Ja det er det!!! Uden tvivl. Fik dette spørgsmål af en kollega og svaret blev sådan lidt: "Nej det er ikke så galt - eller jo det er hårdt" Altså det jeg mener er, at vi har jo ikke ventet så længe som nogen har, så med fare for at lyde "forfærdelig" i andre adoptanteres øre så må jeg hellere uddybe lidt.
Vi ville gerne have været forældre for 3 år siden og udsigten til, hvornår det sker er stadig lange. Det er hårdt at bliver "overhalet" af vennerne der "spytter" den ene lækre baby ud efter den anden. Jeg vil også!! Altså jeg vil ikke have en lille hvid baby med rødt hår - men jeg længes efter min lille brune baby med lækkert sort hår. Kan slet ikke forestille mig det skal være anderledes.
Det er hårdt at vente allerede nu, så tør ikke forestille mig hvordan de næste mange månder/år bliver. Og vil hellere ikke forestille mig det. Bliver i nuet og tager en dag af gangen
Det er hårdt at man ikke selv kan bestemme og have kontrol over, hvornår hele ens liv skal vendes op og ned af sådan en lille størrelse. Men når det er sagt, så har vi også taget et valg herhjemme. Vi vil ikke leve hver dag i længsel og sætte vores liv på standby fordi vi venter. Vi vil nyde hinanden og to-som-heden. Nyde at vi kan gå ud at spise en helt almindelig tirsdag, gå i biografen fordi vi lige har lyst, sove længe søndag - ja alt det som skal planlægges meget mere når det tredje familie medlem(eller er det, det fjerde medlem?? Vi må jo ikke glemme dejlige Nanna-Nia) dukker op og vender op og ned på det hele.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi herhjemme i villa villa kula venter på to meget forskellige måder. Tumlingen er i mine tanker hver dag og kun i Palles når noget minder ham om det. Det er mig der har behov for at shoppe børne ting og palle der har indført "ventekalenderen" så det ikke løber helt løbsk ;-) Det er mig der laver lange navnelister og Palle der hver gang tålmodig giver sit besyv med, når et nyt fantastisk navn dukker op.
Hvor er det underligt at man kan længes efter noget, uden at vide helt præcis, hvad det kommer til at betyde for det liv man lever nu........
Ingen kommentarer:
Send en kommentar