Tilknytning

Inspireret af en anden adoptivmor bringer jeg emnet tilknytning på banen.

Der går jo nok lidt (læs år) inden dette bliver aktuelt, men det er aldrig for tidlig at informere omverdenen - familie og venner - om hvordan vores kommende barn oplever verdene og hvordan vi giver ham/hende den bedste start på vores liv sammen.

Når man føder sit biologiske barn er der allerede en bånd knyttet mellem mor og barn. Det barn føler sig tryg og elsket - allerede mens det vokser i mors mave.
Et adoptivbarn har ofte ikke mærket den kærlighed mens det vokser i mors mave - allerede her sker det første svigt i dets liv. Inden barnet kommer til os, har det måske 2-3 svigt med i baggagen idet det skrifter til børnehjem/plejefamile x flere. Dette gør at der er en meget vigtig opgave i sigte for os som kommende adoptiv forældre. Et barn kan have tilegnet sig mange overlevelses strategier. Måske smiler det og charmer alle på sin vej, måske sidder det stille og rokker og er svær at få kontakt med eller en helt tredje ting. For at vi kan vinde barnets tillid og kærlighed er det vigtigt at det kun er os der er primær omsorgsperson. Det vil sige kun Palle og jeg der trøster, mader, pusler osv. Så vores barn kommer ikke til at gå på omgang til familiefester, vi kommer til at blive nogle "skrappe" forældre der ikke vil have i roder tumlingen i håret, trøster hvis det er ked af det, der ikke vil have i løfter op på skødet selvom barnet ber om det... osv.

For at I måske bedre kan sætte jer ind i, hvordan vores kommende barns første del af livet kommer til at se ud og hvorfor der er andre "regler" vil jeg be jer om at bruge 5 min. af jeres tid på at læse dette:

Et anderledes perspektiv

Et essay af Cynthia Hockman-Chup

Mange adoptivbørn oplever i det første leveår at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker. Tænk f.eks på et lille barn der først er hos sin biologiske mor, så i en plejefamilie eller på et børnehjem, og til sidst kommer til sin nye adoptivfamilie - måske indenfor få måneder.


Her er et lille tankeeksperiment til dig. Prøv om du kan forestille dig følgende:


Du har mødt den mand, som du har drømt om hele dit liv. Han har bare alle de kvaliteter, som du søger. Du planlægger dit bryllup og tilbringer al din tid sammen med din elskede. Du nyder hans berøring, hans duft og den måde han kigger dig dybt i øjnene. For første gang i dit liv forstår du meningen af begrebet ”soulmate”, for denne person forstår dig på et helt andet plan end alle andre. Jeres hjerter slår i takt. Dine følelser er uløseligt knyttet til hans glæde og sorg.


Bryllupsdagen oprinder. Det er en dejlig fest og du er lykkelig. Du falder udmattet i søvn ovenpå dagens begivenheder. Du er glad og afslappet og tryg i forvisningen om, at du ligger ved siden af den person, som elsker dig mere end nogen anden i hele verden…den person du skal tilbringe resten af livet sammen med.


Næste morgen vågner du op i din elskedes arme. Du åbner øjnene på klem og kigger på hans ansigt.


MEN DET ER IKKE HAM! Du ligger arm i arm med en fremmed. Du trækker dig væk i chok og forfærdelse. Hvem er denne mand? Hvor er din elskede? Du stiller spørgsmål til den fremmede mand, men det bliver hurtigt tydeligt, at han ikke forstår dig.


Du leder i hele huset og kalder og kalder. Den fremmede følger dig rundt og forsøger at kramme dig, klappe dig beroligende på ryggen og stryge dig på armen. Som om alting var normalt. Men du ved, at intet er normalt. Din elskede er forsvundet. Hvor er han? Kommer han tilbage? Hvornår? Hvad er der sket?


Ugerne går. Du græder og græder over tabet af din elskede. Nogle gange bliver du helt stille, når du overvældes af smerten, og af savnet og chokket over, hvad der er overgået dig. Den nye prøver på at trøste dig. Du værdsætter det, men han taler ikke samme sprog som dig. Hverken verbalt eller emotionelt. Det er ligesom om, at han ikke forstår, hvad det er for en forfærdelig ting, der er overgået dig. Din elskede er væk.


Det er svært at sove. Den nye prøver at trøste dig ved sengetid med søde og dog blide berøringer, men du prøver at undgå ham. Du foretrækker at sove alene, væk fra alle former for intim kontakt.


