... til alle dem som ikke holder ved fodgængerfelterne!!
I dag, eller stort set hele denne uge, minder mig om den ulykke jeg var ude for 6 år tilbage. Nakken smerter og på nethinden er der dobbet op meget af tiden + diverse følge symptomer. Arhhh!!!
Jeg syntes ellers jeg var blevet god til at leve livet i et tempo, hvor helbredet kan følge med - men nogen gange overhører jeg kroppens signaler og så bøder jeg for det! Så kan jeg lærer det!!!!
Men intet er ikke så skidt at det ikke er godt for noget - mit liv tog en drejning efter jeg havde lagt der et par døgn, hvor maven og benene ikke kunne bevæge sig. Jeg har lært at sætte pris på de små ting, at glæde mig over livet og leve efter, at vi aldrig ved om vi er der i morgen!
Men dage som denne hvor livet er på stand by, hvor alt fungere i snegle tempo. Ja de dage har jeg ondt af mig selv. Jeg bander det hele langt væk. Hvorfor var det lige mig der blev ramt i det fodgængerfelt, hvorfor er det mig der ikke kan tåle at feste hele weekenden og derefter arbejde fuld skrue en hel uge. Hvornår lærer jeg det??!! Piv piv.....
Ja livet er bare ikke lutter lagkage i dag - men i morgen er jeg forhåbenlig tibage og har fundet den positive mig frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar