Telefonen ringer...

... og på displayet står der Marie-Cecilie AC. Fluks ryger en masse tanker gennem hovedet. Er det nu? Ej det kan det ikke være! Hvad er galt? Noget mangler?! Ja noget mangler, desværrer :(

Marie Cecilie ringede i onsdags for at fortælle os, at hun havde modtaget en mail fra Ayudame. Vores sag var sendt på komitet. Kort fortalt består komiteten af x antal mennesker i Colombia som skal godkende vores sag inden de kan matche barn til os. I Komiteten er der en psykolog, som ikke finder vores social rapport/psykolog rapport uddybende nok om et konkret emne, og derfor ønsker de yderligere oplysninger. I første omgang er vi blevet bedt om, med egne ord at uddybe dette. Finder de ikke dette fyldstgørende nok eller har de krav til det skal uddybes af en professionel, ja så skal vi have udvidet vores psykolograpport. I værste tilfælde kan vi rissikere, at de ikke vil godkende os i Colombia og så er Colombia-tumlingen historie. Shit dette adoptions halløj er hård kost!!!

Nå men vi forsøger nu at forholde os positivt. MC sagde, at Ayudame havde skrevet at de gennerelt fandt vores sag intressant og veldokumneteret. Yderligt er det positiv at vi allerede er med på et komitetsmøde.
Vi har skrevet 2,5 side til dem, som pt. er i gang med at blive oversat så det kan komme til Colombia. Så nu kan vi ikke gøre andet end at vente på, at de ser på det og giver besked om godkendelse eller afvisning.
Vi har fået fortalt, at det ikke er unormalt at Colombia ber om supplerende oplysninger. På sin vis er det godt. Det betyder at de stiller store krav til deres samarbejdspartnere for at sikre, at deres børn får den bedst tænkelige fremtid. At de så ikke ud fra første øjekast kan se hvor fantastiske forældre vi bliver er jo lidt trist - men vi tror på vi får dem overbevidst!!!!

Til tider kan jeg hade mig selv for at tro på det bedste. Da vi stod med godkendelsen til adoption i vores hænder var der kun lykke at sporer og ingen tanker om, på trods af detaljerede beskrivelser fra andre adoptanter om"bump" på vejen, at vores tur til tumlingen skulle blive præget af op og nedture. Jeg har en eller anden egenskab til at hviske alt det negative væk og tro på det bedste. Nogle vil nok mene, at dette ikke er speciel hensigtsmæssig da jeg herved bliver frygtelig skuffet og ked af det når det så viser sig, at vi ikke stryger til toppen af listen i rekord fart og uden problemer. Men jeg forestiller mig nu stadig, at jeg ville være blevet frygtelig trist over disse bump på trods af, at jeg havde forberedt mig på det. Og kan man overhovedet forberede sig på det? Jeg vælger at forblive optimistisk det meste af tiden da det altså er sjovere at tro på det lykkes og forsøge at glæde sig over denne tid som aldrig kommer igen. At jeg skriver sådan, giver jer ikke ret til at sige "husk at nyde tiden alene mens i har den bla bla ..." Jeg hader den kommentar på trods af, at den er velment og jeg inderst inde godt forstår hvad i siger. Men den alenetid i forældre drømmer om - den ønsker vi er slut. Man vil altid have det man ikke har ik'?! 

Status er at frygten spirrer i maven, hjertet er i Colombia og hovedet hopper mellem de to destinationer

et glimt af glæde...

Vi har her til formiddag fået en besked fra Marie-Cecilie fra AC om, at Ayudame nu har modtaget vores sag. Et lille glimt af glæde blomstre i min krop - et skridt tættere på målet. Fra nu af kan Ayudame begynde at matche barn til os - vi håber, at vi ikke skal nå helt til tops af listen inden det sker... og skal vi op og se på førstepladsen, ja så kan de godt se at skynde sig lidt på Ayudame ;)'
Ifølge statestik fra tidligere år, så kan man se at efteråret ofte er der Ayudame matcher flest børn til DK - men et enkelt lille hop inden sommer ville nu være skønt!! Kryds jeres fingre folkens!