En måned senere. Du har stadig et smerteligt savn efter din elskede, men du er så småt begyndt at stole på den nye. Han har endelig fundet ud af, at du foretrækker at få din kaffe sort - uden mælk og sukker. Du forstår stadig ikke alle hans sange, men du kan lide hans stemme, og den bringer dig en vis trøst.


Tiden går, og en dag vågner du op, og ser en kuffert stå ved døren. Du prøver at spørge ham, hvad det betyder. Han tager dig blot i hånden og følger dig ud til bilen.


I kører og kører. Du genkender ikke stederne. Hvor er du? Hvor skal I hen?

I holder foran en stor bygning. Han følger dig hen til en elevator og op til et rum fyldt af mennesker. Mange græder og nogle virker helt overvældede af glæde. Du bliver forvirret og bekymret.


Du bliver fulgt over til et hjørne. En anden mand åbner sine arme og trækker dig ind til sig i en omfavnelse. Han gnider dig på ryggen og kysser dig på kinden. Han er tydeligvis henrykt over at møde dig. Du føler dig alt andet end henrykt over at møde ham. Hvem i alverden er han? Hvor er din elskede?


Du rækker ud efter ham, der bragte dig, men han smiler bare, selvom han ser grædefærdig ud, hvilket gør dig urolig. Han aer dig hen over ryggen og lægger din hånd i den nye mands. Den nye tager din kuffert og følger dig over til døren. Den anden græder nu åbenlyst og vinker og vinker, mens elevatordøren stille lukker sig efter dig og den nye mand.


Den nye mand kører dig til en lufthavn. Du følger med, for du ved ikke, hvad du ellers skal stille op. Du græder lidt, men den nye mand forsøger at få dig til at smile, så det gør du. Du vil gerne gøre ham tilpas.


I går om bord på en flyvemaskine. Det er en lang tur, og du sover det meste af vejen. Det er den letteste måde at flygte mentalt fra hele situationen.

Timer senere lander flyet. Den nye mand er opstemt, og leder dig ind i lufthavnen, hvor en stor flok fremmede mennesker tager imod dig. Blitzene fyres af igen og igen lige i hovedet på dig. Den nye mand tager dig med hen til en anden mand som giver dig et kram. Hvem er han? Du smiler forsigtigt til ham. Så hen til en endnu en mand som klapper dig på hovedet og kysser dig på kinden, og endnu en som giver dig et kram og roder op i dit hår.


Til sidst er der en helt tredje mand (hvem er nu han?) som trækker dig ind til sig og giver dig det største kram du nogensinde har fået. Han kysser dig i hele ansigtet og taler til dig på et sprog, som du aldrig før har hørt.


Han følger dig ud til en bil og I sætter jer ind og kører. Alt ser anderledes ud. Klimaet er også anderledes end det, du er vant til. Lugtene er fremmede, og intet smager som det du plejer at få. Undtaget kaffen. Du spekulerer på, om nogen har fortalt ham, at du bedst kan lide din kaffe sort.


Det er umuligt at sove. Nogle gange ligger du vågen i timer og stirrer ind i mørket. Du er stadigvæk rasende på din elskede over, at han forlod dig. Savnet og smerten er der stadig. Den nye mand kigger ind til dig. Han virker bekymret og prøver at trøste dig med søde ord og et krus varm mælk. Du vender ryggen til ham og lader som om du sover.


Folk kommer på besøg. Du kan mærke angsten indeni når du ser alle de nye fremmede ansigter. Du tager et fast greb i den nye mands hånd. Han trækker dig ind til sig. Folkene smiler og forundres over hvor hurtigt du er blevet forelsket. De rækker ud efter dig – ønsker at få del i lykken.


Hver gang en ny person giver dig et kram, spekulerer du på, om det vil være ham, der vil tage dig med væk derfra. For en sikkerheds skyld har du pakket din kuffert, så du er klar. Selvom den nye mand er rar, så har du lært af dine erfaringer, at mænd kommer og mænd går, så du venter på den næste.


Hver morgen rækker den nye mand dig et krus kaffe og ser forventningsfuldt på dig. Nogle gange er din smerte og din længsel efter din elskede så stor, at du kaster kruset fra dig, så den skoldhede kaffe slynges ud i rummet, og den nye mand gisper af smerte. Han kigger forvirret og rådvild på dig.


