mandag den 30. august 2010

Se hvad der vokser i mit ♥

Når man bliveer gravid er der er beviser på det iform af en positive graviditetstest, hcg blodprøve og en mave der vokser i omfang. Man har en terminsdato at se frem til og planlægge til. Det er tilladt at gå shop-amok i diverse baby butikker og falde i svimme over lyserødt/blåt babytøj.

Når man venter barn fra Colombia er der ingen synlige tegn på kroppen, ingen positiv test og ingen scanningsbilleder der kan dokumentere at der vokser liv inden i maven.... for det gør der jo ikke. Men i ♥ vokser håb, drømme, glæde og kærlighed til den kommende lille guldklump.
Dette billede er tyvstjålet fra en anden adoptant - men syntes jeg vil dele det med jer. Vores helt eget scaningsbillede:

Nogen vil grine af mig når jeg fortæller, at jeg har været i babysam og fejre godkendelsen med en lille ting. For hvad køber man når man ikke kender kønnet og aldren?? Og nogen vil tænke at det er vandvittigt at købe børneting, som først skal bruges langt ude i fremtiden. Men jeg er ligeglad! For jeg venter barn og på trods af, at jeg ikke har hormoner farrende rundt i kroppen, så er jeg ikke til at styrrer alligevel ;o)

Så i fredags troppede jeg op i babysam for at handle - og da jeg gik der fra var det som om det var meget mere virkeligt at vi skulle være forældre.
Jeg går til kassen og damen spørger: "Er det til en gave?" Jeg svarer: "Nej det er til mig selv"
Det var så vildt!!!! Og det skal helt sikker prøves igen............................. og igen ;o)

Og i skal da se hvad jeg købte :-)

Barnets bog

fredag den 27. august 2010

Vi venter på dig!

Dagen efter den fantasiske dag med den dejligste besked.

Da jeg kom hjem fra job kl. 23.30 stod Palle klar med champange. Så sad vi der ved vores spisebord og drak dejlig champange og snakkede om hvilken lille tumling der mon skulle være vores ønskebarn. Den bedste aften længe!!

Tusind tak for alle de skønne hilsner vi har fået her, på facebook, på zonen, pr. telefon og sms. Det er overvældende og virkelig dejligt at så mange glæder sig på vores vegne.

Igår bragte en masse tanker med sig.
Det er uvirkeligt, hårdt og meget meget skønt at tænke på at derover langt væk, er der på et tidspunkt (måske allerede nu?!) en Colombiansk pige som bære vores barn i sin mave, måske uviden om at hun ikke selv kan beholde barnet - måske allerede med en viden om at det barn i hendes mave ikke skal vokse op hos hende. Tænk at hendes sørgelig skæbne skal være vores lykke. Det gør på en gang ondt at tænke de tanker og samttidig gør det os lykkelige at tænke på, at vi kan give det barn en familie og et hjem fyldt med kærlighed. Ingen tvivl om at det barn er ønsket mere end noget andet!

Dette bringer tåre i mine øjne når jeg læser det:
To kvinder
Engang var der to kvinder, som ikke kendte hinanden
En har du aldrig kendt
Den anden kalder du mor

Ud af to forskellige liv skabtes du som én, vidunderlig person:
Den ene gav dig livet
Den anden lærer dig at leve det

Den ene gav dig behov for kærlighed
Den anden er der til at give dig den

Den ene gav dig nationalitet
Den anden gav dig et navn

Den ene gav dig medfødt talent
Den anden viser dig hvordan du udnytter det

Den ene gav dig følelser
Den anden dæmper din angst og trøster dig

Den ene så dit første blik til verden
Den anden tørrer dine tårer og tæller dine smil

Den ene søgte at give dig et hjem men kunne ikke
Den anden bad til Gud om et barn og blev bønhørt

Du spørger:
“Arv eller miljø, hvad præger mig mest?”
Svaret er:
“Ingen af delene, men to forskellige slags kærlighed”

af Audrie LaVigne


Bamse venter på vores barn og minder os om hver dag at vi skal være forældre til lige netop dig!

torsdag den 26. august 2010

JUHUUUUUUUUUUUUUUUUUU!!!!!!!!!!!!!!!!

Tak til Karina for at jeg allerede i dag kan lave mit juble-indlæg :o)
Da postmanden desværrer ikke havde brev med til os i dag, blev jeg opfordret til at ringe til vores sagsbehandler. Ikke langt fra tanke til handling. 5 min. efter fik jeg den mest fantastiske besked: "Tillykke I er blevet godkendte"

Hvor er det bare helt vildt. Tænk engang - vi skal være forældre. Jeg skal være MOR!!! Godt nok en lang graviditet ;-) Det er slet ikke til at fatte at vi nu "bare" skal vente. Jeg er bare SÅ lykkelig!!!


Palle er i skole og jeg skal på job, så var nød til at ringe til ham med den gode nyhed. havde først skrevet brevet ikke var med i dag - så han blev noget overrasket!! Øv vi ikke kan fejre det sammen i aften. Champange propperne må springe i weekenden istedet for.

A-C er kontaktet og vil sende os papire så vi kan komme på listen til de private i Colombia.

Kh. En meget lykkelig kommende mor

Ingen post i dag

I går var vores sag på samråd og i dag har jeg tålmodigt ventet på postmanden.
Desværrer havde han ikke brev med til os. Men det var måske også en anelse for optimistisk at tro på, at statsforvaltnigen er så hurtige ;-)

Vi håber spændningen bliver udløst i morgen.

