Vi har i påsken udfyldt ansøgningsskemaet til Ayudame + lavet et personligt brev til dem. Dette er nu på AC. Vi afventer at Marie-Cecilie hører fra Helena (kontakt person i Colombia) for at finde ud af, om alle de papirer vi har indsamlet og sendt til FANA kan genbruges på Ayudame. Vi krydser finger for det!! Pt. er der ingen af os der kan overskue at indsamle alt igen - og processen vil også blive forlænget med flere længder hvis det er tilfældet. Så vi håber håber håber at det kan genbruges!!
På torsdag har vi en aftale med Marie-Cecilie på AC. Hun har i forbindelse med hendes rejse til Colombia i Januar taget billeder fra Ayudame som hun gerne vil vise os. Og så kan vi få en lille snak om børnehjemmet Ayudame og AC's forventninger til formidlingen. Det glæder vi os til.
På trods af denne turbulente tid i vores adoptionsproces, så har vi fundet tid og lyst til at købe lidt til tumlingens ventekalender:
Vi har jo arvet den fineste sorte odder barnevogn med alt havd der hører til - dog var der ikke et insektnet, så det har vi købt:
Og nu kan tumlingen også blive ren og smækker - diverse produkter fra matas er indkøbt:
Nu er der ikke andet for, end at vente på at MC ringer med besked fra Helena.... vente vente endnu engang
Ingen kommentarer:
Send en kommentar