Ved tilfældeighed stod tv'et tændt og kørte i baggrunden mens vi gjorde rent i villaen... de lidt lange øre fangede introen til sporløs på dr1 og så var interassen vagt. I aften handlede det nemlig om Carolina som er adopteret fra Colombia. Det var spændende at hører hendes historie og lidt af hendes tanker om det at være adopteret. Vi kan vel alle sætte os ind i den nysgerihed der fanges i dem som ikke kender deres biologiske forældre. Hvem ligner man af sind og udseende?? Hvorfor blev ens forældre dem i Danmark? Ja spørgsmålene gennem opvæksten må være mange...
For os som kommende adoptivforældre, må den vigtigste opgave være at give vores børn kærlighed og lade dem vide de er ønsket og elsket, Og så må det være at hjælpe dem med at finde svar på alle de spørgsmål der må dukke op - at det altid er tilladt at spørger og en del af deres historie at de er født i Colombia og måske stadig har familie der også.
I aften blev vi endnu engang mindet om den vidunderlige gave der venter på os, men samtidig også den smerte et andet menneske føler. Tårende fik frit løb da Carolina og hendes biologiske mor blev genforenet.... jeg tror det var godt for begeg parter at få svar på, at de havde det godt der, hvor de var i deres liv. Som den biologiske mor sagde, så kunne Carolinas forældre tilbyde hende et liv hun ikke kunne og hun var glad for den beslutning hun havde truffet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar