onsdag den 23. februar 2011

Tanker flyver...

... til Colombia. Vores sag må nu være dernede. Vildt!! Vi håber at vi kan få bekræftet snart, at den er på det rette sted og i rette hænder.
Sommerfuglene basker i maven, forventningerne stiger, en uventet frygt sniger sig ind under huden og presset øges. Lige pluslig er det meget tæt på at være vores tur til at blive forældre. Mon vi kan finde ud af det? Der flyver sindsyg mange tanker rundt i hovedet på en. Men som en veninde så klogt sagde, så er det ganske naturligt - de samme tanker fløj gennem hovedet på hende da hun var gravid med deres første barn.
Det er faktisk ikke særlig sjovt at være nummer 1 - don't get me wrong, vi er helt oppe under taget over at være så tæt på målet. Men at være nummer 1 betyder også at alt står stille. Vi kan ikke følge med i aktiviteten fra børnehjemmet, vi rykker ingen steder på listen. Eneste vi kan er at vente, uden at vide hvornår spændingen bliver udløst. Det giver en masse mixede følelser!!

Så skulle man tro, at nu målet er inde for rækkevide så fik man løst til at farer ud i diverse baby butikker og købe løs.. men jeg har det lige modsat. Inden sagen blev sendt ud så fyldte alle de fantastiske ting man skulle have en hel masse. Nu kan jeg ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal købe - altså det vil sige, at listen over ting vi skal have er lang. Lysten til at købe det er bare forsvundet. Men mon ikke det bare er for en kort stund ;o) Ellers kender jeg mig selv dårligt.

For lidt over et år siden sendte vi vores ansøgning om adoption afsted. På 1 år er vi blevet godkendt og hoppe fra puljen til nr. 1 på FANA. Heldet har endelig tilsmilet os - lad det blive hos os lidt endnu!! Det er ret fantastisk og vi føler os meget heldige. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi troet at det skulle gå så stærkt... men ingen kender dagen før solen står op. Vi kan stadig nå at vente læænge endnu!
Herhjemme drømmer vi os til Colombia til vinter. Så kan vi lige nå at få sommeren med herhjemme og få ordnet alle de planlagte ting i kalenderen. Dog kan planerne ændres, hvis Colombia melder sig på banen før end forventet ;) Man kan hellere ikke lade være med tat tænke hver gang der planlægges moget lidt længere ude i fremtiden... gad vide om vi er hjemme til den tid!!
Hep hop for Colombia!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar