Skuffet...

... må være det der beskriver mine føleser bedst lige nu.

Da vi var til landevalgs samtale fik vi at vide, at der på det tidspunkt pt. ikke stod nogen på ventlisten til brnehjemmet Casita de Nicolas. Det ville betyde at var "pladsen" ledig når vi fik vores godkendelse, kunne vi "hoppe" direkte ind på listen og dermed forkorte ventetiden på ønskebarnet betydeligt.

Til de af jer, som ikke kender til "arbejdsgangen", er det sådan at vælger man at adoptere fra de private i Colombia er der 6 børnehjem. Hver af de seks børnehjem har krav til de kommende forældre. For 3 af børnehjemmene er der et krav om 3 års ægteskab (som vi på nuværende tidspunkt ikke opfylder) De sidste 3 børnehjem har ikke krav om dettte. Derudover er der nogle af dem der har krav om max. alder, børn i forvejen osv. For alle 6 børnehjem er det gældende at de ha ret antal "max" sager (ventede adoptiv par) de vil have tilsendt. Når alle pladserne er fyldt op kommer man på en puljeventeliste indtil der er plads på den "rigtige" venteliste på et af de 6 børnehjem.

Idag blev nysgerriheden for stor. Den godkendelse føltes så tæt på og tankerne omkring det nu kunne lade sig gøre at hoppe dirkete på Casita de Nicolas's venteliste blev for meget. Jeg ringede til a-c børnhjælp og snakkede med Pia (hende der tager sig af formidlingen til Colombia). Hun kunne oplyse at der var en familie på venteliste til Casita de Nicolas og endnu en havde fået buddet. De vil max have 2 sager tilsendt i øjeblikket, så det betyder at vælger parret at sige ja tak til pladsen (og hvorfor skulle de ikke det?) så skal vi på puljeventeliste. Det vil sige at ventetiden er 2,5 - 3 år formentlig for vores vedkommende, inden vi kan forsøge vores familie med en lækker lille guldklump.

Jeg begyndte at tude da jeg havde lagt røret på. Jeg har nok i mit lille hovede gået og tænkt at vi var så heldige at det kom til at gå forholdsvis stærkt for os. Havde håbet at vi måske allerede næste år kunne blive en familie på 3. Jeg blev bare så skuffet!!! Og vi er ikke engang godkendt endnu... hvordan kan jeg så gå at drømme om sådan noget??? Dumt!!! Men jeg er nu engang ikke klogere ;o)

Nu forsøger jeg at slappe lidt af og satser på at få en godkendelse i hus først. Og så må vi jo nok væbne os med tålmodigheden. Spændende hvordan det hele ser ud når vi ender på den (pulje)venteliste