Møde på AC

Gårdagens møde på AC var en god oplevelse.
Det var rigtig dejligt, at få sat ansigt på Marie-Cecilie, som formidler vores sag. Vi fik et rigtig godt indtryk af hende. Man kan mærke at hun virkelig brænder for at sikre, at børnen i Colombia har de bedst tænkelig vilkår frem til adoptionen. Det betyder utroligt meget for os, og så er hun med et tilgivet for at have lavet et par fejl frem til nu :o)

Programmet i går indeholdte en masse billeder fra næsten alle børnehjemmene fra de private instutioner. Sikke nogle billeder. Vores hjerter smeltede af alle de skønne børn og sommerfuglene i maven basker stadig!!
MC fortalte at det er gennerelt for alle børnehjemmene, at de har en meget høj standart. Alle børnehjem har ansat psykolger, sygeplejersker, socialrådgiver + plejere. Desværrer er det gældende, at der er for få hænder. Så børnene får ikke den voksenkontakt de har brug for. Sådan er livet som et institutionsbarn desværer i hele verden. I Colombia er de bevidste om, at beskæftige og udvikle børnene. De har farverige udsmykninger på væggene, legetøj, legeplads på grønne områder og bibliotekker. Og tingene bliver brugt, hvor det i modsætning af andre lande kun er til pynt!
Vi blev bekræftiget endnu engag om i går, at vi har valgt det rigtige fødeland til vores barn.

Under Cecilie's rejse havde hun besøgt alle børnehjem pånær FANA, så desværrer ingen billeder derfra (men vi har set billeder fra andre). Det var meget taktisk af AC at de ikke skulle besøge FANA. Heldigvis havde rygtet om Danmarks besøg nået til lederen af FANA. Ifølge Cecile stoppede formidlingen fra FANA dengang tilbage i 2008 pga. USA donerede mange penge dertil og de adoptere en del ældre børn. Det har gjort at de er blevet "belønnet" med mange børn. Denne tildens har Danmark ikke efterfulgt, da AC gør meget ud af, at det ikke på nogen måde skal misforståes "at vi køber vores børn". Heldigvis har det imponeret FANA's leder, at vi i Danmark som adoptanter er godt rustet til at give et barn en god familie og sikre deres fremtid på bedste vis. Det har betydet at de selv bad om at få en sag ud - vores sag. I går fik vi så at vide, at endnu en sag er under klargøring. En eneadoptant som skal adoptere et størrer barn. Sikke en nyhed - når institutionerne siger ja tak til flere sager, så kan det kun betyde at de forventer at kunne formidle de børn. Nøj der steg spændningen lige!!

Cecile må ikke/kan ikke sige noget om hvor mange børn der forventes at komme i 2011. Tænk at love os ventende at det bliver i 2011 og det så ikke gør. Man har som ventende adoptant ikke så meget tålmodighed og er hele tiden på overarbejde - tolerance og fejl bliver det slået hårdt ned på... Helvede ville bryde løs hvis der blev "lovet" noget og ikke ovrholdt! Så vi forsøger at have forståelse for, at vi intet kan få at vide. Hun sagde dog i går, at hun håbede vi kunne se, at der var kommer flere familier på de enkelte børnehjems ventelister og det var der selvfølgelig en grund til. Så mellem linierne sagde hun jo, at formidlingen i 2011 forventes at komme til at gå godt!

Fødselsdags menuen i går var ikke at råbe hurra på, sandwich og pomfritter, men jeg ville ikke have undværet det møde for noget. Det gav et indblik i vores barns hverdag indtil vi henter det og vi fik lov at møde andre ventende. Dejligt!!