Vi har været godkendt til adoption i 1 år + nogle dage.
Når jeg ser tilbage på det år har det været en kæmpe rutchetur. 4 mdr. på puljen, 2 mdr. til at samle papirer ind til FANA, 3 mdr. på FANA listen inden de lukkede og slukkede og nu 3 mdr. som nr. 5 på Ayudame listen...
Jeg syntes lidt vi har spildt det meste af et år :o( Ventekulleren kommer snigende ind imellem når jeg tænker på den formentlige lange udsigt der er, til at vi får tumlingen i vores arme... SUK!
Man kan hellere ikke lade være med at tænke på, at hvis vi havde sagt nej til den plds på FANA listen, så havde vi været nr. 4 på Ayudame eller nr. 2 på Cran eller... men det nytter ikke noget, for det er vi jo ikke! Man kan være vred på AC for ikke at informere mere om den risiko vi løb, nu dette senarie faktisk havde udspillet sig en gang tidligere før os - som de så valgte ikke at informere os om! Vi spurgte nemlig AC om det var en chance at tage hvis vi takkede ja, hvilket de ikke mente det var. De var sikre på at det var den korteste vej til BIF. Men det var det så ikke!!
Vi håber inderligt at der kommer flere børn fra Ayudame i år, så vi kan mærke det lille sus i maven over at kommer nærmere tumlingen og så vi kan få en fornemmelse af, om vores håb om en Colombia rejse i 2012 lever.
Mon det er fordi hverdagen igen melder din ankomst efter ferien, at disse grå tanker fylder i mit hovede? Ferien har været skøn, dog den sidste uge hård da vi har lagt 145 kvm. fliser rundt om huset. Nu starter hverdagen igen på fuld blus og jobbet er ganske sikkert lige så kedeligt som før ferien.
Måske jeg lige skulle hanke lidt op i mig selv og tro på det gode. Som "min" coach siger så kan man ikke have kontrol over andre, men man kan påvirke sine egne følelser hen i en retning hvor de er mere gavnlige for en... Det arbejder jeg på at lære!
Nu tror jeg Nanna og jeg trænger til en gåtur i det våde sommervejr til at hjælpe tankerne på vej...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar