Tumlingen skal komme fra....

....børnehjemmet Ayudame i Colombia. Ayudame betyder "hjælp mig"

I fredags efter den kedelig opringning fra MC så verden meget uoverskuelig ud. Vi var simpelthen i chok herhjemme - vi havde slet ikke overvejet at det kunne ske!! Vi var overbevidste om at FANA var i fuld gang med at matche et barn til os og at sommeren/efteråret skulle bruges i Colombia. Sådan skulle det ikke være. Vores hjerte har tilhørt Colombia og FANA lige siden vi fik tibudet at komme på venteliste ti barn derfra - og det at man skal omstille sig til, at tumlingen ikke skal komme fra FANA er altså svært, og jeg tror ikke man kan forstå det medmindre man selv har stået i den situation.

Heldivis kan vores hjerter blive i Colombia. Vi er bevet tilbudt at få vores papirer sendt til børnehjemmet Auydame og det har vi takket ja til. Der er pt. 4 familier på listen og vores sag vil så blive nr. 5 på listen. Vi har endnu ikke fået afklaret 100% hvor mange nye papirer vi skal indsamle, men håber inderligt at de kan "genbruge" sagen fra FANA, så vi kun skal lave det personlige brev og ansøgningen til det specifikke børnehjem om. Lige pt. kan jeg ikke overskue at indsamle alt igen. Vi må pænt vente til efter påske med at få det afklaret - det kunen næsten ikke være dårligere timing!
Da vi i sin tid stod på puljen, snakkede vi om, at vi gerne ville på Ayudame listen. Der er en sikker og god formidling og det er skønne skønne børn der kommer derfra. Men vi tog chancen da vi blev tilbudt pladsen på FANA-listen - tja og det kan ikke betale sig at ærge sig over det, for sket er sket. Nu vil vi forsøge at se frem ad.

Man kan godt føle, at det virkelig er et stort tilbageskridt i processen, at hoppe fra pladsen som nr. 1 til nr. 5. Men faktum er jo, at vi kunen have stået på den 1 plads i flere år uden noget skete. Ayudame matcher ikke kronologisk. Forrig gang fik nr. 3 på listen barn i forslag - så hvem ved om vi stadig kan nå at komme afsted i år?! Vi ved at Aydumae priotere førstegangs familier... jo jo vi forsøger at holde fat i alt det positive ;)

Præsentation af Ayudame:

Ayudame har arbejdet med børnehjælpeprogrammer og adoption i mere end 25 år, og AC Børnehjælp har samarbejdet med institutionen stort set siden dens start. Her er plads til godt et halvt hundrede forældreløse børn. Ud over formidling af børn til adoption har Ayudame bl.a. et mødrehjem for unge og udsatte gravide kvinder.

Oplysninger om barnet, når det bringes i forslag:
En udførlig lægerapport
En udførlig socialrapport med grundige oplysninger om barnets baggrund
Test for HIV og Hepatitis B
Hvis der er et billede, er det som oftest faxet og derfor utydeligt (det originale billede modtages senere)
En dansk børnelæges vurdering af helbreds-oplysningerne på barnet


Processen
Overdragelsen af barnet vil normalt ske på den første hverdag efter ankomsten.

Næste uge kan kun blive bedre!!

Sikke en møg uge!!

Vi har altid syntes at det faktum at Colombia kræver, at manden er i job var en stress faktor, da Palle jo er i et job der er en del sæson præget. Jeg er i det offenlige og var overbevidst om, at jeg var sikkret job og det derfor var bedre hvis Colombia bare krævede en af os havde job. Men måske reglen om manden er i job pluslig ikke er så tosset...

Vi har haft prikke runde på jobbet, 4 skulle ud og jeg blev en af dem! Jeg er bitter og vred, fordi jeg slet ikke er enig i den beslutning (hey - det er der nok ingen der ville være hvis det er dem). Syntes ikke jeg er den med færrest kompetancer, men åbenbart den der bedst kan undværres i chefens øjne!! Faglige kompentancer kommer åbenbart efter organisatoriske :( Det har squ kostet en del tåre. Heldigvis har jeg jordens bedste kollegaer, som har været der 100% for mig.
Jeg er bare så glad for jobbet og er der ikke andre steder jeg hellere ville være. Piv!
Jeg er blevet tilbudt en fast stilling på mit gamle job og skal derfor tilbage til nogle gamle gode kollegaer - men det er bare svært når det ikke er det man ønsker. Men i disse sparertider skal man nok være lykkelig for et job.

