Sender knap så pæne tanker....

... til alle dem som ikke holder ved fodgængerfelterne!!
I dag, eller stort set hele denne uge, minder mig om den ulykke jeg var ude for 6 år tilbage. Nakken smerter og på nethinden er der dobbet op meget af tiden + diverse følge symptomer. Arhhh!!!
Jeg syntes ellers jeg var blevet god til at leve livet i et tempo, hvor helbredet kan følge med - men nogen gange overhører jeg kroppens signaler og så bøder jeg for det! Så kan jeg lærer det!!!!
Men intet er ikke så skidt at det ikke er godt for noget - mit liv tog en drejning efter jeg havde lagt der et par døgn, hvor maven og benene ikke kunne bevæge sig. Jeg har lært at sætte pris på de små ting, at glæde mig over livet og leve efter, at vi aldrig ved om vi er der i morgen!
Men dage som denne hvor livet er på stand by, hvor alt fungere i snegle tempo. Ja de dage har jeg ondt af mig selv. Jeg bander det hele langt væk. Hvorfor var det lige mig der blev ramt i det fodgængerfelt, hvorfor er det mig der ikke kan tåle at feste hele weekenden og derefter arbejde fuld skrue en hel uge. Hvornår lærer jeg det??!! Piv piv.....

Ja livet er bare ikke lutter lagkage i dag - men i morgen er jeg forhåbenlig tibage og har fundet den positive mig frem.

Mange spørgsmål..

Ja denne adoptions verden er temmelig ukendt for mange. Heldigvis tør de stille en masse spørgsmål og vi svarer gladelig på dem alle - det er nemlig dejligt at vide folk følger med i vores vente verden :)

Ofte stillede spørgsmål er: Hvor lang tid skal i vente? Og her da vi jo er hoppet 2 pladser, er der flere der er optimistiske og mener det jo må betyde ventetiden bliver kortere for os. Det lyder jo nemlig super godt kun at stå nr. 3!!
Ventetiden er sat til 2-3 år. Ikke at det ikke kan betyde før og desværrer kan det også blive senere. I øjeblikket venter vi på puljeventelisten og det vi venter på, er at komme på en ny venteliste. Det gør vi, fordi de i Colombia kun ønsker at have x antal sager sendt ud af gangen. Hvert hop op af listen er positiv og betyder vi kommere tættere på målet. Desværrer er der bare perioder (måneder, ja helt op til et år) hvor der ingen børn kommer fra Colombia, hvilket gør at det er meget svært at spå om udsigterne til vi får et barn i forslag. Sidste år kom der 13 børn til Danmark. Og i år er der indtil nu kommet 12 børn til Danmark. I øjeblikket venter ialt 25 danske familier på børn fra de private i Colombia. Det eneste vi kan håbe på, er at formidlingen af børn bliver ved med at fortsætte i samme tempo eller bliver øget :o)

Et andet spørgsmål: Kan i selv vælge om det bliver en dreng eller pige? Og nej det kan vi ikke. Det kan man jo hellere ikke når man føder sine børn - så hvorfor skulle det være anderledes ved adoption.

Hvor gammel er barnet? Vi er her i Danmark godkendt til et barn mellem 0-36 mdr. Når vores sag sendes til Colombia laver de en ny godkendelse til alder. Ifølge ac vil vi højest sandsynlig få en godkendelse der hedder 0-12 mdr. Men vi ved det ikke endnu.

Kan i sige nej tak til det barn i får i forslag? Nej det kan vi ikke - lige som man ikke kan sige "nej tak" til det barn man har født.

Håber det kan give lidt et indblik i vores måde at blive forældre på. Dukker der flere spørgsmål op så "fyr løs" - der findes ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar ;-) Vi ved at vores venner, familie og bekendte spørger af oprigtig intresse og fordi de ikke kender til denne "nye verden".

Vi elsker vores tredje plads!!!!

Så skete det - vi hopper den rigtige vej på listen! I dag har vi indtaget en fin 3 plads på puljeventelisten. Fedt!!! Det kunne jo være fantastisk hvis Colombia opfyldte flere danske forældres/kommende forældres drømme i 2010, og det ville jo også betyde at vi måske allerede i år kunen hoppe på et af børnehjemmets ventelister... men det er virkelig optimistisk herfra ;o) Mere realistsk er jo nok at vi kommer på et af børnehjemmest lister forår/sommer 2011.
Som det er nu venter vi på en plads på Aydume, Cran eller Casita de Nicolas. Vi ved at vi på puljen står nr. 3 til Aydume, Nr. 2 til Cran og nr. 1 til Casita de Nicolas - altså til at hoppe op og indtage en plads på en ny venteliste. Uhhh hvor er det spændende hvilken liste vi skal på.

Ja man kan jo ikke (eller jeg kan i hvert fald ikke) lade være med at spå om hvornår det mon er realistisk at vi bliver forældre. Men vi glæder os over hvert eneste hop og nyheder vi får fra Colombia. Og hvor er det fantastisk at på 2 mdr. er vi hoppet 2 pladser... lad det blive ved ;o)

Sporløs...

