Min umidlbare tanker er nej!
Jeg har haft afspaseringstimer der skulle bruges, hvilket har gjort jeg har afspaseret både mandag og tirsdag i denne uge. Skønt! Jeg har ikke haft nogen planer, så det har været ren og skær "mig selv tid". Skønt! Men men der er altså også en bagside - der er alt for meget tid til at drømme om fremtiden. Jeg tror faktisk ikke det er sundt for mig. Jeg kan mærke min krop er på overarbejde. Det ene øjeblik basker sommerfuglene i maven og jeg forestiller mig at vi inden sommer lander i Colombia og biver mor, far og barn. Det næste øjeblik bliver jeg bange for at være for positiv - måske det ikke engang er i år vi bliver forældre, måske er barnet uden for vores godkendelse og hvad gør vi så? Braser drømmene så eller kan vi omstille os til nye drømme? De sidste tre nætter har været en blandning af drømme og marridt. Fra jeg lukker mine øjne til jeg sover går der uendelig lang tid. Jeg forsøger at tænke på ingenting eller i det mindste bare alt mulig andet end Colombia. Men det lykkes bare ikke rigtig. Måske det slet ikke er så dumt jeg skal i nattevagt i nat, nu søvnen ikke rigtig vil indfinde sig i de mørke timer.
Tænk hvor mange tanker to små sætninger i en mail kan udforme at teorier. Alt bliver analyseret! Mon det at de vil have notat på at et negroid barn er okay for os betyder, at vi får et sort barn? Mon det at de har læst vores sag betyder at de allerede har et bestemt barn i tankerne til os? Er barnet født eller er det i bio. mors mave? Mon det overhovedet er "lavet"? Hvornår mon barnet er født eller fødes? Hvor gammel er barnet? Hvilket køn er det? Hvordan mon bio. mor har det?
Det er ikke den første gang jeg har ´haft det sådan her. Heldigvis ved jeg, at der falder ro på igen... lige indtil næste gang vi hører nyt ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar