerne have oplyst hvad nummer vi er på listen, hvornår landevalgsgebyret skal betales, om vi allerede nu kan forberede nogen af de papirer der på et tidspunkt skal sendes til Colombia osv.

Så nu er det bare at vente på hun sender et svar retur...

Se hvad der vokser i mit ♥

Når man bliveer gravid er der er beviser på det iform af en positive graviditetstest, hcg blodprøve og en mave der vokser i omfang. Man har en terminsdato at se frem til og planlægge til. Det er tilladt at gå shop-amok i diverse baby butikker og falde i svimme over lyserødt/blåt babytøj.

Når man venter barn fra Colombia er der ingen synlige tegn på kroppen, ingen positiv test og ingen scanningsbilleder der kan dokumentere at der vokser liv inden i maven.... for det gør der jo ikke. Men i ♥ vokser håb, drømme, glæde og kærlighed til den kommende lille guldklump.
Dette billede er tyvstjålet fra en anden adoptant - men syntes jeg vil dele det med jer. Vores helt eget scaningsbillede:

Nogen vil grine af mig når jeg fortæller, at jeg har været i babysam og fejre godkendelsen med en lille ting. For hvad køber man når man ikke kender kønnet og aldren?? Og nogen vil tænke at det er vandvittigt at købe børneting, som først skal bruges langt ude i fremtiden. Men jeg er ligeglad! For jeg venter barn og på trods af, at jeg ikke har hormoner farrende rundt i kroppen, så er jeg ikke til at styrrer alligevel ;o)

Så i fredags troppede jeg op i babysam for at handle - og da jeg gik der fra var det som om det var meget mere virkeligt at vi skulle være forældre.

Jeg går til kassen og damen spørger: "Er det til en gave?" Jeg svarer: "Nej det er til mig selv"

Det var så vildt!!!! Og det skal helt sikker prøves igen............................. og igen ;o)

Og i skal da se hvad jeg købte :-)

Barnets bog

Vi venter på dig!

Dagen efter den fantasiske dag med den dejligste besked.

Da jeg kom hjem fra job kl. 23.30 stod Palle klar med champange. Så sad vi der ved vores spisebord og drak dejlig champange og snakkede om hvilken lille tumling der mon skulle være vores ønskebarn. Den bedste aften længe!!

Tusind tak for alle de skønne hilsner vi har fået her, på facebook, på zonen, pr. telefon og sms. Det er overvældende og virkelig dejligt at så mange glæder sig på vores vegne.

Igår bragte en masse tanker med sig.
Det er uvirkeligt, hårdt og meget meget skønt at tænke på at derover langt væk, er der på et tidspunkt (måske allerede nu?!) en Colombiansk pige som bære vores barn i sin mave, måske uviden om at hun ikke selv kan beholde barnet - måske allerede med en viden om at det barn i hendes mave ikke skal vokse op hos hende. Tænk at hendes sørgelig skæbne skal være vores lykke. Det gør på en gang ondt at tænke de tanker og samttidig gør det os lykkelige at tænke på, at vi kan give det barn en familie og et hjem fyldt med kærlighed. Ingen tvivl om at det barn er ønsket mere end noget andet!

Dette bringer tåre i mine øjne når jeg læser det:
To kvinder
Engang var der to kvinder, som ikke kendte hinanden
En har du aldrig kendt
Den anden kalder du mor

Ud af to forskellige liv skabtes du som én, vidunderlig person:
Den ene gav dig livet
Den anden lærer dig at leve det

Den ene gav dig behov for kærlighed
Den anden er der til at give dig den

Den ene gav dig nationalitet
Den anden gav dig et navn

Den ene gav dig medfødt talent
Den anden viser dig hvordan du udnytter det

Den ene gav dig følelser
Den anden dæmper din angst og trøster dig

Den ene så dit første blik til verden
Den anden tørrer dine tårer og tæller dine smil

Den ene søgte at give dig et hjem men kunne ikke
Den anden bad til Gud om et barn og blev bønhørt

Du spørger:
“Arv eller miljø, hvad præger mig mest?”
Svaret er:
“Ingen af delene, men to forskellige slags kærlighed”

af Audrie LaVigne

Bamse venter på vores barn og minder os om hver dag at vi skal være forældre til lige netop dig!

JUHUUUUUUUUUUUUUUUUUU!!!!!!!!!!!!!!!!

Tak til Karina for at jeg allerede i dag kan lave mit juble-indlæg :o)
Da postmanden desværrer ikke havde brev med til os i dag, blev jeg opfordret til at ringe til vores sagsbehandler. Ikke langt fra tanke til handling. 5 min. efter fik jeg den mest fantastiske besked: "Tillykke I er blevet godkendte"

Hvor er det bare helt vildt. Tænk engang - vi skal være forældre. Jeg skal være MOR!!! Godt nok en lang graviditet ;-) Det er slet ikke til at fatte at vi nu "bare" skal vente. Jeg er bare SÅ lykkelig!!!


Palle er i skole og jeg skal på job, så var nød til at ringe til ham med den gode nyhed. havde først skrevet brevet ikke var med i dag - så han blev noget overrasket!! Øv vi ikke kan fejre det sammen i aften. Champange propperne må springe i weekenden istedet for.

A-C er kontaktet og vil sende os papire så vi kan komme på listen til de private i Colombia.

Kh. En meget lykkelig kommende mor

Ingen post i dag

I går var vores sag på samråd og i dag har jeg tålmodigt ventet på postmanden.
Desværrer havde han ikke brev med til os. Men det var måske også en anelse for optimistisk at tro på, at statsforvaltnigen er så hurtige ;-)

Vi håber spændningen bliver udløst i morgen.

Jeg håber (selvom det jo er forkert at håbe på, men min stilling) at vi får en travl vagt på skadestuen i aften - tiden må gerne løbe, så tankerne kan blive fyldt med andet end ventekuller.

Hvalpene er rejst og der er meget meget stille herhjemme. Nanna nyder freden og de lange gåture vi nu kan komme afsted på.

I søndags tog jeg en stor beslutning. De næste 14 dage skal min krop afruses. Og så må jeg lige pragle lidt. Jeg er nu på 4 dagen uden sukker. Har taget en kold tyrker!! Det kræver lidt omtanke, for hvad man putter i munden. Og hvor vildt det end lyder kan jeg allerede mærke min krop reagere positivt på det.... og forhåbenlig kommer det også til at betyde at tøjet strammer lidt mindre. Nu skal de ekstra kilo fra hormoner og trøstespisningen væk. Endelig har jeg overskudet til at tænke på mig selv igen.

Nu vil jeg tage regntøjet på, kalde Nanna og gå en god lang tur i den friske luft.

Hvalpene rejser

Så blev de to krutugler 8 uger.
"Stribe" aka Chloe fik i søndags nyt hjem Og på torsdag rejser Luna til Odense.
Der bliver stille i det lille hjem.
Lidt fotos af de to ballademager: