Ved tilfældeighed stod tv'et tændt og kørte i baggrunden mens vi gjorde rent i villaen... de lidt lange øre fangede introen til sporløs på dr1 og så var interassen vagt. I aften handlede det nemlig om Carolina som er adopteret fra Colombia. Det var spændende at hører hendes historie og lidt af hendes tanker om det at være adopteret. Vi kan vel alle sætte os ind i den nysgerihed der fanges i dem som ikke kender deres biologiske forældre. Hvem ligner man af sind og udseende?? Hvorfor blev ens forældre dem i Danmark? Ja spørgsmålene gennem opvæksten må være mange...
For os som kommende adoptivforældre, må den vigtigste opgave være at give vores børn kærlighed og lade dem vide de er ønsket og elsket, Og så må det være at hjælpe dem med at finde svar på alle de spørgsmål der må dukke op - at det altid er tilladt at spørger og en del af deres historie at de er født i Colombia og måske stadig har familie der også.
I aften blev vi endnu engang mindet om den vidunderlige gave der venter på os, men samtidig også den smerte et andet menneske føler. Tårende fik frit løb da Carolina og hendes biologiske mor blev genforenet.... jeg tror det var godt for begeg parter at få svar på, at de havde det godt der, hvor de var i deres liv. Som den biologiske mor sagde, så kunne Carolinas forældre tilbyde hende et liv hun ikke kunne og hun var glad for den beslutning hun havde truffet.
torsdag den 21. oktober 2010
tirsdag den 19. oktober 2010
Nu med fototapet på væggen
Ja jeg har jo snakket om det fantastiske koncept: fototapet!! Og i går blev vores vægge klister til med det herlige fænomen. Her er resultatet, som vi selv er temmelig glade for :)
Så næste gang må det være børneværelsets tur.....
mandag den 18. oktober 2010
Ventelisterne er opdateret
Ja så blev ventelisterne endelig opdateret - endnu engang 3 dage for sent. Man kan ikke ligefrem påstå, at vi syntes ac børnehjælp er de hurtigste!!
Nå men det var en kedelig opdatering, da vi ikke er hoppet et eneste hop op af listen (dog hellere ikke den anden vej) Det på trods af, at der i Oktober mående er kommet hele 2 børn i forslag til danske familier. En pige og en dreng på begge 4 mdr. Stort tillykke til familierne.
Men der er håb forude, da vi satser på at ac i øjeblikket arbejder på, at tilbyde to familer fra vores puljeventeliste de to ledige pladser på børnehjemmenes ventelister = vi hopper 2 pladser og næste gang og indtager en 3 plads (håber vi!!!!)
Desuden er Oktober månedes ventekalender ting indkøbt - og vi glæder oa til at tage den i brug. Det blev til denne lækre voksi pose:
Og I skal da ikke snydes for et billede af den lækre seng tumlingen skal sove i når den kommer til det Danmark - har altid drømt om en lille per seng, så da vi var et godt stykke henne i adoptions processen fandt jeg denne fine seng jeg måtte eje:
Den venter nu på det kommende børneværelse. Revnerne i væggen har min kære mand lovet bliver lappet i nærmeste fremtid (det er nu kun 1 mdr. siden han lovede det - er det ikke noget med at når man har en hndværker i huset, så er det alligvel der at det sidst bliver lavet) Jeg venter tålmodigt på manden min ;-)
På lørdag skal vi have huset fuldt af gæster - vi skal holde svendegilde for manden i huset, da han er blevet udlært murer. Og på søndag får vi besøg af Tina & Claus som vi var på fase 2 kursus med. Sikker på det bliver en dejlig weekend vi går i møde
Nå men det var en kedelig opdatering, da vi ikke er hoppet et eneste hop op af listen (dog hellere ikke den anden vej) Det på trods af, at der i Oktober mående er kommet hele 2 børn i forslag til danske familier. En pige og en dreng på begge 4 mdr. Stort tillykke til familierne.
