Kom nu!!!!

Jeg fik fat i MC i går på trods af, at hun skulle være på ferie. Hun var lige på kontoret for at ordne noget med en hastesag?? Jeg håber inderligt den sag omhandler at der er barn/børn på vej til en/flere heldige familier!! Nå men tilbage til vores sag. Der er intet nyt. MC har rykket kontakt personen i Bogota, Helena, 3 gange nu. Intet svar. ARHH!!! Hun sagde, at nogle gange skrev de direkte til børnehjemmets leder og hun ville derfor skrive til Marie Clemensia i går og hører til vores sag. Vi håber derfor at dette stadig er ugen vi får besked om, hvorvidt vi er godkendt eller ej. Vi krydser vores fingre det bedste vi har lært og håber håber håber på et godt udfald.
Jeg kan simpelthen ikke holde det ud mere. Denne uvished er frygtelig. Tænk hvis drømmen om Colombia-tumlingen stopper her? En plan B har vi ikke... for pt. kan vi slet ikke overskue at starte på en ny liste. Og det er vel i princippet den eneste mulighed vi har. Ja vi kan også vælge et liv uden børn... men den tanke kan jeg ikke holde ud at tænke til ende.

Vi prøver så godt vi kan at holde os beskæftiget for at holde tankerne for døren. Palle byger skur i stor stil, cyklen bliver motioneret og arbejdet kræver overarbejde. Jeg går amok med støvkluden, Nanna-hunden går lange lange ture og dankortet bliver misbrugt ;) Men det lykkes bare ikke helt så godt. Vi har ellers troet på det indtil nu - men det er som om, at jo længere tid der går, jo mere kommer tvivlen snigende. Alle folk spørg til hvordan det går og jeg er ved at blive sindsyg. Orker bare ikke at forklarer det endnu engang. Så jeg kommer med standart bemærkningen om, at vi venter og intet nyt har hørt bla. bla. bla.
I går troppede min mor op på adressen. Hun kunne mærke at vi var kørt helt ned. Hun vil så gerne tage smerten og bekymringerne fra os, men det kan hun bare ikke. Ingen kan. Men et kram fra mor er nu ikke af vejen ;)

Mit I alt det her kaos er en dejlig livsbekræftende nyhed. Husker ikke om jeg har skrevet det herinde før? Nå men så får i den lige igen. Jeg skal være FASTER og ved 12 ugers scaningen var der er sund og rask lille bebs derinde i Vivians mave som gerne vil ud 1/1-2012 :o) Og selvom vi selvfølgelig syntes mine kære bror og hans kæreste bør holde kø-kulture og vi da ville lyve hvis vi ikke godt kan mærke et snert af jaluosi. Ja så glæder vi os samtidig på deres vegne. Det er dejligt de ikke skal kæmpe den samme kamp som os for at få det de ønsker sig mest. Og det er jo ikke ligefrem første gang vi er blevet sprunget over i køen... man kan vel vende sig til alt?!

Nu vil jeg tage på cafe med søde kollegaer - det kan da få tankerne på afstand for et par timer.