De fleste dage tager du imod kruset og smiler til ham. Og venter. Og venter. Og venter.

Desuden har a-c børnehjælp lavet denne folder: Kære bedste som også beskriver vigtigheden af barnets start på liv i Danmark hos os og hvordan du/I bedst hjælper med det.
Vores forældre har allerede fået den udleveret - og du/I må meget gerne læse den. Den henvender sig ikke kun til bedsteforældre.

Og lidt gode nyheder mht. ventetid. Vi står pt. nr 1 til en plads på Casita de Nicolas børnehjemmets venteliste. De 4 par der står foran os på puljen opfylder enten ikke kravene fra børnehjemmet eller ønsker ikke barn derfra. Det betyder at så snart der bringes et barn i forslag fra det nævnte børnehjem indtager vi en plads på listen. Så lad os håbe de snart "rør" lidt på sig i Colombia :o)

Så gik den første månede...

Ja så runder vi den første månede på ventelisten. 1 månede har vi nu vidst at vi skal være forældre til en tumling fra Colombia. En meget fantastisk følelse at have en i sin krop.

Sammen med alle lykkeønskningerne, som vi stadig modtager når vi møder nogen vi ikke har set i lang tid, kommer også spørgsmålet: "Hvor lang tid skal i vente?" Og jeg ville ønske vi kunne svarer på det. Men a-c's forventede ventetid er 2-3 år. Men da ventelisten til de private i Colombia i øjeblikket er forholdvis kort - så håber vi på 2 år. Det vil sige at der måske "kun"  er 23 mdr. tilbage af ventetide ;o)
Vi håber inderligt på at der inden jul kommer lækre colombianske børn i forslag til ventende familier i Danmark. Det vil jo betyde, at vi hopper på den "rigtige" venteliste og derved er tættere på målet. Så kryds finger for gode nyheder fra Colombia snart.

Den dag det sker - at vi bliver tilbudt en plads på en venteliste på et af børnehjemmene i Colombia, den dag skal vi (igen) igang med et størrer indsamlingsprojekt at diverese papirer. Bla. skal vi have 3 vennepar til at skrive en vandelattest. Herved skal de bekræfte, at vi er gode mennesker med en tryg økonomi som kan tage varer på et barn. Desuden skal vi tage billeder af vores hjem, inde og ude + af os selv. Der er små detaljer de gerne ser vil se på billederne i Colombia. Det er vigtigt vi har sko på, da man i Colombia anses som fattig hvis man ikke har sko på. Desuden er de glade for teknik... så mon ikke vi nok skal formå at fange et par tv'er, telefoner og computere på billederne :)
Dette kan vi jo allerede nu så småt begynde at få gjort, så er der det mindre når det hele skala indsamles, så vi hurtigt kan sende vores papirer til Colombia når det sker. Det vides ikke om det er om 3 mdr, 6 mdr eller om 1 år??!!

Vi venter i spændning og i mellemtiden nyder vi vores liv med hiannden. Den dag tumlingen flytter ind bliver intet jo som før...

Fototapet

For nogle uger siden blev jeg enig med mig selv om, at min fridag skulle bestå af ren afslapning. Jeg invisterede derfor i en pose snold og et boligblad. Godt begravet inde i dette inspirende blad faldt jeg over fænomenet "fototapet". Wauw!!!! Det er bare super fedt. Jeg er simpelthen nød til at have en væg med smart 3d effekt og kæmpe billede.
Så nu har jeg været på jagt i fototapet-junglen på nette. Det er jo umuligt at vælge.
Jeg har fået den fantastiske ide at vores børneværelse skal dekoreres med fototapet. Er i frygtelig god til ( I know). Og måske det først bliver ført ud i livet når barnet er her... for ellers kræver det at det kan bruges til begge køn.
I får lige et par billeder til inspiration - kom gerne med menninger og ideer :o)

Lena (Miss-Lena) har lavet dette flotte tapet - og har lovet at designe et til os der kan bruges til begge køn, da jeg syntes dette er for tøset

          Verdenskortet og så er min tanke at Colombia og Danamrk skal markeres med en farvet prik......

                               Ja hvis vi vidste det blev en pige kunne dette sagtens være en mulighed

                         Er helt tosset med dette... men bliver vidst lidt for lyserødt til en dreng

                        Og det her er super flot! Men igen en anelse for rødt til en dreng, er det ikke??