Men der er håb forude, da vi satser på at ac i øjeblikket arbejder på, at tilbyde to familer fra vores puljeventeliste de to ledige pladser på børnehjemmenes ventelister = vi hopper 2 pladser og næste gang og indtager en 3 plads (håber vi!!!!)
Desuden er Oktober månedes ventekalender ting indkøbt - og vi glæder oa til at tage den i brug. Det blev til denne lækre voksi pose:
I skal ikke tage jer er den flotte revne i væggen.....
På lørdag skal vi have huset fuldt af gæster - vi skal holde svendegilde for manden i huset, da han er blevet udlært murer. Og på søndag får vi besøg af Tina & Claus som vi var på fase 2 kursus med. Sikker på det bliver en dejlig weekend vi går i møde
søndag den 10. oktober 2010
Måske det første hop op ad listen...
Et ventede par her i det danske land har fået barn i forslag fra de private i Colombia. Stort Tillykke.
Vi håber det betyder at vi ved næste opdatering af listen bliver nr. 4 på puljeventelisten. Vi venter i spændning på opdatering d. 15/10.....
Vi håber det betyder at vi ved næste opdatering af listen bliver nr. 4 på puljeventelisten. Vi venter i spændning på opdatering d. 15/10.....
tirsdag den 5. oktober 2010
Den smukkeste lille pige
Vi er blevet fadder til smukke Angie Valentina på 4 år fra Colombia.
Man kan kun blive forelsket når man ser der billede, ja jeg fik helt tåre i øjnene - kan kun forestille mig hvor vildt det bliver den dag vi ser det første billede af vores lille tumling!
Angie har 6 søskende og hendes mor er alene med dem. At vi er blevet hendes fadder betyder, at hun kan starte i børnehave. Herved får hun en bedre hverdag med god kost og psykisk og fysisk stimulering så hun kun udvikle sig. Vi har fået en lang beskrivelse af Angie Valentina og hendes familieforhold + billede af hende, familien og deres hjem.
Inden længe vil vi skrive et brev til hende og fortælle om vores liv i Danmark og hvorfor vi gerne vil hjælpe hende med at få en bedre barndom. Og så må vi hellere sende et par billeder med, så hun kan se hvem hun modtager brev fra.
Man kan kun blive forelsket når man ser der billede, ja jeg fik helt tåre i øjnene - kan kun forestille mig hvor vildt det bliver den dag vi ser det første billede af vores lille tumling!
Angie har 6 søskende og hendes mor er alene med dem. At vi er blevet hendes fadder betyder, at hun kan starte i børnehave. Herved får hun en bedre hverdag med god kost og psykisk og fysisk stimulering så hun kun udvikle sig. Vi har fået en lang beskrivelse af Angie Valentina og hendes familieforhold + billede af hende, familien og deres hjem.
Inden længe vil vi skrive et brev til hende og fortælle om vores liv i Danmark og hvorfor vi gerne vil hjælpe hende med at få en bedre barndom. Og så må vi hellere sende et par billeder med, så hun kan se hvem hun modtager brev fra.
lørdag den 2. oktober 2010
Fadderbarn fra Colombia ♥♥♥
Vi har overvejet det et stykke tid og har nu valgt at blive fadder for et barn i Colombia.
A-C børnehjælp har et fadderskabs projekt i Colombia, hvor udsatte familier kan blive optaget. Hver mdr. betaler vi 180 kr og på den måde hjælper vi fadderbarnet med at få råd til skole, læge osv.
To gange årligt får vi brev og billeder fra barnet (+ familien) og herved får vi mulighed for at følge med i barnets liv og trivsel.
Vi glæder os til at modtage det første brev fra vores fadderbarn :o)
Er der nogen derude på den anden side af skærmen der vil hjælpe et barn med en bedre barndom, så klik her
A-C børnehjælp har et fadderskabs projekt i Colombia, hvor udsatte familier kan blive optaget. Hver mdr. betaler vi 180 kr og på den måde hjælper vi fadderbarnet med at få råd til skole, læge osv.
