Forberedelser..

Først vil jeg lige sige velkommen til de mange nye læsere - dejligt i har lyst til at følge med i vores ventetid. Vi er glade for den store interesse. Vi deler gerne vores oplevelser med jer.

Så er der taget hul på en ny uge. Solen skinner, jeg har ferie og vi glæder os til at finde ud af hvad ugen byder på.

Vi har i da modtaget en mail fra AC om, at de har modtaget vores tuberkulose tests. De bliver oversat, sendt til legalisering og derefter sendt med UPS til Colombia. Det skulle være det sidste... but you never know!!

Ventetiden bliver i tiden brugt på, at forberede det vi nu kan:

# Vi har været i banken og bestille mastercard.
# Jeg har lokket en dokter på arbejde til at udskrive recepter til hep. A + gul feber (penge sparet, der skal vel være fordele ved at arbejde inden for syghus systemet) Så i næste uge skal vi forbi jobbet og drikke kaffe og have et par prik ;o)
# Vi har også været ved at undersøge hvor vi gerne vil bo. Det ender nok med Hotel Halifax. Bemærk lige, at man kan vælge dansk test... vi har ladet os fortælle at det er godt besøgt af danske adoptanter ;o)

Vi har i de sidste to weekender været sammen med skønne mennesker fra vores fase 2 kursus. Så skønt at få lov til at snakke om adoption og bare vide, at dem der lytter ved, hvordan det føles at vente og hvilke tanker der fylder hos os. Så det er dejlig befriende :)

Børneværelse

Ja i weekenden gik vi igang med at indrette tumlingens værelse. Pluslig blev jeg stresset over vi intet havde klar... men nu er vi godt igang :) Der mangler et puslebord eller en kommede, et bord/stolesæt osv. Det er meget neutral - men så snart vi kender kønnet, så er der ingen tvivl om at farverne nok skal finde vej derind i form af legetøj, tæppe og pynt :)

Der er intet nyt fra FANA. Men to af de andre private børnehjem i Colombia har matchet børn til danske familier. De er blevet forældre til en dreng på 4 mdr og en pige på 3 mdr. Og i går blev endnu en kaffebønne bragt i forslag til en familie. 3 børn på 2 mdr. Det er virkelig en god start for 2011 - vi håber FANA bliver inspireret af dette :)

Tanker flyver...

... til Colombia. Vores sag må nu være dernede. Vildt!! Vi håber at vi kan få bekræftet snart, at den er på det rette sted og i rette hænder.
Sommerfuglene basker i maven, forventningerne stiger, en uventet frygt sniger sig ind under huden og presset øges. Lige pluslig er det meget tæt på at være vores tur til at blive forældre. Mon vi kan finde ud af det? Der flyver sindsyg mange tanker rundt i hovedet på en. Men som en veninde så klogt sagde, så er det ganske naturligt - de samme tanker fløj gennem hovedet på hende da hun var gravid med deres første barn.
Det er faktisk ikke særlig sjovt at være nummer 1 - don't get me wrong, vi er helt oppe under taget over at være så tæt på målet. Men at være nummer 1 betyder også at alt står stille. Vi kan ikke følge med i aktiviteten fra børnehjemmet, vi rykker ingen steder på listen. Eneste vi kan er at vente, uden at vide hvornår spændingen bliver udløst. Det giver en masse mixede følelser!!

Så skulle man tro, at nu målet er inde for rækkevide så fik man løst til at farer ud i diverse baby butikker og købe løs.. men jeg har det lige modsat. Inden sagen blev sendt ud så fyldte alle de fantastiske ting man skulle have en hel masse. Nu kan jeg ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal købe - altså det vil sige, at listen over ting vi skal have er lang. Lysten til at købe det er bare forsvundet. Men mon ikke det bare er for en kort stund ;o) Ellers kender jeg mig selv dårligt.

For lidt over et år siden sendte vi vores ansøgning om adoption afsted. På 1 år er vi blevet godkendt og hoppe fra puljen til nr. 1 på FANA. Heldet har endelig tilsmilet os - lad det blive hos os lidt endnu!! Det er ret fantastisk og vi føler os meget heldige. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi troet at det skulle gå så stærkt... men ingen kender dagen før solen står op. Vi kan stadig nå at vente læænge endnu!
Herhjemme drømmer vi os til Colombia til vinter. Så kan vi lige nå at få sommeren med herhjemme og få ordnet alle de planlagte ting i kalenderen. Dog kan planerne ændres, hvis Colombia melder sig på banen før end forventet ;) Man kan hellere ikke lade være med tat tænke hver gang der planlægges moget lidt længere ude i fremtiden... gad vide om vi er hjemme til den tid!!
Hep hop for Colombia!!

Sagen er på vej til Colombia

Idag er vores dokumenter kommet retur fra legalisering. Marie-Cecilie laver det sidste tjek af vores sag, formentlig i dag. Så enten i dag eller i morgen sendes vores sag til Colombia. Juhuuu!!!

Tænk at vi nu kun er et opkald fra at få barn i forslag. Sommerfuglene melder sin ankomst!! Vi har ingen anelse om, hvornår opkaldet kommer. Der kan gå 2, 6, 12 elller 24 mdr.... ikke vild med den uvished, men sådan er det. Så kan man jo begynde at spå om, at FANA måske har børn de påtænker Danamrk, nu de selv bad om at få sagen sendt ud. Måske venter vores tumling allerede på os i Colombia, måske bære den biologiske mor netop nu vores barn i maven. Åhhh... man kan spå og spå. Men det forbliver ved gætterrier. Men der skal ikke hærske tvivl om, at vi er klar!!!

