Fuck hvor er jeg bare negativ. Jeg holder det faktisk ikke ud!! F.eks. så skulle vores adoptionsrådgiver, ifølge den feriebemandings liste de har lagt ud på AC's hjemmeside, være tilbage på kontoret i dag. Men det er hun ikke!! I min despration og håb om nyt i vores sag, sender jeg en mail for at hører om vi kan forvente svar i denne uge. Tilbage kommer der en standart mail om at hun først er tilbage torsdag. ARHHH!!! I må gerne ryste på hovedet af mig derude på den anden side af skærmen og tænke "nu er den da helt gal med hende". For et eller andet sted så ved jeg godt at der ikke er lang tid til torsdag og at de andre på kontoret giver os besked hvis der kommer nyt. Men det er bare så mega hårdt at vente på den afgørelse. Det er svært at beskrive hvad det præcist gør ved en. Men i øjeblikket afhænger vores fremtid, endnu engang, i fremmedes hænder - og det er mere end hvad hjertet og hovedet kan klare :(
I går fik vi en mail om "barn søger forældre". Det er en liste som bliver sendt til alle dem der har ønsket det. På listen er der børn, som kan være svære at placere pga. forskellige ting. F.eks. meget for tidlig fødte, blind på det ene øje, hepatitis osv.
Vi har af forskellige grunde valgt kun at få en normal godkendelse til et barn 0-36 mdr. Vi ønsker, som mange tror jeg, at vores barn er sund og rask. Et eller andet sted kan man jo overveje om det er etisk at man kan lave et sådan valg? Når man føder sine børn, kan man ikke vælge fejl/mangler/ekstra udfordringer (kald det hvad du vil) til eller fra. Men det kan vi. Vi kan vælge at udvide vores godkendelse, således at vi f.eks. ønsker at adoptere et barn med mindre hjetefejl. læbe-gane spalte eller hvad det nu måtte være. Vi har selvfølgelig snakket om dette. Men da vi ved, at vores barn altid vil have noget psykisk at "kæmpe" med, så vil vi gerne have et fysisk rask barn.
I går blev "barn søger forældre listen" så sendt rundt til alle på Colombia listerne, da der var en lille dreng fra Colombia på listen. Åh shit jeg syntes det er hårdt!! Her sidder vi og er frygtelig presset og usikre på vores fremtid om at blive forældre. Så dukker denne liste op med beskrivelsen af en lille gut og muligheden for at blive forældre lige om lidt!! Alle vores gode begrundelser for, ikke at adoptere en special needs barn er for en stund helt væk. Et split sekund overvejde vi det... men det er ikke det rigtige tidspunkt for os, at revudere vores godkendelse. Vi er simpelthen for følelsesmæssige påvirket.
Jeg syntes et eller andet sted det er lidt frækt af AC at sende denne liste rundt til alle - men samtidig håber jeg jo inderligt at en anden dansk familie end os har overskudet til at blive den lille drengs familie og det er deres match in heaven.
Når vi er på den anden side af alt dette, så må vi revudere vores ønsker og se hvad vores fremtid skal bringe....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar