Tanker omkring, når man ikke skal bære barnet under hjertet men i hjertet

Tankerne flyver rundt i mit lille hovede i tiden. Vi er meget tæt på fase 3 samtalerne, hvor vi skal "overbevise" vores sagsbehandler om at vi bliver perfekte adoptivforældre - og vi er klar til at give et barn fra det store udland en tryg og kærlig familie. Og jeg har tænkt meget over den sorg vi har haft/har over ikke at kunne bliver forældre af den naturlige vej....
Det var hårdt at sige farvel til drømmen om en graviditet og en nyfødt baby, men det har ikke været svært at sige farvel til ikke at skulle være biologisk mor. I min verden er man ikke mor eller far, fordi man har leveret et æg eller en sædcelle - man er mor og far når man har en ubetinget kærlighed til barnet, når man er den der trøster og den der glæder.
Det har tager tid og tåre da drømmen bristede. Den sværeste beslutning til dato var at sige stop til alle behandlingerne - men ingen tvivl om, at det også er den bedste beslutning vi nogensinde har taget. Min krop er mig evig taknemlig for ikke at blive proppet med hormoner og mit hovede er igang med at bearbejde sorgen på en mere kontrolleret måde end tidligere.

Heldigvis kan drømmene ændres. Før så jeg barnevogne og gravide maver over alt. Nu ser jeg små lækre brune børn over alt :-) Og nøj hvor jeg glæder mig til at hører barne-trip på vores gulve.
Når vi står på den venteliste er det jo for os = at jeg er gravid. Det er bare en lidt anderledes måde. Vi ved ikke hvor længe ventetiden er, hvad farve barnet har når det kommer, hvor gammel barnet er.... og dem der kender mig godt ved, at det er noget at det der er svært. Jeg hader ikke at have kontrol. Men jeg øver mig hver dag i, at være tålmodig og pænt at vente. Og lad os bare sige, at nogen dage går det bedre end andre.... ;-)

Jeg ved jeg aldrig kommer til at bære vores barn under hjertet, men jeg bære vores barn i hjertet - og det er jo faktisk ret fantastisk!!

De små i huset..

Intet nyt på adoptions fronten. Vi venter.... men første samtale nærmere sig. Spændende!!

Jeg syntes lige jeg vil dele et par billeder med jer af Nanna's hvalpe. Hvalpene er i dag 4 uger - og allerede om 4 uger rejser de hjemmefra. Sjovt med den tid... for 4 uger er meget snart når vi snakker om hvalpene , men snakker vi om adoption... ja så er 4 uger lang tid!

Lidt billeder af to lækre og frække tøser

Og da også et par billede af vores smukke pige Nanna (mor til hvalpene)

Hvad er fase 3?

Familie og venner spørger til "hvad er fase 3" og det vil vi da gerne komme med en forklaring på.

Fase 3 består af to samtaler på 3-4 timers varrigehed pr. samtale med vores socialrådgiver fra amtet. Ud fra de to samtaler udarbejder hun en social rapport som sendes på et samråd. Det er så deres opgave at vudere om de finder os egnet til adoption. Så vores skæbne er lagt i deres hænder.

Første samtale forgår på statsforvaltningen i Ringkøbing. Anden samtale foregår i vores hjem, hvor socialrådgiveren i samme ombæring skal godkende vores hus som egnet til børn.

Forinden de 2 samtaler har vi fået tilsendt en liste med stikord, og herudfra har vi hver lavet en levnedsbeskrivelse på fire A4 sider. Samtalen skal udspring fra vores udsagn på papiret.

Vi skal bla. snakke om:
Vores baggrund: Opvækst, forældre, søskende, søskendbørn, forhold til familie og venner.
Særlige forhold som har haft betydning for ens personlighed og som vil få betydning for os som forældre.
Erhverv - fritidsinteresser - netværk - adoptionsmotiv - erfaringer med børn
Forældrerollen: Forestillinger og forventninger
Indbyrdes forhold: konflikter - styrker som par og hver for sig - svagheder som par og hver for sig

Det er meget specielt at skulle tale med en fremmede om så personlige emner, men samtidig føler vi os priviligeret fordi vi får mulighed for at ruste os til forældrerollen. Vi har allerede nu snakket om meget, som jeg ikke tror vi ville have gjort, hvis vi skulle være forældre af den "naturlige vej".

Jeg håber det gav et lille indblik i, hvad den sidste fase af godkenelses processen går ud på. Ellers spørger i bare igen ;-) Vi er meget åbne om vores behandling, adoption osv. og deler det gerne med dem der har interesse i det.

Vi venter...

Ja vi venter på det bliver august og tid til fase 3 samtaler.
Ventetiden fra fase 2 til nu har været fyldt med bryllups planer, men her efter vores store dag er tiden lang!! Det fylder mere og mere i mig (Betina) at  vejen til vores barn er lang.
Heldigvis er det sommer og fantastisk vejr, hvilket hjælper med at holde humøret højt :-)

I går modtog vi bryllups billeder fra fotografen. Jeg har "leget" lidt med dem og ville lige dele endnu et par ynglingsbilleder med jer:

Landevalg

Efter en super samtale med med a-c har vi truffet vores valg af land.
Vi vælger Colombia - hvilket dog kræver Palle har arbejde her pr. 1/9 når han er færdig uddannet. Det krydser vi fingre for falder på plads.
Hvor er det dejligt at begynde at forestile sig vores barn - det hele bliver med et lidt mere virkeligt :-)

Ventetiden på fase 3 har ikke været så lang. Heldigvis har vi haft et fantatsik bryllup og 14 dages ferie til at få tankerne andre steder hen. Men nu kan jeg godt mærke (Betina) at jeg gerne snart vil have den godkendelse i hus. Juli mdr. kan for mit vedkommende godt skynde sig at forsvinde.
Utolmodig mig.....?? Bare lidt ;-)