Som om ugen ikke kunne blive være - men det kunne den!

I går ringede AC og fortalte at de havde modtaget en mail fra FANA, hvor der stod at de ikke så sig i stand til at matche nogen børn til Danmark!!! Vores verden braste total sammen ved den udmeldning. Vi har følt os tætte på målet og nu stpr vi i ingenmands land :( Vi er meget uforstående over for denne udmeldning, da FANA jo tilbage i december 2010 selv bad om at få en sag sendt ud. AC arbejder på at få kontakt til dem og få en nærmere forklaring af dem.
Under alle omstændigheder, så stoler vi ikke på dem og ønsker ikke at være en del af et sådan useriøst samarbejde. Vi er derfor blevet tilbudt en plads på et andet børnehjem, hvilket vi har takket ja til.
Nærmere indtroduction følger...

Ja med et var det at blive fyrret en meget lille bekymring - sådan sker der noget hele tiden i vores liv! Hvornår mon heldet vender? Det er svært at blive ved med at holde hovedet højt :(

Ugen der gik..

Intet nyt at berette på adoptionsfronten. Nu starter en ny uge - hvem ved om der er nyt i vente?! Lidt livstegn fra FANA ville være skønt!
I sidste uge blev familien som står nr. 1 på Ayudame's liste forældre efter en ventetid på ca. 14 mdr. Jeg håber nu i mit stille sind, at vores ventetid bliver korter.

I går blev vores venners lille Luna døbt. Vi havde fået den store ære at stå fadder. Åh hun er en lille guldklump!! Når man går rundt med hende på armen, ja så kommer længslen efter tumlingen væltende ind over en. Nøj hvor vil jeg gerne det snart var vores tur. Indtil da låner vi... og det er jo faktisk også meget rart de kan afleveres igen når de skal skiftes eller skriger ;o)

Smukke Luna

Familien på 4

Stoppede du sidst du kom til et fodgængerfelt???

Arbejde, arbejde og arbejde - det har været temaet for weekenden.
Jeg er sygeplejerske på en akut modtagelse. Jeg er super glad for mit arbejde. Man bliver udfordret hver eneste dag både mentalt, fysisk og psykisk. Altså jeg vil hellere være sammen med min familie og venner i weekenden, men jeg er nu også vild med at sove længe mandag og gå rundt i nattøj til kl 12. Man kan ikke få det hele!

I lørdags blev jeg mindet om, hvor heldig jeg har været! En ung mand havde fået påført et traume og var lam fra brystet og ned. Jeg blev overrakset over hvor meget det faktisk påvirkede mig. Da meldningen kom samlede der sig en knude i min mave og jeg fik kuldegysniner. Flashback!! Tankerne fløj tilbage til den 16. juni 2004. Der var det mig der lagde der midt på vejen og ikke kunne rejse mig op. Mig der blev ved med at sige til den kære falck mand at jeg ikke kunne mærke mine ben og om han troede jeg kom til at gå igen? Så mange tanker fløj igennem mit lille hovede. På et splitsekund ændrede mit liv sig for altid.
En tur i scanneren viste, at jeg havde brækket nakken 3 steder! Ingen kunne sige om følesansen ville komme igen, kun tiden ville vise. Babu babu blev jeg overflyttet til specialisterne i Århus med politi eskort.
Det kan ikke beskrives med ord hvor heldig jeg har været. Efter halvandet døgn kunne jeg vippe med tærene og langsomt kom følesansen tilbage i kroppen. Mon ik kan forestille jer hvor fantastisk det pluslig er at vippe med storetåen?!!!
Da jeg kørte hjem lørdag aften trillede tårene ned af mine kinder. Jeg blev så taknemlig for mit liv. Den oplevelse for mange år siden sider dybt plantet i mig. Jeg bliver hver dag mindet om ulykken i form af føleforstyrrelser og har lært at leve med de udfordringer livet byder på med de men ulykken har ført med.
Det er jo vand ved siden af et liv i kørestol. Et liv i kørestol ville have været = ingen børn for mit vedkommen. Pluslig blev den ventetid vi i øjeblikket befinder os i sat i perspektiv. Jeg minder mig selv om, at livet er en gave på lånt tid - ingen ved hvornår det er slut.
Vi venter på noget helt fantastisk og vi længes efter at blive 3... men følesen af at livet er sat på stand by mens vi venter er skubbet langt væk. Livet skal leves!

