Vi har fået et journal nummer..

... nu mangler vi bare godkenelsen.
Da sagsbehandleren var kørt i mandags, printede jeg tilmeldningen til a-c ud. Og indbetalte de 5200 kr. I onsdags modtog vi så et brev fra dem med vores registring hos dem og vores journal nummer!!
A-C børnehjælp er den danske organisation der formidler adoptionen. Der er to organisationer i Danmark (A-C børnehjælp i Århus og Danadopt i København). Det er obligatorisk at tilmelde sig en af de to organisationer. Det er dem der formidler kontakten til udlandet og herved sikre alt går efter reglerne.

Vi venter i spænding herhjemem på vores sagd ender på samråd. Såmrådet består af en jurist, en psykolog og en sagsbehandler (ikke hende vi har haft samtaler med). Ud fra den socialrapport som vores sagsbehandler skriver om os, skal de vurdere om vi er egnet til at blive godkendte. Det krydser vi fingre for de syntes!!!

Ferien herhjemme er ved at være slut. På mandag starter Palle på job. En uge og så skal han på sidste skoleophold... svendeprøven er lige om hjørnet. Der er nu ingen tvivl om (fra min side) at han kommer til at være i top 10 i hans klasse. Han valgte den rigtige uddannelse - han er nemlig rigtig god til det han laver! Der er vidst en vis stolthed at sporer... men jeg er virkelig også stolt ar ham!!!

For mit vedkommende så kalder skadestuen først på torsdag. Så det betyder jeg starter arbejdsugen med lidt fridage. Ja indimellem er det okay at være sygeplejerske med skæve arbejdstider ;o)

Nu er det bare at vente...

Så er sidste fase 3 samtale overstået.
I dag handlede det om os. Vores barndom, baggrund og fremtid. Det var en god samtale med en masse reflektioner over vores liv - hvorfor vi er som vi er.
Vores sagsbehandler sluttede af med at sige, at hun ville indstille os til en godkendelse. Eneste lille bekymring, er Palles barndom (som jeg ikke vil komme i detaljer med her). I væreste tilfælde kunne samrådet bede om en psykolog erklæring, men hun troede nu ikke det blev nødvendig. Hun syntes han var en velfungerende ung mand, som er god til at reflektere og bearbejde livets udfordringer. Og sammen er vi jo et stærkt team!

Så nu krydser vi alt hvad vi har lært. Om 2-3 uger kender vi vores dom!

I mellemtiden skal vi have printet tilmeldningen til a-c, så alt er klart og vi forhåbenlig snart kan komme på venteliste.

Hvor er det mærkeligt, at vi ikke kan gøre mere nu. Nu skal vi forhåbenlig "bare" vente på netop vores barn bliver matchet til os :o)

Huset skinner og haven er trimmet..

Vi er top klar til vores sagsbehandler kommer i morgen tidlig.
Hun er velkommen til at kører fingeren over alt - der er ikke et fung at finde her ;-) Men tvivler nu på, at hun er intresseret i om vi har tøret støv af. Men alligevel vil man gerne her er pænt og rent.

Vores villa er en gamle ungdomsbolig. som førhen bestod af 6 lejligheder. Alt var væltet da vi overto huset. Vi købte 4 ydervægge og et rødt tag for 1,5 år siden. Indvendig er det totalrenoveret - vi er super glade for resultatet. I år skulle det så have haft den store tur udvendig. Men det er dyrt at være i behandling og igen at have et ønske om at adoptere. Det har betydet, at renovering er sat på standby. Pyt - ønsket om et barn er meget størrer end ønsket om hvide vandskurret vægge og sort tegltag. Men det betyder også, at man vireklig bliver overrakset når man træder indenfor, da man har en helt anden forstilling når man ser huset udefra. Haha. Har dog frisket op med blomster i krukker og nyklippet græs - ja lidt har også ret.

Vi ser frem med spændning til morgendagens besøg.
Opdate følger....

Første fase 3 samtale...

... er nu et overstået kapitel.
Ikke for at rose mig selv, men jeg er faktisk super god til at gå til eksamen. Jeg har altid formået at beholde roen og holde nervøsiteten for døren. Men i går havde jeg simpelthen ondt i maven. Vi anede jo ikke hvad vi skulle forvente og kunne ikke forberede os på samtalen. Hvilken eksamen er det lige man går til uden at have forberedt sig??? Nej vel... det er faktisk slet ikke rart ikke at være forberedt.

Nå men vi læste vores levnedsbeskrivelser og drog så mod Ringkøbing.
Her blev vi mødt at en smilende sagsbehandler , som undskydte den lange ventetid på samtalen... og så fik jeg også sagt "undskyld" for min utålmodighed. Men det var selvfølgelig ikke første gang hun oplevede det ;o)

Hun lagde ud med at sige vi havde sendt nogle fine beskrivelser, hvilket gjorde hendes job meget lettere. Dejligt! Samtalen omhandlede meget vores indtryk af fase 2 kurset og forestillinger/forventninger om barnet. Det var meget afslappende og slet ikke som jeg havde forestillet mig - og i må ikke lige spørger hvorfor den samtale i mit hovede var blevet til en meget ubehagelig oplevelse?? Det var det bestemt ikke i virkeligheden!
Sagsbehandeleren sagde konstant HVIS i bliver godkendt.. åh, jeg lagde selvfølgelig mærke til det hver gang. Hvorfor er det man har tildens til at fokusere på det negative frem for det positive?