Ved tilfældeighed stod tv'et tændt og kørte i baggrunden mens vi gjorde rent i villaen... de lidt lange øre fangede introen til sporløs på dr1 og så var interassen vagt. I aften handlede det nemlig om Carolina som er adopteret fra Colombia. Det var spændende at hører hendes historie og lidt af hendes tanker om det at være adopteret. Vi kan vel alle sætte os ind i den nysgerihed der fanges i dem som ikke kender deres biologiske forældre. Hvem ligner man af sind og udseende?? Hvorfor blev ens forældre dem i Danmark? Ja spørgsmålene gennem opvæksten må være mange...

For os som kommende adoptivforældre, må den vigtigste opgave være at give vores børn kærlighed og lade dem vide de er ønsket og elsket, Og så må det være at hjælpe dem med at finde svar på alle de spørgsmål der må dukke op - at det altid er tilladt at spørger og en del af deres historie at de er født i Colombia og måske stadig har familie der også.

I aften blev vi endnu engang mindet om den vidunderlige gave der venter på os, men samtidig også den smerte et andet menneske føler. Tårende fik frit løb da Carolina og hendes biologiske mor blev genforenet.... jeg tror det var godt for begeg parter at få svar på, at de havde det godt der, hvor de var i deres liv. Som den biologiske mor sagde, så kunne Carolinas forældre tilbyde hende et liv hun ikke kunne og hun var glad for den beslutning hun havde truffet.

Nu med fototapet på væggen

Ja jeg har jo snakket om det fantastiske koncept: fototapet!! Og i går blev vores vægge klister til med det herlige fænomen. Her er resultatet, som vi selv er temmelig glade for :)

Så næste gang må det være børneværelsets tur.....

Ventelisterne er opdateret

Ja så blev ventelisterne endelig opdateret - endnu engang 3 dage for sent. Man kan ikke ligefrem påstå, at vi syntes ac børnehjælp er de hurtigste!!

Nå men det var en kedelig opdatering, da vi ikke er hoppet et eneste hop op af listen (dog hellere ikke den anden vej) Det på trods af, at der i Oktober mående er kommet hele 2 børn i forslag til danske familier. En pige og en dreng på begge 4 mdr. Stort tillykke til familierne.
Men der er håb forude, da vi satser på at ac i øjeblikket arbejder på, at tilbyde to familer fra vores puljeventeliste de to ledige pladser på børnehjemmenes ventelister = vi hopper 2 pladser og næste gang og indtager en 3 plads (håber vi!!!!)

Desuden er Oktober månedes ventekalender ting indkøbt - og vi glæder oa til at tage den i brug. Det blev til denne lækre voksi pose:

Og I skal da ikke snydes for et billede af den lækre seng tumlingen skal sove i når den kommer til det Danmark - har altid drømt om en lille per seng, så da vi var et godt stykke henne i adoptions processen fandt jeg denne fine seng jeg måtte eje:

I skal ikke tage jer er den flotte revne i væggen.....

Den venter nu på det kommende børneværelse. Revnerne i væggen har min kære mand lovet bliver lappet i nærmeste fremtid (det er nu kun 1 mdr. siden han lovede det - er det ikke noget med at når man har en hndværker i huset, så er det alligvel der at det sidst bliver lavet) Jeg venter tålmodigt på manden min ;-)

På lørdag skal vi have huset fuldt af gæster - vi skal holde svendegilde for manden i huset, da han er blevet udlært murer. Og på søndag får vi besøg af Tina & Claus som vi var på fase 2 kursus med. Sikker på det bliver en dejlig weekend vi går i møde

Måske det første hop op ad listen...

Et ventede par her i det danske land har fået barn i forslag fra de private i Colombia. Stort Tillykke.
Vi håber det betyder at vi ved næste opdatering af listen bliver nr. 4 på puljeventelisten. Vi venter i spændning på opdatering d. 15/10.....

Den smukkeste lille pige

Vi er blevet fadder til smukke Angie Valentina på 4 år fra Colombia.
Man kan kun blive forelsket når man ser der billede, ja jeg fik helt tåre i øjnene - kan kun forestille mig hvor vildt det bliver den dag vi ser det første billede af vores lille tumling!
Angie har 6 søskende og hendes mor er alene med dem. At vi er blevet hendes fadder betyder, at hun kan starte i børnehave. Herved får hun en bedre hverdag med god kost og psykisk og fysisk stimulering så hun kun udvikle sig. Vi har fået en lang beskrivelse af Angie Valentina og hendes familieforhold + billede af hende, familien og deres hjem.

Inden længe vil vi skrive et brev til hende og fortælle om vores liv i Danmark og hvorfor vi gerne vil hjælpe hende med at få en bedre barndom. Og så må vi hellere sende et par billeder med, så hun kan se hvem hun modtager brev fra.

Fadderbarn fra Colombia ♥♥♥

Vi har overvejet det et stykke tid og har nu valgt at blive fadder for et barn i Colombia.
A-C børnehjælp har et fadderskabs projekt i Colombia, hvor udsatte familier kan blive optaget. Hver mdr. betaler vi 180 kr og på den måde hjælper vi fadderbarnet med at få råd til skole, læge osv.
To gange årligt får vi brev og billeder fra barnet (+ familien) og herved får vi mulighed for at følge med i barnets liv og trivsel.

Vi glæder os til at modtage det første brev fra vores fadderbarn :o)

Er der nogen derude på den anden side af skærmen der vil hjælpe et barn med en bedre barndom, så klik her