To gange årligt får vi brev og billeder fra barnet (+ familien) og herved får vi mulighed for at følge med i barnets liv og trivsel.
Vi glæder os til at modtage det første brev fra vores fadderbarn :o)
Er der nogen derude på den anden side af skærmen der vil hjælpe et barn med en bedre barndom, så klik her
torsdag den 30. september 2010
Tilknytning
Inspireret af en anden adoptivmor bringer jeg emnet tilknytning på banen.
Der går jo nok lidt (læs år) inden dette bliver aktuelt, men det er aldrig for tidlig at informere omverdenen - familie og venner - om hvordan vores kommende barn oplever verdene og hvordan vi giver ham/hende den bedste start på vores liv sammen.
Når man føder sit biologiske barn er der allerede en bånd knyttet mellem mor og barn. Det barn føler sig tryg og elsket - allerede mens det vokser i mors mave.
Et adoptivbarn har ofte ikke mærket den kærlighed mens det vokser i mors mave - allerede her sker det første svigt i dets liv. Inden barnet kommer til os, har det måske 2-3 svigt med i baggagen idet det skrifter til børnehjem/plejefamile x flere. Dette gør at der er en meget vigtig opgave i sigte for os som kommende adoptiv forældre. Et barn kan have tilegnet sig mange overlevelses strategier. Måske smiler det og charmer alle på sin vej, måske sidder det stille og rokker og er svær at få kontakt med eller en helt tredje ting. For at vi kan vinde barnets tillid og kærlighed er det vigtigt at det kun er os der er primær omsorgsperson. Det vil sige kun Palle og jeg der trøster, mader, pusler osv. Så vores barn kommer ikke til at gå på omgang til familiefester, vi kommer til at blive nogle "skrappe" forældre der ikke vil have i roder tumlingen i håret, trøster hvis det er ked af det, der ikke vil have i løfter op på skødet selvom barnet ber om det... osv.
For at I måske bedre kan sætte jer ind i, hvordan vores kommende barns første del af livet kommer til at se ud og hvorfor der er andre "regler" vil jeg be jer om at bruge 5 min. af jeres tid på at læse dette:
Et anderledes perspektiv
Et essay af Cynthia Hockman-Chup
Mange adoptivbørn oplever i det første leveår at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker. Tænk f.eks på et lille barn der først er hos sin biologiske mor, så i en plejefamilie eller på et børnehjem, og til sidst kommer til sin nye adoptivfamilie - måske indenfor få måneder.
Her er et lille tankeeksperiment til dig. Prøv om du kan forestille dig følgende:
Du har mødt den mand, som du har drømt om hele dit liv. Han har bare alle de kvaliteter, som du søger. Du planlægger dit bryllup og tilbringer al din tid sammen med din elskede. Du nyder hans berøring, hans duft og den måde han kigger dig dybt i øjnene. For første gang i dit liv forstår du meningen af begrebet ”soulmate”, for denne person forstår dig på et helt andet plan end alle andre. Jeres hjerter slår i takt. Dine følelser er uløseligt knyttet til hans glæde og sorg.
Bryllupsdagen oprinder. Det er en dejlig fest og du er lykkelig. Du falder udmattet i søvn ovenpå dagens begivenheder. Du er glad og afslappet og tryg i forvisningen om, at du ligger ved siden af den person, som elsker dig mere end nogen anden i hele verden…den person du skal tilbringe resten af livet sammen med.
Næste morgen vågner du op i din elskedes arme. Du åbner øjnene på klem og kigger på hans ansigt.
MEN DET ER IKKE HAM! Du ligger arm i arm med en fremmed. Du trækker dig væk i chok og forfærdelse. Hvem er denne mand? Hvor er din elskede? Du stiller spørgsmål til den fremmede mand, men det bliver hurtigt tydeligt, at han ikke forstår dig.