I forgår blev en familie beriget med en lille dreng på  4 mdr. fra børnehjemmet Cran. De havde kun haft deres sag sendt ud 1 mdr!!! Vi forestiller os BIF vinter 2011... men måske det bliver før end forventet?? Det er meget velkommen.

Vores fadder børn... i mere end en forstand

Vi har fået brev fra vores fadderbarn i Colombia, Angie Valentina. De skriver at den lille 4 årige pige udvikler sig sproligt. Hun vokser som hun skal, men vægten er for lav. Derfor får hun nu kosttilskud + størrer portioner mad i børnehaven. Hvor er det fantastisk at vi for et lille beløb hver månede, kan hjælpe et barn til bedre vilkår. En helt igennem uselvisk ting - hvor tit er det lige i lille Danmark man gør det?

I søndags havde vi den store ære at være gudforældre til vores søde venners tvillingepiger. Jeg bar Frida, da hun efter forældrenes udsagn skulle være den mest påvirkelige af to tøser. Hun sov stort set hele gudstjenesten væk. Karla derimod kunne mærke Palles nervøse træk, så hun gav lyd fra sig til at starte med, men så faldt der ro på. Begge børn fik deres navn, hvilket det jo gik ud på - sådet må siges at være en succes ;o)



Lidt mere optimisme

Vores sag er sendt til legalisering. Jaa!!!
Jeg er blevet mindet om, at 2 mdr. jo er ingenting i forhold til de lange opslidende år vi har været i behandling. Sikke kloge ord fra en anden adoptant! Det vil jeg forsøge at huske mig selv om når tålmodigheden kommer på prøve. En lille snert af dårlig samvittighed dukker op i mig... jeg kan da ikke tillade mig at være utålmodig allerede. Vi har jo til nu været SÅ heldige. Vores sag er med rekord fart hoppet til den førsteplads på FANA. Vi har på nuværende tidspunkt ventet meget kortere end forventet. Men i ved... mer' vil ha' mer'!! Vi har herhjemme været frustreret over alle de fodfejl der har været i vores sag til dato. Det fremprovokere en angst i en som er svært at kontrollere. Jeg tør ikke skrive, at utålmodigheden ikke havde fundet sted, hvis processen havde gledet lidt mere gnindningsløst... men måske!
Vi blev også lige i går gjort opmærksom på, at vi skulle testet for tuberkolose - det var ikke nok at vores læge havde skrevet det ikke var relevant. Så nu er vi henvist til Regionshospitalet i Holstebro til denne test. Vores sag sendes ud uden denne prøve og den eftersendes så når resultatet forekommer. Der er uden tvivl ventetid på en tid på sygehuset.
Da keg i går alligevel pga. overstående problemstilling havde kontakt til AC, ja så var jeg lige nød til at forhører mig lidt nærmere til samarbejdet med FANA. Cecilie har ikke haft kontakt til FANA's leder endnu, men hun ved fra Helena (AC's kontaktperson i Colombia) at de er meget begejdtret for at samarbejdet med Danmark genoprettes. Jeg hørte også lidt til, om man vidst om der var børn på FANA... og Cecilie sagde, at man havde en begrundet formodning om at der var børn, også til Danmark. Ihhh!!!! Lad os så håbe de formodninger holder stik. Da vi jo er nr. 1 på den danske liste på FANA så sendes vores papirer direkte dertil. Hvornår de så bliver godkendt vides ikke. På de andre børnehjem forgår godkendelsen af sager en gang i måneden. Men vi ved endnu ikke om det også sker sådan på FANA. Vi venter i spændning.

Om jeg forstår...

.. hvorfor det skal tage så lang tid og være så omstændigt med at få vores sag til Colombia!!
Endelig har AC modtaget rapporten fra psykolgen. Inden længe er vores papirr på vej til legalisering - 4-5 dage tager det. Og herefter så får vi besked af AC når sagen sendes til Colombia. I mit hovede så kan jeg simpelthen ikke forstille mig mere der skal gøres ved de papirer, så det er vel bare at proppe dem i en forseglet kuvert og få dem afsted?! Men men sådan fungere det sikkert ikke. 2 mdr. har vi snart brugt på at få sagen klar og afsted. Mon det er normalt? Syntes det er frygtelig længe.
Hvor ville jeg ønske jeg var et mere tålmodigt menneske. At jeg kunne læne mig tilbage og tage det roligt. Men nej... sådan fungere jeg ikke. Jeg er temmelig sikker på, at jeg nok skal nå at drive Marie-Cecilie til vandvid med mine mails inden denne sag er afsluttet. Ups! Jeg vil bare så gerne have bekræftet at vores sag er på skrivebordet på FANA. Måske jeg så igen kan sove roligt... men ved nærmere eftertanke, så nej. Så skal jeg jo til at vente på opkaldet. Gud hvor bliver det et langt år hvis 2011 ikke bliver vores år. Pyhhh - men den tid den sorg.
Når jeg nærlæser dette indlæg., ja så kan jeg godt selv se jeg lyder som en der er ved at gå fra forstanden, men så slemt står det heldigvis ikke til endnu. Jeg bliver bare momentvis ramt at ventekuler. Tålmodighed er en dyd!!