I aften skal jeg mødes med en flok dejlige piger, som alle har eller skal adoptere. Vi spiser god mad og snakker og det er altid super hyggeligt.

Dagens start og udsigter må siges at danne ramme for en god dag - at der så fra i morgen venter en 32-timers arbejdsweekend, ja det vil jeg forsøge at glemme!!!

Næste uge kan kun blive bedre!!

Sikke en møg uge!!

Vi har altid syntes at det faktum at Colombia kræver, at manden er i job var en stress faktor, da Palle jo er i et job der er en del sæson præget. Jeg er i det offenlige og var overbevidst om, at jeg var sikkret job og det derfor var bedre hvis Colombia bare krævede en af os havde job. Men måske reglen om manden er i job pluslig ikke er så tosset...

Vi har haft prikke runde på jobbet, 4 skulle ud og jeg blev en af dem! Jeg er bitter og vred, fordi jeg slet ikke er enig i den beslutning (hey - det er der nok ingen der ville være hvis det er dem). Syntes ikke jeg er den med færrest kompetancer, men åbenbart den der bedst kan undværres i chefens øjne!! Faglige kompentancer kommer åbenbart efter organisatoriske :( Det har squ kostet en del tåre. Heldigvis har jeg jordens bedste kollegaer, som har været der 100% for mig.
Jeg er bare så glad for jobbet og er der ikke andre steder jeg hellere ville være. Piv!
Jeg er blevet tilbudt en fast stilling på mit gamle job og skal derfor tilbage til nogle gamle gode kollegaer - men det er bare svært når det ikke er det man ønsker. Men i disse sparertider skal man nok være lykkelig for et job.

Som om ugen ikke kunne blive være - men det kunne den!

I går ringede AC og fortalte at de havde modtaget en mail fra FANA, hvor der stod at de ikke så sig i stand til at matche nogen børn til Danmark!!! Vores verden braste total sammen ved den udmeldning. Vi har følt os tætte på målet og nu stpr vi i ingenmands land :( Vi er meget uforstående over for denne udmeldning, da FANA jo tilbage i december 2010 selv bad om at få en sag sendt ud. AC arbejder på at få kontakt til dem og få en nærmere forklaring af dem.
Under alle omstændigheder, så stoler vi ikke på dem og ønsker ikke at være en del af et sådan useriøst samarbejde. Vi er derfor blevet tilbudt en plads på et andet børnehjem, hvilket vi har takket ja til.
Nærmere indtroduction følger...

Ja med et var det at blive fyrret en meget lille bekymring - sådan sker der noget hele tiden i vores liv! Hvornår mon heldet vender? Det er svært at blive ved med at holde hovedet højt :(

Vores sag er på FANA

Vi har i dag fået bekræftet, at vores sag er på FANA. Det er bare så dejligt at vide. Vi ved også, at FANA har gennemset vores sag, da de har ønsket at få et notat der bekræfter at vi også ønsker at få et sort barn.
Når man i Danmark vælger at adoptere fra Colombia, ved man at de børn der er født i Colombia kan have både indianske og/eller negroide træk. Heldigvis kan man i Danmark ikke ønske hverken hudfarve, køn eller alder når man adoptere. Men proceduren er ikke ens i verden. I USA kan man nemlig både ønske køn, alder og hudfarve. Dette er i mine øjne usmaligt!!! Adoption går ud på at formidle børn til familier for at bedre børnens vilkår. AC's kontaktperson i Colombia, Helena, har derfor fået til opgave at forkarer FANA, at man i Danmark ikke har mulighed for at tilvælge/fravælge børn pga. hudfrave. Vi vil knus-elske det barn uanset hudfarve!

Vores sag venter stadig på, at komme foran en komitet, som skal godkende sagen. Det kan vi desværrer ikke få nogen besked om, hvornår bliver. Men humøret steg alligevel betydelige grader og sommerfuglene bakser igen i maven. Vores sag er i de rette hænder og med den udmeldning fra FANA, så har de måske allerede et bestemt barn i tankerne til os?! Man kan jo kun håbe :o)

Sagen er på vej til Colombia

Idag er vores dokumenter kommet retur fra legalisering. Marie-Cecilie laver det sidste tjek af vores sag, formentlig i dag. Så enten i dag eller i morgen sendes vores sag til Colombia. Juhuuu!!!