Du leder i hele huset og kalder og kalder. Den fremmede følger dig rundt og forsøger at kramme dig, klappe dig beroligende på ryggen og stryge dig på armen. Som om alting var normalt. Men du ved, at intet er normalt. Din elskede er forsvundet. Hvor er han? Kommer han tilbage? Hvornår? Hvad er der sket?
Ugerne går. Du græder og græder over tabet af din elskede. Nogle gange bliver du helt stille, når du overvældes af smerten, og af savnet og chokket over, hvad der er overgået dig. Den nye prøver på at trøste dig. Du værdsætter det, men han taler ikke samme sprog som dig. Hverken verbalt eller emotionelt. Det er ligesom om, at han ikke forstår, hvad det er for en forfærdelig ting, der er overgået dig. Din elskede er væk.
Det er svært at sove. Den nye prøver at trøste dig ved sengetid med søde og dog blide berøringer, men du prøver at undgå ham. Du foretrækker at sove alene, væk fra alle former for intim kontakt.
En måned senere. Du har stadig et smerteligt savn efter din elskede, men du er så småt begyndt at stole på den nye. Han har endelig fundet ud af, at du foretrækker at få din kaffe sort - uden mælk og sukker. Du forstår stadig ikke alle hans sange, men du kan lide hans stemme, og den bringer dig en vis trøst.
Tiden går, og en dag vågner du op, og ser en kuffert stå ved døren. Du prøver at spørge ham, hvad det betyder. Han tager dig blot i hånden og følger dig ud til bilen.
I kører og kører. Du genkender ikke stederne. Hvor er du? Hvor skal I hen?
I holder foran en stor bygning. Han følger dig hen til en elevator og op til et rum fyldt af mennesker. Mange græder og nogle virker helt overvældede af glæde. Du bliver forvirret og bekymret.
Du bliver fulgt over til et hjørne. En anden mand åbner sine arme og trækker dig ind til sig i en omfavnelse. Han gnider dig på ryggen og kysser dig på kinden. Han er tydeligvis henrykt over at møde dig. Du føler dig alt andet end henrykt over at møde ham. Hvem i alverden er han? Hvor er din elskede?
Du rækker ud efter ham, der bragte dig, men han smiler bare, selvom han ser grædefærdig ud, hvilket gør dig urolig. Han aer dig hen over ryggen og lægger din hånd i den nye mands. Den nye tager din kuffert og følger dig over til døren. Den anden græder nu åbenlyst og vinker og vinker, mens elevatordøren stille lukker sig efter dig og den nye mand.
Den nye mand kører dig til en lufthavn. Du følger med, for du ved ikke, hvad du ellers skal stille op. Du græder lidt, men den nye mand forsøger at få dig til at smile, så det gør du. Du vil gerne gøre ham tilpas.
I går om bord på en flyvemaskine. Det er en lang tur, og du sover det meste af vejen. Det er den letteste måde at flygte mentalt fra hele situationen.
Timer senere lander flyet. Den nye mand er opstemt, og leder dig ind i lufthavnen, hvor en stor flok fremmede mennesker tager imod dig. Blitzene fyres af igen og igen lige i hovedet på dig. Den nye mand tager dig med hen til en anden mand som giver dig et kram. Hvem er han? Du smiler forsigtigt til ham. Så hen til en endnu en mand som klapper dig på hovedet og kysser dig på kinden, og endnu en som giver dig et kram og roder op i dit hår.
Til sidst er der en helt tredje mand (hvem er nu han?) som trækker dig ind til sig og giver dig det største kram du nogensinde har fået. Han kysser dig i hele ansigtet og taler til dig på et sprog, som du aldrig før har hørt.
Han følger dig ud til en bil og I sætter jer ind og kører. Alt ser anderledes ud. Klimaet er også anderledes end det, du er vant til. Lugtene er fremmede, og intet smager som det du plejer at få. Undtaget kaffen. Du spekulerer på, om nogen har fortalt ham, at du bedst kan lide din kaffe sort.
