Hvis nogen bemærker det lidt sene tidspunkt for denne blog-opdatering, så er det af den årsag at jeg er på arbejde. Patienterne sover og jeg keder mig! Hvad er bedre, når ekstrabladet, adoptionsverden osv. er læst tynd - at komme med en lille status opdatering om hvad der rør sig hos mig pt. Jeg trænger til at skrive alle de trælse tanker ned - min egen helt "private" terapi form ;o)
Vi håber inderligt Colombia snart giver en tilbage melding på vores sag. Det er ikke specielt sjovt at gå her i det uvisse og ikke vide om man er købt eller solgt. Det slider! Humøret bliver i den grad påvirket af det, hvis i spørg' min kære hr. mand så tror jeg ikke han syntes hans kone er speciel sjov i tiden. Gid man bare kunne tage det lige så afslappet som ham! Ikke han ikke bekymre sig - han formår bare, ikke at tage sorgerne på forskud. Det er det jeg elsker ham for - at han bevarer roen og optimismen. Så kan jeg være hende der flipper ud og lader de små detaljer blive til kæmpe problemer ;o) F.eks. når AC pluslig ændre vores udsendelses dato til i forrig uge, på trods af den er sendt til Ayudame for over en mdr. siden. Jeg ved godt, at vi ved hvornår den er sendt - men det er squ bare træls når det ikke stemmer med de oplysninger der er at finde på AC's hjemmeside. Så på trods af det er en detalje, ja så irretere det mig. Så langt ude er jeg pt. Ævvv!
Hjemme hos os har vi efterhånden indset, at 2011 nok ikke bliver året hvor vi bliver +1. Jeg ved godt, at der stadig er 6 mdr. tilbage af året og meget kan ske. Men hvis vi skal være lidt realistiske og holde det op med statestikkerne fra de sidste år, så tyder det ikke i den retning. Ayudame skal virkelig slå alle rekorder hvis det skal ske - og det skal vi vidst ikke sætte næsen op efter. Bestemt ikke med det tempo formidlingen kører i nu. Der er bare så stille - kom nu Colombia. Hep hep!!
Nu det ikke tyder på, at det bliver i år vi skal rejse til Colombia, så må jeg indrømme at tankerne om jobskifte fylder! Jeg vil bare SÅ gerne have et job jeg glæder mig til at komme afsted til - noget der fylder hverdagen som gør mig glad, istedet for det skal være en sur pligt! Shit jeg savner adrenalin-kick'et der susser gennem kroppen når der bliver meldt en dårlig patient. Jeg trænger til nye udfordringr og noget der kan få tankerne lidt væk fra dette adoptions-helvede som jeg pt syntes det er.
Jeg orker ikke folk spørger til adoption for tiden - der er bare intet spændende at berette om og jeg bliver mindet om dette vente-helvede jeg pt. syntes det er. Fortryder ikke et sekund jeg har været åben om vores adoption hele vejen, for det betyder også at der er søde mennesker der lytetr når det er det jeg har behov for. Lige pt. vil jeg bare helst glemme hvor træls det er :o(
Nå tilbage til den virkelighed. Klokkene bimler og det er tid til en lille tur rundt med lommelygten.
Godnat Danmark blev der sagt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar