En dårlig dag...

Jeg undskylder på forhånd dette klage indlæg...

Inde i mit lille hovede, har jeg jo nok sat mig op til, at vi inden jul forsvandt fra puljen... det tyder det desværrer ikke umiddelbart på. Det er nu 14 dage siden den trælse opringning og intet har vi hørt siden. Vi ved ikke hvornår AC holder juleferie ?? men mon ikke dette er den sidste uge de arbejder = vi skal hører fra dem NU for at få den bedste julegave. Mit ellers så optimiske jeg, er lidt svær at finde frem.... åh hvor ville vi gerne hører godt nyt inden årsskifte.

Nogen dage fylder ventetiden bare enormt. Og i dag er så en af de dage! Ventetid er træls, ulidelig og mega hårdt!! Det er svært at beskrive, hvordan det helt bestemt er at vente på noget der er så stort og som kommer til at ændre vores liv total. Det er nu 2 år siden vi første gang opsøgte vores læge, fordi der simpelthen bare ingen børn kom på trods af ihærdige forsøg. Jeg husker tydeligt hvor ked af det man blev hver månede når tante rød dukkede op og jo flere måneder der gi,k jo mere gik det op for en, at når man smider p-pillerne er det ikke = at man bliver gravid. Den tur i rutchebanen vi troede skulle være en kort og sjov tur, blev med et meget længere end vores vildeste fantasi kunne forestille sig. Sikke et chok det var!! Så troede man at behandling var`= graviditet. Endnu en lang rutchetur med dobbelt loop. Vi kører stadig i rutchebanen og er længe klar til at stige af!! Turen har ændret sig drastisk. Før gik det mere op op ned, hvorimod nu kører det mere ligude. Men det er squ også hårdt - bare på en helt anden måde!!!
3 år har vi været klar til af udvide til et tre kløver. Intet er sket! Og med den optimisme jeg har lagt for dagen, så siger min logik mig, at vi nok kommer til at skive 5 år inden det sker... hvis det nogensinde sker??!!

I aften står den på håndbold i jysebank boxen i Herning med dejlige venner. Mon ikke det kan aflede tankerne og bringe lidt smil og glæde tilbage.... GO DANMARK!!!!