Det er umuligt at sove. Nogle gange ligger du vågen i timer og stirrer ind i mørket. Du er stadigvæk rasende på din elskede over, at han forlod dig. Savnet og smerten er der stadig. Den nye mand kigger ind til dig. Han virker bekymret og prøver at trøste dig med søde ord og et krus varm mælk. Du vender ryggen til ham og lader som om du sover.
Folk kommer på besøg. Du kan mærke angsten indeni når du ser alle de nye fremmede ansigter. Du tager et fast greb i den nye mands hånd. Han trækker dig ind til sig. Folkene smiler og forundres over hvor hurtigt du er blevet forelsket. De rækker ud efter dig – ønsker at få del i lykken.
Hver gang en ny person giver dig et kram, spekulerer du på, om det vil være ham, der vil tage dig med væk derfra. For en sikkerheds skyld har du pakket din kuffert, så du er klar. Selvom den nye mand er rar, så har du lært af dine erfaringer, at mænd kommer og mænd går, så du venter på den næste.
Hver morgen rækker den nye mand dig et krus kaffe og ser forventningsfuldt på dig. Nogle gange er din smerte og din længsel efter din elskede så stor, at du kaster kruset fra dig, så den skoldhede kaffe slynges ud i rummet, og den nye mand gisper af smerte. Han kigger forvirret og rådvild på dig.
De fleste dage tager du imod kruset og smiler til ham. Og venter. Og venter. Og venter.
Desuden har a-c børnehjælp lavet denne folder: Kære bedste som også beskriver vigtigheden af barnets start på liv i Danmark hos os og hvordan du/I bedst hjælper med det.
Vores forældre har allerede fået den udleveret - og du/I må meget gerne læse den. Den henvender sig ikke kun til bedsteforældre.
Og lidt gode nyheder mht. ventetid. Vi står pt. nr 1 til en plads på Casita de Nicolas børnehjemmets venteliste. De 4 par der står foran os på puljen opfylder enten ikke kravene fra børnehjemmet eller ønsker ikke barn derfra. Det betyder at så snart der bringes et barn i forslag fra det nævnte børnehjem indtager vi en plads på listen. Så lad os håbe de snart "rør" lidt på sig i Colombia :o)
Der går jo nok lidt (læs år) inden dette bliver aktuelt, men det er aldrig for tidlig at informere omverdenen - familie og venner - om hvordan vores kommende barn oplever verdene og hvordan vi giver ham/hende den bedste start på vores liv sammen.
Når man føder sit biologiske barn er der allerede en bånd knyttet mellem mor og barn. Det barn føler sig tryg og elsket - allerede mens det vokser i mors mave.
Et adoptivbarn har ofte ikke mærket den kærlighed mens det vokser i mors mave - allerede her sker det første svigt i dets liv. Inden barnet kommer til os, har det måske 2-3 svigt med i baggagen idet det skrifter til børnehjem/plejefamile x flere. Dette gør at der er en meget vigtig opgave i sigte for os som kommende adoptiv forældre. Et barn kan have tilegnet sig mange overlevelses strategier. Måske smiler det og charmer alle på sin vej, måske sidder det stille og rokker og er svær at få kontakt med eller en helt tredje ting. For at vi kan vinde barnets tillid og kærlighed er det vigtigt at det kun er os der er primær omsorgsperson. Det vil sige kun Palle og jeg der trøster, mader, pusler osv. Så vores barn kommer ikke til at gå på omgang til familiefester, vi kommer til at blive nogle "skrappe" forældre der ikke vil have i roder tumlingen i håret, trøster hvis det er ked af det, der ikke vil have i løfter op på skødet selvom barnet ber om det... osv.
For at I måske bedre kan sætte jer ind i, hvordan vores kommende barns første del af livet kommer til at se ud og hvorfor der er andre "regler" vil jeg be jer om at bruge 5 min. af jeres tid på at læse dette:
Et anderledes perspektiv
Et essay af Cynthia Hockman-Chup
Mange adoptivbørn oplever i det første leveår at skulle forholde sig til mange forskellige mennesker. Tænk f.eks på et lille barn der først er hos sin biologiske mor, så i en plejefamilie eller på et børnehjem, og til sidst kommer til sin nye adoptivfamilie - måske indenfor få måneder.
