tirsdag den 29. juni 2010

Landevalgs samtale

I morgen kører vi til Århus, hvor vi har en aftale med a-c om en samtale, hvor de kan give os nyttige oplysninger om hvilket land vi skal vælge, når vi forhåbenlig snart kommer på ventliste.
Vi har selv "plukket" 3 lande ud som kan være aktuelle for os. Der er rigtig mange ting der spiller ind på det endelige valg bla. ventetid til vi får barn i forslag, ventetid fra vi får barn i forhold til vi kan rejse ned efter det, børnehjem/plejefamilier osv.

Vi glæder os til at vi har truffet det endelig valg :o)

onsdag den 23. juni 2010

Endnu et skridt på vejen...

Når man skal adoptere kræver det man er gift.....

Så lørdag d. 19 Juni 2010 fejrede vi kærligheden og tog et skridt nærmere ønske barnet.
Det var en fantastisk dag. En kæmpe oplevelse som vi aldrig glemmer.





Tusind tak til venner og familie som var med til at gøre vores bryllup unik

torsdag den 10. juni 2010

Levnedsbeskriveserne er sendt afsted

Ja vores sagsbehandler har bedt os om at skrive 1-4 sider om os.
Det skal omhandle vores barndom, familie, vores indbyrdes forhold, venner osv. Vores sagsbehandler vil så tage udgangspunkt i det vi har skrevet til de to samtlaer vi skal have med hende i August. Hver samtale forventes at vare 3-4 timer!

Vi sendte vores beskrivelser afsted i tirsdags, så nu er det bare at vente.... åh hader ventetid!!

tirsdag den 1. juni 2010

Nu med tider til fase 3 samtaler

Ja i morges fik jeg fat i vores sagsbehandler. Hun havde modtaget vores ansøgning til fase 3 og havde allerede i går sendt et brev til os (så jeg skulle måske have været lidt mere tålmodig inden jeg ringede? ups!)
Nå men desværrer kunne vi ikke få tider til de to samtaler inden sommerferien, så begge samtaler bliver først i august. Heldigvis har vi jo et skønt bryllup i juni, så den månede blive fantastisk. Og så håber vi på super godt vejr i juli så den også går stærkt - og vupti så er det tid til samtaler.
Så jer derude i det danske land kryds finger for at august bliver den månede vi bliver godkendt til adoption....

mandag den 31. maj 2010

Et skridt mere i den rigtige retning

Ja i weekenden gennemførte vi det sidste adoptionsforberedende kursus og derved blev vi godkendt i fase 2. Det har været 2 fantastiske og uforglemmelige weekender!!
Vi har reflekteret over vores barndom, behandling og adoption - og det har rustet os til at tage den meget store beslutning - vi er klar til at blive en adoptiv famillie.

Så det første vi gjorde da vi kom hjem i går, var at sende vores ansøgning til fase 3 til statsforvaltningen midtjylland. Nu håber vi ikke ventetiden til samtalerne er uoverskuelig... men heldigvis har vi jo et skøt bryllup at se frem til om små 3 uger. Juhuuuuu!!!!!!!!!

torsdag den 27. maj 2010

Fase 2

På lørdag kører vi til Kalø Vig for at deltage i det sidste obligatoriske kursus.
Vi glæder os!!
Kurset har omhandlet nogle rigtig gode emner og vi har mødt en masse skønne mennesker i samme "båd" som os.
Der er ingen tvivl hos os, at adoption er vores vej til en familie - så derfor er ansøgningen om fase 3 også printet og klar til at komme i postkassen så snart vi har vores kursusbevis i hånden.

Vores blog

Kære alle
Jeg har oprettet denne blog, så I har mulighed for at følge vores vej når 2 bliver til 3.
Jeg vil bruge bloggen til at holde jer opdateret på, hvor langt vi er i processen, følelser og tanker og selvfølgelig så i kan "rejse med" når vi rejser til det store udland efter vores guldklump.

Jeg glæder mig til at dele den lange rejse med jer