Jeg håber (selvom det jo er forkert at håbe på, men min stilling) at vi får en travl vagt på skadestuen i aften - tiden må gerne løbe, så tankerne kan blive fyldt med andet end ventekuller.

Hvalpene er rejst og der er meget meget stille herhjemme. Nanna nyder freden og de lange gåture vi nu kan komme afsted på.

I søndags tog jeg en stor beslutning. De næste 14 dage skal min krop afruses. Og så må jeg lige pragle lidt. Jeg er nu på 4 dagen uden sukker. Har taget en kold tyrker!! Det kræver lidt omtanke, for hvad man putter i munden. Og hvor vildt det end lyder kan jeg allerede mærke min krop reagere positivt på det.... og forhåbenlig kommer det også til at betyde at tøjet strammer lidt mindre. Nu skal de ekstra kilo fra hormoner og trøstespisningen væk. Endelig har jeg overskudet til at tænke på mig selv igen.

Nu vil jeg tage regntøjet på, kalde Nanna og gå en god lang tur i den friske luft.

tirsdag den 24. august 2010

Hvalpene rejser

Så blev de to krutugler 8 uger.
"Stribe" aka Chloe fik i søndags nyt hjem Og på torsdag rejser Luna til Odense.
Der bliver stille i det lille hjem.
Lidt fotos af de to ballademager:


fredag den 20. august 2010

1 uge...

Om 1 uge kender vi dommen over vores fremtid.
Desværrer var vi ikke så heldige at de har taget vores sag med på samråd allerede i onsdags - postkassen var tom i dag. Palle var skuffet da han ringede til mig på job - vi havde jo håbet. Men vi klarer jo nok lige den uge mere - vi er jo efterhånden i træning. 6 mdr. har det taget os at nå igennem godkendelses systemet til adoption.
Weeekenden er fyldt op med fødselsdagsfester og den kommende uge med arbejde. Så forsøger at fylde ventetiden ud. Alligevel er jeg temmelig sikker på, at jeg bliver umulig og mine tanker bliver sværer at holde styr på.

A-C har opdateret deres hjemmeside. Og et heldigt par er blevet forældre. Stort Tillykke!! På puljeventelisten står der 4 i øjeblikket. Og nu da et par har "frigivet" en plads på et af børnehjemmenes ventelister står det jo kun 3 på puljen. Så vi satser på at komme på som nr. 4. Og det er faktisk ret vildt, da puljeventelisten er meget kortere end normalt. Man kan jo håbe det forkortere vores ventetid. Ja ja kom ikke her og sog jeg ikke forsøger at være optimist!!

God weekend til jer alle derude på den anden side af skærmen!!

mandag den 16. august 2010

Skuffet...

... må være det der beskriver mine føleser bedst lige nu.

Da vi var til landevalgs samtale fik vi at vide, at der på det tidspunkt pt. ikke stod nogen på ventlisten til brnehjemmet Casita de Nicolas. Det ville betyde at var "pladsen" ledig når vi fik vores godkendelse, kunne vi "hoppe" direkte ind på listen og dermed forkorte ventetiden på ønskebarnet betydeligt.

Til de af jer, som ikke kender til "arbejdsgangen", er det sådan at vælger man at adoptere fra de private i Colombia er der 6 børnehjem. Hver af de seks børnehjem har krav til de kommende forældre. For 3 af børnehjemmene er der et krav om 3 års ægteskab (som vi på nuværende tidspunkt ikke opfylder) De sidste 3 børnehjem har ikke krav om dettte. Derudover er der nogle af dem der har krav om max. alder, børn i forvejen osv. For alle 6 børnehjem er det gældende at de ha ret antal "max" sager (ventede adoptiv par) de vil have tilsendt. Når alle pladserne er fyldt op kommer man på en puljeventeliste indtil der er plads på den "rigtige" venteliste på et af de 6 børnehjem.

Idag blev nysgerriheden for stor. Den godkendelse føltes så tæt på og tankerne omkring det nu kunne lade sig gøre at hoppe dirkete på Casita de Nicolas's venteliste blev for meget. Jeg ringede til a-c børnhjælp og snakkede med Pia (hende der tager sig af formidlingen til Colombia). Hun kunne oplyse at der var en familie på venteliste til Casita de Nicolas og endnu en havde fået buddet. De vil max have 2 sager tilsendt i øjeblikket, så det betyder at vælger parret at sige ja tak til pladsen (og hvorfor skulle de ikke det?) så skal vi på puljeventeliste. Det vil sige at ventetiden er 2,5 - 3 år formentlig for vores vedkommende, inden vi kan forsøge vores familie med en lækker lille guldklump.

Jeg begyndte at tude da jeg havde lagt røret på. Jeg har nok i mit lille hovede gået og tænkt at vi var så heldige at det kom til at gå forholdsvis stærkt for os. Havde håbet at vi måske allerede næste år kunne blive en familie på 3. Jeg blev bare så skuffet!!! Og vi er ikke engang godkendt endnu... hvordan kan jeg så gå at drømme om sådan noget??? Dumt!!! Men jeg er nu engang ikke klogere ;o)

Nu forsøger jeg at slappe lidt af og satser på at få en godkendelse i hus først. Og så må vi jo nok væbne os med tålmodigheden. Spændende hvordan det hele ser ud når vi ender på den (pulje)venteliste