Her er et lille tankeeksperiment til dig. Prøv om du kan forestille dig følgende:
Du har mødt den mand, som du har drømt om hele dit liv. Han har bare alle de kvaliteter, som du søger. Du planlægger dit bryllup og tilbringer al din tid sammen med din elskede. Du nyder hans berøring, hans duft og den måde han kigger dig dybt i øjnene. For første gang i dit liv forstår du meningen af begrebet ”soulmate”, for denne person forstår dig på et helt andet plan end alle andre. Jeres hjerter slår i takt. Dine følelser er uløseligt knyttet til hans glæde og sorg.
Bryllupsdagen oprinder. Det er en dejlig fest og du er lykkelig. Du falder udmattet i søvn ovenpå dagens begivenheder. Du er glad og afslappet og tryg i forvisningen om, at du ligger ved siden af den person, som elsker dig mere end nogen anden i hele verden…den person du skal tilbringe resten af livet sammen med.
Næste morgen vågner du op i din elskedes arme. Du åbner øjnene på klem og kigger på hans ansigt.
MEN DET ER IKKE HAM! Du ligger arm i arm med en fremmed. Du trækker dig væk i chok og forfærdelse. Hvem er denne mand? Hvor er din elskede? Du stiller spørgsmål til den fremmede mand, men det bliver hurtigt tydeligt, at han ikke forstår dig.
Du leder i hele huset og kalder og kalder. Den fremmede følger dig rundt og forsøger at kramme dig, klappe dig beroligende på ryggen og stryge dig på armen. Som om alting var normalt. Men du ved, at intet er normalt. Din elskede er forsvundet. Hvor er han? Kommer han tilbage? Hvornår? Hvad er der sket?
Ugerne går. Du græder og græder over tabet af din elskede. Nogle gange bliver du helt stille, når du overvældes af smerten, og af savnet og chokket over, hvad der er overgået dig. Den nye prøver på at trøste dig. Du værdsætter det, men han taler ikke samme sprog som dig. Hverken verbalt eller emotionelt. Det er ligesom om, at han ikke forstår, hvad det er for en forfærdelig ting, der er overgået dig. Din elskede er væk.
Det er svært at sove. Den nye prøver at trøste dig ved sengetid med søde og dog blide berøringer, men du prøver at undgå ham. Du foretrækker at sove alene, væk fra alle former for intim kontakt.
En måned senere. Du har stadig et smerteligt savn efter din elskede, men du er så småt begyndt at stole på den nye. Han har endelig fundet ud af, at du foretrækker at få din kaffe sort - uden mælk og sukker. Du forstår stadig ikke alle hans sange, men du kan lide hans stemme, og den bringer dig en vis trøst.
Tiden går, og en dag vågner du op, og ser en kuffert stå ved døren. Du prøver at spørge ham, hvad det betyder. Han tager dig blot i hånden og følger dig ud til bilen.
I kører og kører. Du genkender ikke stederne. Hvor er du? Hvor skal I hen?
I holder foran en stor bygning. Han følger dig hen til en elevator og op til et rum fyldt af mennesker. Mange græder og nogle virker helt overvældede af glæde. Du bliver forvirret og bekymret.
Du bliver fulgt over til et hjørne. En anden mand åbner sine arme og trækker dig ind til sig i en omfavnelse. Han gnider dig på ryggen og kysser dig på kinden. Han er tydeligvis henrykt over at møde dig. Du føler dig alt andet end henrykt over at møde ham. Hvem i alverden er han? Hvor er din elskede?