Ventekalender

Jeg er blevet inspireret af andre adoptanter, hvilket har medført at vi herhjemme har indført en ventekalender. Det vil sige, at hver måneder omkring d. 15 når ventelisterne bliver opdateret må vi (ja det er jo nok mest mig der har brug for denne kalender) købe en ting til tumlingen. Palle syntes det er lidt fjolet - men har forklaret ham hvor økonomisk der er at købe lidt hen af vejen og ikke alt på en gang. Så siger manden: "ja bare du nu ikek når at blive trær at det du så har købt". Altså den mand kender mig vist en anelse for godt. Hihi

Jeg lover at dele indkøbene herinde med jer :o)

Her er hvad vi købte da vores nummer kom på listen:

Sengetøj fra Roommate

                                            Super seje Converese sko i str. 21

Så nu går jeg og spekulere i hvad næste månedes køb skal bestå af ;o) Gode ideer modtages gerne... Hvad kan vores kommende tumling (eller dens mor) ikke leve uden??

I venstre side af bloggen er et billede med en bamse. Her bliver alle billeder af fremtidige ventekalender køb samlet.

Til familie og venner og nysgerrie sjæle, har jeg endelig fundet ud af af, at oprette online-albums og linke til dem i bloggen. Så nu er der billeder fra vores bryllup i venstre side af bloggen - lidt nede. God fornøjelse. Selv smiler jeg bredt og har en varm følelse af lykke helt ind i hjertet efter at have "genoplevet" en fantastisk dag via billeder :)

Det er officielt

.. at vi er kommet på puljeventeliste. A-C har i dag opdateret deres ventelister og vores nummer er på. Juhuu!!!

Desværrer er der sket en fejl, idet vi er blevet oplyst, at vi ville indtage en 4 plads på listen. Det var en fejl fra a-c. Vi er blevet nummer 5 på listen. Må indrømme det ikke var sjovt at stå længere nede på listen end ventet. Blev virkelig ked af det. Men det er jo en menneskelig fejl og vores kontatperson var virkelig ked af den fejl. Skulle lige sunde mig lidt og kan nu glæde mig over endelig at se vores helt eget nummer. Vi håber på en kort tid på puljen - så kryds finger for mange skønne børn fra Colombia finder vej til danske familier meget snart, så vi kan flyve op aflisten og bliver forældre :o)

I dag er projekt "vi venter" startet. Nærmere betegnet en scrap book om ventetiden på vores tumling. Tænker at det på sigt kan komme barnet til gode, at kunne læse om vores længsel på at lige netop han/hun dukkede op. Bonus er, at jeg syntes det er lidt hyggeligt at klippe-klister
Jeg har MEGET at lærer endnu - men her er hvad jeg har lavet indtil nu:

Brev fra a-c

Vi har pr. brev fået bekræftigelse på, at vi er blevet skrevet på puljelisten. Om de har talt forkert da vi fik besked i telefonen om at vi var nr 5 på listen eller der er kommet barn i forslag til en familie vides ikke - men vi er i hvert fald blevet nr 4 på ventelsiten. Juhuhhh!! Et skridt i den rigtige retning :o)

Sammen med brevet var der et giro kort som skal betales inden for 10 dage. 43.600 kr i landevalgs gebyr. Pengene skal dække de omkostninger der er for a-c ved formidlingen af vores adoption.

Så nu er det bare at vente på at vi forhåbenlig flyver op af listen :-)

Nummer 5 på puljen

Så er det ganske vidst - vi bliver nummer 5 på pujen til de private i Colombia.
Den 15. september bliver det officielt på a-c's hjemmeside - vi glæder os til at se vores nummer på ventelistenlisten.

Et nummer i køen...

I dag har vi modtaget en kopi af den social rapport statsforvaltningen har sendt til a-c børnhjælp. Det betyder, at vi i dag bliver et nummer i køen - altså vi er kommet på puljeventeliste til de private i Colombia. Juhuuu. Idag starter den "bedste" ventetid i dette lange forløb. Nu venter vi nemlig på et barn.
Har sendt en mail, til Pia fra a-c som er ansvarlig for fomidlingen fra Colombia, med en lang række spørgsmål om hvad vi kan forvente i den kommende tid.
Vi vil gerne have oplyst hvad nummer vi er på listen, hvornår landevalgsgebyret skal betales, om vi allerede nu kan forberede nogen af de papirer der på et tidspunkt skal sendes til Colombia osv.

Så nu er det bare at vente på hun sender et svar retur...