I adoptions sammenhæng er Palle og jeg jo nogle unge mennesker med vores henholdvis 30 og 27 år, hvilket også blev påpeget et par gange i samtalen. Sagsbehandleren syntes heldigvis vi virkede meget velovervejet og var langt i vores tankeproces. Det fik vi også at vide til fase 1 samtalen. Så er det jeg tænker: Hvor mange er det lige der hen over natten beslutter at de vil adoptere?? Nej vel! Man beslutter jo ikke sådan noget uden at have det tænkt grundigt igennem.
På fase 2 kurset bliver den tankeproces jo også hjulpet på vej og man reflektere over den store udfording og drøm der er forude.

Nå men alt i alt var det en god oplevelse og vi gik der fra med en god fornemelse i maven.
Nu ser vi frem til besøg på mandag. Her skal vi snakke om os selv 2-3 timers samtale om os. Hmm... det bliver... ja hvad er det rigtige ord?? Udfordrende!!

Det er nu også 100% sikkert at vores valg af land bliver Colombia. Palle har nemlig fåret lov til at blive ved sin mester efter endt uddannelse. Sådan!! Juhuuu!!!!!

Dagen før dagen

I morgen drager vi fra morgenstunden mod Ringkøbing. Er MEGET spændt på vores første fase 3 samtale. Altså jeg er da ikke i tvivl om, at vi bliver godkendte - men måske det er "farligt" at være så sikker i sin sag? Og vi er da noget spændte på, hvad vores sagsbehandler kan finde på at spørger om??!!

Jeg fik vidst også sendt en lidt utålmodig mail inden ferien - fik i hvert fald en lidt "stram" besked tilbage. Hmm.... lad os håbe hun kan bære over med min utålmodighed. Men det er nok ikke første gang hun prøver det.

Det kribler for at komme på den venteliste. Vi ser kun ventetiden stiger og stiger. Øv!
Vi kan jo håbe vores sagsbehandler hurtigt kan lave vores report så vi kan komme på samråd og få vores dom. Gad vide hvornår vi kan forvente at få den??

Weekenden står i rengøringens tegn. Mandag morgen kl. 9 skal huset nemlig "godkendes" af sagsbehandleren.
Hvad servere man lige for hende?? Overvejer at lave en skål med frisk frugt... det er jo trods alt formiddag. Hjemmebag ville være at stramme den, jeg bager jo nærmest aldrig. Men kan det give gode point så skulle man måske overveje det?? ;-) Men måske det kan smages jeg ikke gør det så tit - haha
Bom bom... måske bare kaffe, vand og frugt. Nu må vi se.
I må vente i spændning på at få svaret :o)

I dag skal jeg øve mig i at passe barn. Venindens datter har fået vaccination i formiddags og i eftermiddag og aften skal hun være hos os fordi de unge forældre skal arbejde og passe fodboldkarrieren. Jeg har forlangt panodil i pusletasken. Men lad os håbe smukke Karla ikke reagere så volsomt på sådan et lille prik. Hyggeligt bliver det helt sikkert at have hende på besøg.

Jeg vender stærk tilbage med opdatering på samtale og børnepassing.'
So long

Tanker omkring, når man ikke skal bære barnet under hjertet men i hjertet

Tankerne flyver rundt i mit lille hovede i tiden. Vi er meget tæt på fase 3 samtalerne, hvor vi skal "overbevise" vores sagsbehandler om at vi bliver perfekte adoptivforældre - og vi er klar til at give et barn fra det store udland en tryg og kærlig familie. Og jeg har tænkt meget over den sorg vi har haft/har over ikke at kunne bliver forældre af den naturlige vej....
Det var hårdt at sige farvel til drømmen om en graviditet og en nyfødt baby, men det har ikke været svært at sige farvel til ikke at skulle være biologisk mor. I min verden er man ikke mor eller far, fordi man har leveret et æg eller en sædcelle - man er mor og far når man har en ubetinget kærlighed til barnet, når man er den der trøster og den der glæder.
Det har tager tid og tåre da drømmen bristede. Den sværeste beslutning til dato var at sige stop til alle behandlingerne - men ingen tvivl om, at det også er den bedste beslutning vi nogensinde har taget. Min krop er mig evig taknemlig for ikke at blive proppet med hormoner og mit hovede er igang med at bearbejde sorgen på en mere kontrolleret måde end tidligere.

Heldigvis kan drømmene ændres. Før så jeg barnevogne og gravide maver over alt. Nu ser jeg små lækre brune børn over alt :-) Og nøj hvor jeg glæder mig til at hører barne-trip på vores gulve.
Når vi står på den venteliste er det jo for os = at jeg er gravid. Det er bare en lidt anderledes måde. Vi ved ikke hvor længe ventetiden er, hvad farve barnet har når det kommer, hvor gammel barnet er.... og dem der kender mig godt ved, at det er noget at det der er svært. Jeg hader ikke at have kontrol. Men jeg øver mig hver dag i, at være tålmodig og pænt at vente. Og lad os bare sige, at nogen dage går det bedre end andre.... ;-)

Jeg ved jeg aldrig kommer til at bære vores barn under hjertet, men jeg bære vores barn i hjertet - og det er jo faktisk ret fantastisk!!

De små i huset..

Intet nyt på adoptions fronten. Vi venter.... men første samtale nærmere sig. Spændende!!

Jeg syntes lige jeg vil dele et par billeder med jer af Nanna's hvalpe. Hvalpene er i dag 4 uger - og allerede om 4 uger rejser de hjemmefra. Sjovt med den tid... for 4 uger er meget snart når vi snakker om hvalpene , men snakker vi om adoption... ja så er 4 uger lang tid!

Lidt billeder af to lækre og frække tøser

Og da også et par billede af vores smukke pige Nanna (mor til hvalpene)