Du rækker ud efter ham, der bragte dig, men han smiler bare, selvom han ser grædefærdig ud, hvilket gør dig urolig. Han aer dig hen over ryggen og lægger din hånd i den nye mands. Den nye tager din kuffert og følger dig over til døren. Den anden græder nu åbenlyst og vinker og vinker, mens elevatordøren stille lukker sig efter dig og den nye mand.
Den nye mand kører dig til en lufthavn. Du følger med, for du ved ikke, hvad du ellers skal stille op. Du græder lidt, men den nye mand forsøger at få dig til at smile, så det gør du. Du vil gerne gøre ham tilpas.
I går om bord på en flyvemaskine. Det er en lang tur, og du sover det meste af vejen. Det er den letteste måde at flygte mentalt fra hele situationen.
Timer senere lander flyet. Den nye mand er opstemt, og leder dig ind i lufthavnen, hvor en stor flok fremmede mennesker tager imod dig. Blitzene fyres af igen og igen lige i hovedet på dig. Den nye mand tager dig med hen til en anden mand som giver dig et kram. Hvem er han? Du smiler forsigtigt til ham. Så hen til en endnu en mand som klapper dig på hovedet og kysser dig på kinden, og endnu en som giver dig et kram og roder op i dit hår.
Til sidst er der en helt tredje mand (hvem er nu han?) som trækker dig ind til sig og giver dig det største kram du nogensinde har fået. Han kysser dig i hele ansigtet og taler til dig på et sprog, som du aldrig før har hørt.
Han følger dig ud til en bil og I sætter jer ind og kører. Alt ser anderledes ud. Klimaet er også anderledes end det, du er vant til. Lugtene er fremmede, og intet smager som det du plejer at få. Undtaget kaffen. Du spekulerer på, om nogen har fortalt ham, at du bedst kan lide din kaffe sort.
Det er umuligt at sove. Nogle gange ligger du vågen i timer og stirrer ind i mørket. Du er stadigvæk rasende på din elskede over, at han forlod dig. Savnet og smerten er der stadig. Den nye mand kigger ind til dig. Han virker bekymret og prøver at trøste dig med søde ord og et krus varm mælk. Du vender ryggen til ham og lader som om du sover.
Folk kommer på besøg. Du kan mærke angsten indeni når du ser alle de nye fremmede ansigter. Du tager et fast greb i den nye mands hånd. Han trækker dig ind til sig. Folkene smiler og forundres over hvor hurtigt du er blevet forelsket. De rækker ud efter dig – ønsker at få del i lykken.
Hver gang en ny person giver dig et kram, spekulerer du på, om det vil være ham, der vil tage dig med væk derfra. For en sikkerheds skyld har du pakket din kuffert, så du er klar. Selvom den nye mand er rar, så har du lært af dine erfaringer, at mænd kommer og mænd går, så du venter på den næste.
Hver morgen rækker den nye mand dig et krus kaffe og ser forventningsfuldt på dig. Nogle gange er din smerte og din længsel efter din elskede så stor, at du kaster kruset fra dig, så den skoldhede kaffe slynges ud i rummet, og den nye mand gisper af smerte. Han kigger forvirret og rådvild på dig.
De fleste dage tager du imod kruset og smiler til ham. Og venter. Og venter. Og venter.
Desuden har a-c børnehjælp lavet denne folder: Kære bedste som også beskriver vigtigheden af barnets start på liv i Danmark hos os og hvordan du/I bedst hjælper med det.
Vores forældre har allerede fået den udleveret - og du/I må meget gerne læse den. Den henvender sig ikke kun til bedsteforældre.
Og lidt gode nyheder mht. ventetid. Vi står pt. nr 1 til en plads på Casita de Nicolas børnehjemmets venteliste. De 4 par der står foran os på puljen opfylder enten ikke kravene fra børnehjemmet eller ønsker ikke barn derfra. Det betyder at så snart der bringes et barn i forslag fra det nævnte børnehjem indtager vi en plads på listen. Så lad os håbe de snart "rør" lidt på sig i Colombia :o)
Abonner på:
Opslag (Atom)