Tænk at vi nu kun er et opkald fra at få barn i forslag. Sommerfuglene melder sin ankomst!! Vi har ingen anelse om, hvornår opkaldet kommer. Der kan gå 2, 6, 12 elller 24 mdr.... ikke vild med den uvished, men sådan er det. Så kan man jo begynde at spå om, at FANA måske har børn de påtænker Danamrk, nu de selv bad om at få sagen sendt ud. Måske venter vores tumling allerede på os i Colombia, måske bære den biologiske mor netop nu vores barn i maven. Åhhh... man kan spå og spå. Men det forbliver ved gætterrier. Men der skal ikke hærske tvivl om, at vi er klar!!!

I forgår blev en familie beriget med en lille dreng på  4 mdr. fra børnehjemmet Cran. De havde kun haft deres sag sendt ud 1 mdr!!! Vi forestiller os BIF vinter 2011... men måske det bliver før end forventet?? Det er meget velkommen.

Julemanden har opfyldt ønsket...!!!!!

Vi er i dag blevet tilbudt en plads på venteliste til børnehjemmet Fana og har takket ja. Det er SÅ vildt!! Vi er jublende lykkelige. Nu ved vi at tumlingen kommer fra Bogata i Colombia

Danmark har i mange år haft et samarbejde med Fana, men har de sidste år ikke modtaget børn derfra og haft mulighed for at sender sager dertil. Men i går fik AC den glædelig meddelse, at de må sende en sag derud. Og det blev så vores!!

Her er hvad AC skriver om børnehjemmet:
Præsentation af FANA

Fana er et privat børnehjem i Colombia, der siden 1972 har arbejdet for bedre forhold for Colombias forladte børn. Mere end 11.000 børn har via Fana fået forældre i de seneste 30 år. Institutionen bor i et stort, moderne bygningskompleks med bl.a. plads til ca. 200 forældreløse børn. Fana iværksætter omfattende børnehjælpeprogrammer - bl.a. gratis lægehjælp til lokalbefolkningen, programmer for handicappede børn samt mødrehjem for børnenes biologiske mødre, uanset om de vælger at bortadoptere barnet eller vælger at beholde det.

Børnehjemmet Fana

Børnehjemmet Fana

Vi er helt rundt på gulvet herhjemme.... JUHUUUUUUUUU!!!!!
I morgen modtager vi en stor kuvert fra AC med beskrivelser af alle de papirer vi skal have samlet sammen, så de kan sendes til Colombia. Så inden længe skal vi have styr på diverse attester, læge og spykolog erklæringer osv.
 
Sikke en dejlig dag det blev!!!

JUHUUUUUUUUUUUUUUUUUU!!!!!!!!!!!!!!!!

Tak til Karina for at jeg allerede i dag kan lave mit juble-indlæg :o)
Da postmanden desværrer ikke havde brev med til os i dag, blev jeg opfordret til at ringe til vores sagsbehandler. Ikke langt fra tanke til handling. 5 min. efter fik jeg den mest fantastiske besked: "Tillykke I er blevet godkendte"

Hvor er det bare helt vildt. Tænk engang - vi skal være forældre. Jeg skal være MOR!!! Godt nok en lang graviditet ;-) Det er slet ikke til at fatte at vi nu "bare" skal vente. Jeg er bare SÅ lykkelig!!!


Palle er i skole og jeg skal på job, så var nød til at ringe til ham med den gode nyhed. havde først skrevet brevet ikke var med i dag - så han blev noget overrasket!! Øv vi ikke kan fejre det sammen i aften. Champange propperne må springe i weekenden istedet for.

A-C er kontaktet og vil sende os papire så vi kan komme på listen til de private i Colombia.

Kh. En meget lykkelig kommende mor