Første fase 3 samtale...

... er nu et overstået kapitel.
Ikke for at rose mig selv, men jeg er faktisk super god til at gå til eksamen. Jeg har altid formået at beholde roen og holde nervøsiteten for døren. Men i går havde jeg simpelthen ondt i maven. Vi anede jo ikke hvad vi skulle forvente og kunne ikke forberede os på samtalen. Hvilken eksamen er det lige man går til uden at have forberedt sig??? Nej vel... det er faktisk slet ikke rart ikke at være forberedt.

Nå men vi læste vores levnedsbeskrivelser og drog så mod Ringkøbing.
Her blev vi mødt at en smilende sagsbehandler , som undskydte den lange ventetid på samtalen... og så fik jeg også sagt "undskyld" for min utålmodighed. Men det var selvfølgelig ikke første gang hun oplevede det ;o)

Hun lagde ud med at sige vi havde sendt nogle fine beskrivelser, hvilket gjorde hendes job meget lettere. Dejligt! Samtalen omhandlede meget vores indtryk af fase 2 kurset og forestillinger/forventninger om barnet. Det var meget afslappende og slet ikke som jeg havde forestillet mig - og i må ikke lige spørger hvorfor den samtale i mit hovede var blevet til en meget ubehagelig oplevelse?? Det var det bestemt ikke i virkeligheden!
Sagsbehandeleren sagde konstant HVIS i bliver godkendt.. åh, jeg lagde selvfølgelig mærke til det hver gang. Hvorfor er det man har tildens til at fokusere på det negative frem for det positive?

I adoptions sammenhæng er Palle og jeg jo nogle unge mennesker med vores henholdvis 30 og 27 år, hvilket også blev påpeget et par gange i samtalen. Sagsbehandleren syntes heldigvis vi virkede meget velovervejet og var langt i vores tankeproces. Det fik vi også at vide til fase 1 samtalen. Så er det jeg tænker: Hvor mange er det lige der hen over natten beslutter at de vil adoptere?? Nej vel! Man beslutter jo ikke sådan noget uden at have det tænkt grundigt igennem.
På fase 2 kurset bliver den tankeproces jo også hjulpet på vej og man reflektere over den store udfording og drøm der er forude.

Nå men alt i alt var det en god oplevelse og vi gik der fra med en god fornemelse i maven.
Nu ser vi frem til besøg på mandag. Her skal vi snakke om os selv 2-3 timers samtale om os. Hmm... det bliver... ja hvad er det rigtige ord?? Udfordrende!!

Det er nu også 100% sikkert at vores valg af land bliver Colombia. Palle har nemlig fåret lov til at blive ved sin mester efter endt uddannelse. Sådan!! Juhuuu!!!!!