Inden længe hopper jeg af nattøjet og i løbeskoene - bare fordi jeg kan!!

prik prik prik

Vi har længe snakket om at vi skulle vaccineres, det er bare som om jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at få det gjort. Men i dag skulle det være!
Jeg har i dag været til læge, for at fremskaffe et nyt vaccinationskort da mit gamle er pist forsvundet. Planen var jo, at drikke kaffe på jobbet og få en kollega til at prikke, men den søde dokteren fik sygeplejersken til at vaccinerer mig helt gratis i dag (altså jeg betaler selvfølgelig for vaccinerne). Så nu er den del klaret. Altså jeg skal lige prikkes igen om 1 + 6 mdr. Men så er jeg også dækket ind i 10 år for hepatitis A+B, gul feber og stivkrampe. Så mangler vi bare den kære Hr. mand.

Så nu er der sat flugeben ud for endnu et vente-projekt. Vi kan snart ikke blive mere klar sådan rent praktisk. Hepper på FANA!!!! vinke vinke vinke!!!!!

Bedstefar ♥

I nat mistede jeg min højt elskede bedstefar. Han har det sidste halve år besøgt sygehuset alt for meget og de 91 år havde sat sine tydlige spor. Men ingen kunne tage fra ham at han til det sidste var 100% med på alt hvad der skete omkring ham.
Vi ved vi alle skal herfra på et tidspunkt og når man har haft så mange gode år som min bedste, ja så er det helt okay at sige farvel. Men derfor gør det stadig ondt og savnet bliver stort.
Jeg er lykkelig for at han nåede at opleve vores bryllup, så vi kunne dele den store dag med ham. Jeg er ked af vores barn ikke kommer til at opleve sin oldefar - jeg ville have elsket at glæde ham med nyheden om, at han havde fået endnu et oldebarn. Men sådan skulle det ikke være.

Farvel bedste - du vil blive savnet ♥

Bedstefar mellem min farmor og moster



Kan man holde for meget fri?

Min umidlbare tanker er nej!
Jeg har haft afspaseringstimer der skulle bruges, hvilket har gjort jeg har afspaseret både mandag og tirsdag i denne uge. Skønt! Jeg har ikke haft nogen planer, så det har været ren og skær "mig selv tid". Skønt! Men men der er altså også en bagside - der er alt for meget tid til at drømme om fremtiden. Jeg tror faktisk ikke det er sundt for mig. Jeg kan mærke min krop er på overarbejde. Det ene øjeblik basker sommerfuglene i maven og jeg forestiller mig at vi inden sommer lander i Colombia og biver mor, far og barn. Det næste øjeblik bliver jeg bange for at være for positiv - måske det ikke engang er i år vi bliver forældre, måske er barnet uden for vores godkendelse og hvad gør vi så? Braser drømmene så eller kan vi omstille os til nye drømme? De sidste tre nætter har været en blandning af drømme og marridt. Fra jeg lukker mine øjne til jeg sover går der uendelig lang tid. Jeg forsøger at tænke på ingenting eller i det mindste bare alt mulig andet end Colombia. Men det lykkes bare ikke rigtig. Måske det slet ikke er så dumt jeg skal i nattevagt i nat, nu søvnen ikke rigtig vil indfinde sig i de mørke timer.
Tænk hvor mange tanker to små sætninger i en mail kan udforme at teorier. Alt bliver analyseret! Mon det at de vil have notat på at et negroid barn er okay for os betyder, at vi får et sort barn? Mon det at de har læst vores sag betyder at de allerede har et bestemt barn i tankerne til os? Er barnet født eller er det i bio. mors mave? Mon det overhovedet er "lavet"? Hvornår mon barnet er født eller fødes? Hvor gammel er barnet? Hvilket køn er det? Hvordan mon bio. mor har det?
Det er ikke den første gang jeg har ´haft det sådan her. Heldigvis ved jeg, at der falder ro på igen... lige indtil næste gang vi hører nyt ;o)